KEB, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om kommentere til det materiale, Energiforum Danmark forelagde for udvalget i forbindelse med sit foretræde den 19. januar 2012, til klima-, energi- og bygningsministeren

Spørgsmål 87:”Ministeren bedes kommentere det materiale, Energiforum Danmark forelagde forudvalget i forbindelse med sit foretræde den 19. januar 2012, jf. KEB alm. del – bilag136 og 159.”Svar:Det materiale som Energiforum Danmark forelagde for Klima- Energi- og Bygnings-udvalget den 19. januar 2012 vedrører forslag til energibesparelser på fire forskelligeområder, som jeg herunder kommenterer på. Der er tale om energibesparelser i byg-ninger, i den offentlige sektor, i industrien og initiativer på tværs af sektorer. Minekommentarer er angivet under afsnitstitlerne fra Energiforum Danmarks indspil,”Genveje til flere energibesparelser”.1. Bygninger”Ejer/lejer-problematikken”Energiforum Danmark beskriver i materialet, hvordan det typisk er udlejer, der harudgiften til energiforbedrende tiltag, mens det er lejer, der opnår besparelsen. Der ersamtidig grænser for, hvor stor en del af udlejers udgifter til renovering, der kan over-føres på lejeren. Det betyder, at udlejers incitament til at gennemføre energirenove-ring er begrænset. Jeg har forelagt denne del for ministeren for by, bolig og landdi-strikter, Carsten Hansen, hvis svar jeg kan henholde mig til:”Ministeren for by, bolig og landdistrikter arbejder i øjeblikket med at udmønte rege-ringsgrundlaget for så vidt angår tilvejebringelsen af en model for rentable energire-noveringer i privat udlejningsbyggeri til gavn for både udlejere og lejere.Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af marts og omfatter en energispare-pakke med en række forslag, der skal skabe øgede incitamenter for private lejere ogudlejere til at gennemføre energibesparelser, herunder forslag, der skal bidrage til atløse ejer/lejer-problematikken.Et af forslagene vedrører totaløkonomisk rentable forbedringer, hvor lejeforhøjelsenfor energirenoveringer kan beregnes på grundlag af den samlede udgift til renoverin-

gen, men hvor lejernes besparelse på energiudgifterne udgør et maksimum for leje-forhøjelsens størrelse. Et andet forslag vedrører grøn byfornyelse, hvor de energibe-sparende arbejder og den tilhørende lejeforhøjelse aftales mellem lejere og udlejerinden for rammerne af den forventede reduktion af energiudgifterne, og hvor tilskudfra energiselskaberne indgår som en del af finansieringen af udlejerens investering.Der indgår ikke i forslaget initiativer vedrørende fremme af anvendelse af ESCO-løsninger i den private udlejningsboligsektor, ligesom der ikke foreslås offentlig støttetil private udlejeres energirenoveringer.””Landsbyggefonden skal også dække energirenovering”Energiforum Danmark har foreslået, at Landsbyggefondens muligheder for at støtteog fremme energirenovering skal øges. Jeg har forelagt forslaget for ministeren forby, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, hvis svar jeg kan henholde mig til:”Der investeres med støtte fra Landsbyggefonden betydelige midler i renoveringenog moderniseringen af de almene boliger.Landsbyggefondens ramme samt det afledte investeringsforløb.Tabel 1. Landsbyggefondens investeringsramme til renovering og investeringsforløb2011-2017.Mia. kr. 2011-priser201020112012201320142015LBF ramme i altLBF Investering i alt2,62,610,62,92,65,61,95,51,94,21,92,1

