KEB, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om ministeren kan oplyse, hvilke byggesagsgebyrer kommunerne pålægger ansøgninger om byggesagstilladelser opgjort pr. kommune samt regelgrundlaget, efter hvilket gebyret bliver opkrævet, til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 2. december 2011 stillet mig føl-gende spørgsmål 67 alm. del, stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V), som jeg her-med skal besvare.Spørgsmål nr. 67:"Kan ministeren oplyse, hvilke byggesagsgebyrer kommunerne pålægger ansøgnin-ger om byggesagstilladelser opgjort pr. kommune samt regelgrundlaget, efter hvilketgebyret bliver opkrævet?"Svar:Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kanhenholde mig til:”Det er fastsat i byggeloven, at kommunerne kan opkræve gebyrer for behandling afbyggesager. De nærmere regler for opkrævning af gebyrer er fastsat i bygningsreg-lementet. Her fremgår det, at kommunerne kan opkræve gebyr for byggetilladelser,anmeldelser af byggearbejder samt dispensationer og afslag på byggeansøgninger.Det er imidlertid op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt kommunens udgiftertil byggesagsbehandlingen skal dækkes ved hel eller delvis opkrævning af gebyrereller via skatten. Vælger kommunen at opkræve gebyrer for byggesagsbehandlingen,skal kommunen følge de almindelige regler for opkrævning af gebyrer, herunder atkommunens gebyrindtægter ikke må overstige udgifterne til området.Beslutter en kommune, at der skal opkræves gebyrer, skal kommunen opkræve sær-skilte gebyrer for følgende bygningskategorier:1. Simple konstruktioner som garager, udhuse og carporte2. Enfamilieshuse, dvs. parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse3. Industri- og lagerbebyggelse samt jordbrugerhvervets avls- og driftsbygninger afbegrænset kompleksitet4. Andre faste konstruktioner m.v. (f.eks. antenner, tribuner og minivindmøller)5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri, herunder etageboligbyggeri, kontorbyggeri, in-stitutionsbyggeri og butiksbyggeriInden for hver enkelt kategori må kommunerne ikke opkræve gebyrer, der overstigerde udgifter, kommunen har til at behandle byggesager i den pågældende kategori.Reglerne om opdeling af gebyrerne på bygningskategorier blev indført for at sikrestørre gennemskuelighed i gebyropkrævningen og for at sikre, at kommunerne ikke

kan tage højere gebyrer for én bygningskategori for at holde gebyrerne for en andenkategori kunstigt lave, f.eks. ved at lade parcelhusejere betale for omkostningerneved at byggesagsbehandle erhvervsbygninger eller omvendt.Kommunerne kan beslutte, at der kun skal opkræves gebyr for visse sagstyper, lige-som kommunen kan inddele gebyrerne i flere underkategorier. Forskellige kommunerkan derfor have et forskelligt antal gebyrkategorier.Der er ikke krav til, hvordan kommunerne fastsætter gebyrerne. Kommunerne har så-ledes mulighed for at fastsætte gebyrerne efter forskellige modeller, f.eks. efter tids-forbrug, som en fast pris pr. bygningskategori eller ved at tage en kvadratmeterpris.Kommunens afgørelser i byggesager kan påklages til Statsforvaltningen. Såfremt enborger eller en virksomhed mener, at kommunen opkræver et for højt gebyr, kanspørgsmålet om gebyrets størrelse indbringes for Statsforvaltningen.Det kan endvidere oplyses, at én kommune via udfordringsretten har ansøgt om di-spensation til at differentiere gebyrerne, således at kommunen kan opkræve laveregebyrer for ansøgninger, som indsendes digitalt. Energistyrelsen har imødekommetdenne ansøgning, da det ikke vurderes at være i modstrid med hensynet bag gebyr-bestemmelserne.Energistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) har siden 2009 årligt offent-liggjort en oversigt over samtlige kommuners byggesagsgebyrer for fem udvalgtebygningstyper, herunder en garage og et parcelhus. Dermed får borgere og virksom-heder mulighed for at sammenligne gebyrstørrelserne i de enkelte kommuner. Ved-lagt er en oversigt over kommunernes byggesagsgebyrer for 2011.”