KEB, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om at kommentere Partnerskabet for Bølgekrafts materiale vedrørende en national strategi for bølgekraft, jf. KEB alm. del – bilag 356, til klima-, energi og bygningsministeren

Spørgsmål 233:”Ministeren bedes kommentere Partnerskabet for Bølgekrafts materiale vedrørendeen national strategi for bølgekraft, jf. KEB alm. del – bilag 356.”Svar:Strategien for bølgekraftteknologi, som Partnerskab for Bølgekraft lancerede i juni2012 indeholder en kortlægning af prioriterede udviklings- og samarbejdsområderbåde nationalt og internationalt, som kan minimere omkostningerne og optimere nyt-teværdien af offentlige forskningsmidler.Det overordnede mål med strategien er at modne bølgekraftteknologien til et egentligkommercielt stade, hvor prisen på bølgekraftproduceret el kan konkurrere med hav-møller. I strategien forventes det, at bølgekraft omkring 2030-2035 kan producere1500 GWh/år til en afregningspris på 90 øre/kWh forudsat, at der investeres 1,5 mia.kr.Investeringen på 1,5 mia. kr. over de næste 20 år foreslås fordelt på forsknings- ogudviklingsstøtte, anlægsstøtte og forhøjede afregningspriser. Hovedparten af investe-ringen skal ifølge strategien finansiere en forhøjet afregningspris, der starter på 4,5kr./kWh i 2015 og falder i takt med teknologiudvikling og stigende produktion til denomkring 2030 lander på 90 øre/kWh. En afregningspris for bølgekraft eventuelt ikombination med havmøller på 90 øre/kWh i 2030 beskrives i strategien som 10øre/kWh billigere end afregningsprisen for en havmøllepark. Dette regnestykke for-udsætter dog, at afregningsprisen for havvindmøller ikke udvikler sig frem til 2030.Det er vanskeligt at forholde sig til strategiens tal og prognoser om fremtidig produk-tion og nye arbejdspladser, fordi regnemetoder og forudsætninger ikke er helt gen-nemskuelige. Man kan dog forholde sig til forslaget om en afregningspris på 4,5kr./kWh og konstatere, at det er to til fire gange højere, end de afregningspriser andrevedvarende energiteknologier får i dag, og som derfor ikke vil medvirke til at under-bygge en omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.Der er fortsat nogen usikkerhed omkring teknologiudviklingen for bølgekraft, somendnu mangler at vise driftsikkerhed og egentlig produktion til nettet. Bølgekraft vur-

deres dog at have et stort potentiale ikke mindst i kombination med havvmølleparker,og derfor er der også gennem årene afsat betydelige forsknings- og udviklingsmidlertil denne teknologi.Bølgekraft støttes i dag af de PSO-finansierede ForskEL og ForskVE programmermed en årlig ramme på henholdsvis 130 og 25 mio. kr., samt af bevillinger fra EUDPog Det Strategiske Forskningsråd. I juni 2012 fik det nationale testcenter for bølge-energi ved Hanstholm, DanWEC, tilsagn om støtte på 6,4 mio. kr. fra Green LabsDK. Endelig blev der i energiforliget øremærket i alt 25 mio. kr. til bølgekraft for årene2014-15.Der er således allerede afsat betydelige midler til at fortsætte forskning, udvikling ogdemonstration i bølgekraftteknologi. Det er derfor væsentligt, at der i takt med ny vi-den på bølgekraftområdet sker en løbende tilpasning af strategien.