Som det ses af tabellen, råder Landsbyggefonden over en betydelig økonomiskramme. Landsbyggefonden skønner, at ca. en tredjedel af de investeringer, der fore-tages med renoveringsrammen er relateret til bygningernes energiforbrug. Lands-byggefonden støtter energirelaterede arbejder op til Bygningsreglementets gældendekrav. Fonden har som følge af det pres, der er på rammen, ikke mulighed for at ydestøtte til arbejder, der går ud over Bygningsreglementets krav. En almen boligafdelinghar imidlertid mulighed for selv at investere i yderligere arbejder fx VE-anlæg. Dissearbejder skal i givet fald finansieres gennem afdelingens henlæggelser eller en husle-jeforhøjelse. Det er vurderingen, at den almene boligsektor i høj grad har fokus påbygningernes energiforbrug og dermed mulighed for at reducere de daglige driftsud-gifter.””Økonomiske incitamenter til energirenovering”Der er i dag strenge krav til nye bygningers energiforbrug, og de energikrav, der vilvære gældende fra henholdsvis 2015 og 2020, eksisterer i dag som frivillige lavener-giklasser. Da en væsentlig del af den nuværende bygningsmasse også vil eksistere i2035 og 2050, er der imidlertid ligeledes brug for tiltag for at fremme effektiv energi-renovering af den eksisterende bygningsmasse.For at få gang i renoveringen af det eksisterende byggeri har regeringen på finanslo-ven for 2012 afsat 500 mio. kr. årligt for årene 2013 og 2014 til en grøn støtteordning

til energirenovering af boliger. Allerede i dag har boligejere via BoligJobordningen etincitament til at energirenovere.Yderligere har regeringen i Vores energi foreslået, at der udarbejdes en samlet stra-tegi for energirenovering af de eksisterende bygninger, der skal sikre, at de rette inci-tamenter er til stede på lang sigt. Energiforum Danmark har i den forbindelse ret i, atdet er vigtigt at analysere og udnytte de forskellige finansieringsmodeller, der er tilrådighed. Disse elementer vil derfor indgå i udarbejdelsen af strategien.”Forsyning og bygninger i overgangstider”Energiforum Danmark foreslår, at der stilles krav om, at kommunerne udarbejderstrategiske energiplaner, der forholder sig til samspillet mellem forsyning og energi-besparelser med behørigt hensyn til de landsdækkende, langsigtede mål om hhv.besparelser og forsyningssammensætning.Hertil kan jeg sige, at regeringen er enig med Energiforum Danmark i, at kommuner-ne har en vigtig rolle i forhold til at nå de langsigtede målsætninger i regeringsudspil-let Vores energi. Derfor er det i Vores energi foreslået, at der afsættes midler til initia-tivet ”Pulje til partnerskaber om strategisk energiplanlægning i kommuner for bedreudnyttelse af lokale ressourcer”.Forslaget i Vores energi skal ses i forlængelse af et igangværende samarbejde medbl.a. KL om de fremtidige muligheder for kommunal energiplanlægning, kaldet strate-gisk energiplanlægning. Den strategiske energiplanlægning har bl.a. til opgave atfremme et optimalt samspil mellem forsyning og energibesparelser, hvor der ogsåskal tages hensyn til langsigtede mål og langsigtet teknologi – og energiprisudvikling.De statslige rammer for kommunernes energiplanlægningsopgaver betyder, at denstrategiske energiplanlægning gennemføres på frivillig basis, og at den foreslåedepulje er tænkt som en stimulering af indsatsen gennem et forsøgsprogram med udar-bejdelse af strategiske energiplaner. På basis af resultaterne med forsøgsprogram-met kan der til den tid tages stilling til behovet for evt. at gøre strategisk energiplan-lægning obligatorisk.Energiforum Danmark har foreslået, at fjernvarmetariffernes faste del mindskes, så-ledes at energibesparelser i højere grad slår igennem økonomisk på varmeregnin-gen, og varmebesparelser dermed bliver økonomisk mere attraktive.Det gælder imidlertid, at fjernvarmetariffering fastlægges lokalt af fjernvarmeselska-berne ud fra forskellige hensyn, og der vælges forskellig praksis i de enkelte selska-ber. Nogle selskaber vælger en tariffering med en omkostningsægte fordeling af defaste og variable tariffer således, at investeringer finansieres over den faste del,mens de variable udgifter til drift og energiindkøb finansieres over den variable del.Denne praksis medfører relativt høje faste tariffer og tilskynder mindre til energibe-sparelser. Der findes imidlertid også fjernvarmeselskaber, der bruger meget lave ellerslet ingen faste tariffer, eksempelvis i situationer, hvor der er behov for, at nye for-brugere hurtigt tilslutter sig.

