Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del
Offentligt
J.nr. 2011-418-0251Dato: 21. december 2011
TilFolketinget – Klima-, Energi og Bygningsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 61 af 25. november2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen(EL).(Alm. del).
Thor Möger Pedersen/Lise Bo Nielsen
Spørgsmål:
Den samlede kulbrintebeskatning indbragte i 2003 staten 9,3 mia. kr. Kulbrintebeskatnin-gen blev herefter ændret, ligesom selskabsskatten er blevet nedsat fra 30 pct. til 25 pct.Hvilket provenu ville staten have fået fra den samlede kulbrintebeskatning i hvert af årene2004-10, såfremt man havde holdt fast i kulbrintebeskatningssystemet fra 2003, herunder atselskabsskatten fortsat havde været på 30 pct., med samme olie- og gasproduktion, somman faktisk har observeret?Svar:
Med ændringen af reglerne vedrørende beskatning af Nordsøen i 2003 blev produktions- oginvesteringsincitamenterne ændret så markant, at en beregning af provenu efter gamle reg-ler på det faktiske forløb ikke giver et meningsfyldt resultat. Der er derfor ikke foretaget ensådan beregning.Før regelændringen var der to væsentlige forvridende elementer i regelsættet, der havde be-tydning for selskabernes planlægning af investeringer og produktion. For det første havdeselskaberne et kulbrintefradrag på i alt 250 pct. af deres investeringer. Når selskaberne ikkevar i kulbrinteskatteposition var marginalskatten på knap 40 pct., mens marginalskatten pågamle regler med kulbrinteskat var godt 84 pct. De meget fordelagtige kulbrintefradragsammenholdt med den høje kulbrinteskattesats gjorde, at et rationelt selskab næppe villekomme til at betale kulbrinteskat andet end i år med overraskende høje oliepriser. Med højeoliepriser ville selskaberne pga. den høje kulbrinteskattesats have et meget kraftigt incita-ment til at investere sig ud af skatten. Skulle selskaberne komme i kulbrinteskatteposition,som følge af uventede høje oliepriser, ville selskaberne kunne øge investeringerne og der-ved komme ud af denne position igen.Det er således sikkert, at selskaberne kunne undgå kul-brinteskat på langt sigt ved forholdsvis stabile priser, men det et usikkert om det helt – også ikortere perioder – kunne undgås ved voldsomme prisudsving.For det andet indeholdt regelsættet to bruttoskatter - royalty og rørledningsafgift, der kunnepåvirke produktionen af kulbrinter. Disse skatter opgøres som en andel af værdien af ind-vundne kulbrinter, hvorved grundlaget for disse skatter er robust, men forvrider også sel-skabernes adfærd. Bruttoskatten mindsker værdien af den indvundne mængde, hvorved derkan blive undladt produktion i visse tilfælde, selv om prisen før skat er højere end omkost-ningerne. Således kan bruttoskatterne føre til tidligere nedlukning af marginale felter, endhvad der er samfundsøkonomisk optimalt.Regelændringen i 2003 fjernede bruttoskatterne og mindskede kulbrintefradraget betragte-ligt til i alt 30 pct. Efter regelændringen har det ikke længere været muligt for selskaberneat investere sig ud af kulbrinteskatteposition, hvorfor det må forventes, at faktiske forløb afproduktion og investering adskiller sig væsentligt fra det forløb, der måtte have været udenen ændring af reglerne. Derfor vil en beregning af provenuet ved gamle regler på det fakti-ske forløb ikke et meningsfyldt resultat.Side 2
