KEB, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om kommentar til læserbrevet fra Frede Olsen, Allerød, i Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. januar 2012: Ren energi ad libitum, til klima-, energi- og bygningsministeren

Spørgsmål 92:”Ministeren bedes kommentere læserbrevet fra Frede Olsen, Allerød, i Mor-genavisen Jyllands-Posten den 30. januar 2012: ”Ren energi ad libitum”.”Svar:I læserbrevet anføres, at der findes meget store energiressourcer i grundstoffetthorium, at thorium ikke forurener, at det kan bruges i stedet for uran i kraft-værker, samt at en thoriumdrevet bil forventes klar om to år.Thorium er et radioaktivt metal, der forekommer naturligt i væsentligt størremængde end uran. Ressourcerne er ikke særligt velbestemte. Ifølge WorldNuclear Organization er der 2,6 mio. tons thorium til priser under 80 USD/kg.De største forekomster menes at findes i Australien (18 %), USA (16 %), Tyr-kiet (13 %), Indien (12 %), Brasilien (12 %), Norge (5 %) og Egypten (4 %).Thorium kan i princippet anvendes som brændsel i et kernekraftværk. En renThorium-reaktor er ”underkritisk”. Dette betyder, at en thorium-reaktor – i mod-sætning til en konventionel reaktor baseret på uran – løbende skal tilføres neu-troner for ikke at gå i stå. Dette er en sikkerhedsmæssig og affaldsmæssig for-del, men en driftsmæssig ulempe.Den sikkerhedsmæssige fordel består i, at processen ikke kan løbe løbsk. Denaffaldsmæssige fordel består i, at en ren thorium-reaktor ikke producerer plu-tonium. Dvs. det brugte brændsel er farligt i kortere tid, og der produceres ikkebombemateriale (en yderligere sikkerhedsmæssig fordel).Den driftsmæssige ulempe ved en ren thorium-reaktor er, at der skal tilføresneutroner for at få processen til at løbe. Dette er ikke løst i stor skala.Forskellige lande arbejder eller har arbejdet med thorium som kernekraft-brændsel, fx Indien, Rusland, Tyskland og USA. I de fleste tilfælde er der taleom thorium i kombination med uran.