Energiforum foreslår, at der laves demonstrationsprojekter med lavenergibyggeri oglavtemperatur fjernvarmeforsyning, samt energirenovering og lavtemperatur fjern-varme.Jeg kan i den forbindelse orientere om, at tilskud til demonstrationsprojekter primærtydes af EUDP, der har fået tilført nye midler på Finansloven. EUDP kan blandt andetgive tilskud til projekter vedrørende mere effektiv energianvendelse og til projekter,som kombinerer forskellige energiteknologier på en ny måde. Et væsentligt sigte medEUDP er endvidere at fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer til gavnfor vækst og beskæftigelse. I forbindelse med tilskud fra EUDP lægges der såledesvægt på, at der i projekterne indgår planer for erhvervsmæssig udnyttelse af de resul-tater, der opnås i projekterne.På forsyningsområdet foreslår regeringen i Vores energi, at der oprettes en mindrepulje til fremme af ny VE-teknologi (store varmepumper, geotermi m.v. til fjernvarme-forsyning). Puljen planlægges bl.a. anvendt til demonstrationsprojekter, hvor lavtem-peratur fjernvarme muligvis kunne indgå. På forbrugsområdet er det aftalt på finans-loven for 2012, at der i 2013 og 2014 afsættes midler til tilskud til energirenovering afhelårsboliger.2. Den offentlige sektor”De grundlæggende betingelser for energibesparelser”Energiforum Danmark pointerer i materialet vigtigheden af tiltag i den offentlige sek-tor.Regeringen anerkender vigtigheden af at det offentlige går foran med energispare-indsatsen, og vil derfor, som det fremgår af Vores energi, skærpe indsatsen på detteområde. For kommunerne og regionernes vedkommende har regeringen indgået fri-villige aftaler med KL og Danske Regioner om energibesparelser. Disse aftaler skalevalueres i 2012.Regeringen vil sætte nye rammer for statens energispareindsats. Her vil den tættereintegration af energi og bygningsområdet, som vi har sikret med den nye ressortom-lægning, få en vigtig rolle.De fremtidige rammer for energieffektiviseringsindsatsen i den offentlige sektor skalbygge videre på de hidtidige erfaringer, men også nye ideer skal overvejes. Energifo-rum Danmarks forslag er gode indspil og inspiration til det fremtidige arbejde med of-fentlig energieffektivisering.”Kommuner og regioner som VE-producenter”Energiforum Danmark foreslår, at der åbnes op for, at netto-afregnings-ordningenogså kan gælde for regionale og kommunale anlæg, der forsyner flere forbrugsste-der, ejet af den enkelte region eller kommune.Hertil bemærkes, at regeringen er parat til at drøfte netto-afregnings-ordningen for desmå VE-anlæg i forhandlingerne om en ny energiaftale.

3. IndustrienSom Energiforum Danmark rigtigt nævner, er der et stort potentiale for energibespa-relser i erhvervslivet. Derfor har regeringen fokus på dette område, og derfor eksiste-rer der allerede en række foranstaltninger, der giver industrien tilskyndelse til at redu-cere sit energiforbrug, bl.a. afgifter, CO2-kvoter og energiselskabernes spareindsats.Hvad angår energiselskabernes spareindsats har regeringen foreslået, at indsatsenøges med 75 pct. i 2013-2014 og med 100 pct. i 2015-2020 i forhold til indsatsen i2010-2012, og med et styrket fokus på industrien.Hvad angår de mange små og mellemstore virksomheder, hvor energiudgiften er enmarginal omkostning, har Go’ Energi lavet en målrettet indsats, der skal føre til re-duktion af deres energiforbrug. Initiativet fungerer ved, at virksomhederne får overblikover deres energiforbrug, får hjælp til at vælge de mest attraktive indsatsområder, fo-retage energiinvesteringer og øvrig vejledning.Energiforum Danmark foreslår, at aftalekonceptet, hvor energitunge virksomhederslipper for udvalgte afgifter mod en systematisk og certificeret indsats for energibe-sparelser, udvides til at dække flere virksomheder.Der har siden 1993 eksisteret en aftaleordning, hvor virksomhederne får et afgiftstil-skud mod at indgå en aftale om energieffektivisering. Ordningen omfattede indtil forfå år siden ca. 2/3 af fremstillingsvirksomhedernes brændselsforbrug og op mod 1/3af elforbruget.Som afgiftssystemet er indrettet nu, er det begrænset, hvor meget brændsel for deenergitunge virksomheder, der yderligere kan omfattes af en udvidet aftaleordning.Det skyldes, at der for de kvoteomfattede virksomheder, der i dag ikke er omfattet afaftalekonceptet, i forvejen gælder følgende forhold:De betaler ikke CO2-afgift af deres brændsel til proces.De ikke-kvoteomfattede energitunge virksomheder får et betydeligt bundfra-drag i deres CO2-afgift.En betydelig del af fremstillingsvirksomhederne betaler ikke energiafgift afderes brændsel eller betaler kun minimumssatsen i henhold til energibeskat-ningsdirektivet.Energiforum Danmarks foreslår også, at investeringer i energibesparende tiltag børgive rabat på energiafgifter i en periode, og at en del af energiafgifterne øremærkestil energibesparende aktiviteter i industrien.Til dette er mit svar, at der allerede i høj grad er incitamenter for industrien til energi-besparende aktiviteter, bl.a. via afgifter, CO2-kvoter og energiselskabernes spareind-sats. Regeringen arbejder i energiforhandlingerne for, at energiselskabernes spare-indsats øges – ikke mindst med fokus på industrien.4. Initiativer på tværs af sektorer”Energibesparelser i driften”Energiforum Danmark foreslår, at der fokuseres på drift af installationer og energisty-ring i bygninger.

Der er i dag blandt andet fokus på energibesparelser i driften af anlæg via to lovplig-tige eftersynsordninger for henholdsvis store ventilations- og klimaanlæg samt oliefy-rede kedel- og varmeanlæg, der som hovedformål bruges til bygningsopvarmning.For så vidt angår større bygninger (etageboliger, kontorbyggeri mv.) er der blandtandet på forslag fra Energiforum Danmark givet mulighed for at udarbejde energi-mærkninger ud fra det registrerede energiforbrug, hvilket indebærer at mærkningen ihøjere grad har fokus på energibesparelser ved optimering af driften af varmeanlæg-gene mv.I erhvervslivet er der stor erfaring med energiledelse, som er et ledelsesværktøj til atfå styr på energiforbruget. Erfaringerne fra industrien viser at indførelse af energile-delse, der består af en systematisk gennemgang, styring og opfølgning på energifor-brug, giver besparelser på 10-15 pct. af det samlede energiforbrug.I de aftaler Energistyrelsen i mange år har haft med store energiintensive virksomhe-der om energieffektivitet mod refusion af afgifter, har kravet om certificeret energile-delse været en af hjørnestenene. Energiledelsen har omfattet hele virksomhedensenergiforbrug både i produktion og administrationsbygninger. Energiledelse er derforallerede i dag en integreret del af dansk energipolitik.Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Standard udarbejdet en vejledning ienergiledelse, i hvilken der gives mange eksempler på væsentlige energibesparelseri bygninger.Energiforum Danmark foreslår, at der i forbindelse med ibrugtagning af nyt byggeriog nye installationer stilles krav om, at installationerne er afprøvet i sammenhæng,og at de forskellige installationer virker sammen (commissioning).Energistyrelsen har bedt Dansk Standard igangsætte et arbejde for udvikling af enstandard for commissioning. Baggrunden er, at der i større bygninger som regel erflere tekniske anlæg med hver deres styresystemer til f.eks. ventilation, varmeforsy-ning, belysning, m.v. Automatikken til mange af disse anlæg installeres på et senttidspunkt i byggeprocessen, hvor der er stort pres på færdiggørelsen, således at an-læggene ikke installeres og justeres i forhold til hinanden. Den kommende standardforventes at blive et nyttigt værktøj for de projekterende og udførende bygningsarbej-dere. Når standarden er udarbejdet, vil den blive indarbejdet i bygningsreglementet.Energiforum Danmark foreslår, at netselskaberne som en del af deres energispare-forpligtelser igangsætter forsøgs- og demonstrationsaktiviteter inden for energieffek-tive driftsstrategier for et sundt indeklima.Energiselskabernes spareindsats er en del af den samlede nationale besparelses-indsats, der skal sikre realisering af årlige energibesparelser på 1,5 pct. af slutforbru-get af energi svarende til 10,3 PJ/år. Heraf udgør sparemålet for energiselskabernesindsats 6,1 PJ/år. For at opfylde dette mål mest omkostningseffektivt er energisel-skabernes spareindsats rettet mod realisering af konkrete energibesparelser. Delta-gelse i forsøgs- og demonstrationsprojekter ligger uden for energiselskabernes ind-sats.

”Manglende viden og opmærksomhed”Energiforum Danmark foreslår i deres materiale, at en kommende energiaftale inde-holder konkrete målsætninger for energibesparelser i forskellige sektorer – og at så-danne mål evalueres og følges op på.Regeringen vil fremlægge en klimaplan i 2012, der skal redegøre for, hvordan rege-ringens ambitioner om at nå en samlet reduktion på danske udledninger med 40 pct. i2020 indfries. Alle sektorer vil være inddraget i denne plan. Klimaplanen vil blive fulgtop af en klimalov, der bl.a. skal sikre løbende overvågning af opfyldelsen af klimamå-lene både på kort og på lang sigt.”Ny viden og nye redskaber”Energiforum Danmark opfordrer til, at ny viden om samlede energiløsninger og finan-sieringsmodeller som f.eks. ESCO og OPP udvikles og styrkes.Jeg er enig med Energiforum Danmark i vigtigheden af, at nye tekniske og finansielleløsninger skal overvejes og benyttes i de tilfælde, hvor det er muligt. Regeringsud-spillet Vores energi lægger derfor op til, at sådanne løsninger skal indgå i den strate-gi for energirenovering af det eksisterende byggeri, som skal fremlægges i 2013.Jeg er ligeledes enig med Energiforum Danmark i, at efteruddannelserne på AMU-centre, VUC, m.v. kan inddrage erfaringer fra Videncentret for Energibesparelser iBygninger.”Markedet for energi og energibesparelser”Energiforum Danmark foreslår, at kriterierne for hvilke aktiviteter, der kan opnå støttevia energiselskabernes aktiviteter, skærpes, således at vi undgår dobbelt støtte ogstøtte til tiltag, som skulle være gennemført alligevel som følge af love, regler og afta-ler.Kriterierne for energiselskabernes medvirken til realisering af sparetiltag, der også erdækket af øvrig regulering, er udformet med henblik på at sikre en samlet effektivindsats. Udmøntningen af de fremtidige rammer for energiselskabernes indsats skalblandt andet ske på baggrund af en uafhængig evaluering, der afsluttes medio 2012,hvori dette punkt vil indgå.Energiforum Danmark foreslår, at reglerne for opgørelse af energiselskabernes gen-nemførte energibesparelser justeres, så det bliver mere attraktivt for netselskaberneat medvirke til at gennemføre energibesparelser med relativt lang tilbagebetalingstid,f.eks. klimaskærm-arbejder, således som det kendes fra f.eks. Storbritannien.Med den gældende udmøntning af energiselskabernes spareindsats fastsat i aftalenmellem klima- og energiministeren og repræsentanter fra net- og distributionsselska-berne fra 20. november 2009 blev der indført tiltag for at målrette indsatsen mod be-sparelser, der har lang levetid, medvirker til reduktion af bruttoenergiforbruget samtmedvirker til reduktion i CO2-udledningen, særligt i de ikke kvotebelagte sektorer.Yderligere målretning af selskabernes indsats mod besparelser i blandt andet eksi-sterende bygninger vil indgå i udmøntningen af de fremtidige rammer for selskaber-

nes indsats, blandt andet på baggrund af resultaterne fra den uafhængige evaluering,hvor effekten af de tiltag, der blev indført i 2010 analyseres.Energiforum Danmark foreslår, at alle energiselskaber beskriver deres aktiviteter ogtilbud på den digitale markedsplads (www.energisparesiden.dk).Som led i at synliggøre energiselskabernes indsats over for forbrugere og øvrige ak-tører oprettede energiselskaberne med baggrund i aftalen fra 2009 hjemmesidenwww.energisparesiden.dk. Effekten af indsatsen for synliggørelse, markedsoriente-ring og gennemsigtighed analyseres i den nævnte uafhængige evaluering. I denfremtidige udmøntning af energiselskabernes indsats vil der fortsat være fokus påyderligere tiltag inden for disse områder, herunder mulighederne for at få informationvia energisparesiden.dk.