Samlede effekter for perioden 2012-2020 som følge afEnergiaftalen af 22.marts 2012I dette notat præsenteres effekterne af Energiaftalen af 22. marts 2012 på udledningenaf drivhusgasser, udviklingen i det fossile brændselsforbrug, VE-andelen og bruttoenergi-forbruget. Effekterne er beregnet på basis af Energistyrelsens basisfremskrivning1for detdanske energiforbrug fra april 2011 (BF2011). Initiativerne fra Energiaftalen er lagt ind idenne modelkørsel. Ved en samlet modelkørsel sikres det, at der i videst muligt omfangtages hensyn til overlap og synergier mellem initiativer, som kan være vanskelige at op-fange ved partielle vurderinger af enkelttiltag.IndledningEnergiaftalenindeholder en række initiativer, som vil begrænse udledningen af drivhus-gasser og anvendelsen af fossile brændsler, øge VE-andelen og reducere bruttoenergifor-bruget. Initiativerne omfatter såvel det endelige energiforbrug (effektivisering og om-lægning til VE) som el- og varmeproduktionen (biomasse, biogas og vindkraft).Der er gennemført en samlet modellering af tiltagene med henblik på at få et billede afden samlede effekt afEnergiaftalen af 22. marts 2012.Dette er gjort ved at lægge tilta-gene oveni grundforudsætningerne til Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fraapril 2011 (BF2011). Der er i vurderingen anvendt samme grundforudsætninger om pri-ser, teknologi og økonomisk vækst som i basisfremskrivningen.En del af energispareeffektiviseringen sikres gennem den nye forsyningssikkerhedsafgift.Denne afgift vil, sammen med energispareindsatsen, reducere energiforbruget til op-varmning. På samme måde betyder stigningen i elprisen som følge af stigende PSO, atrentabiliteten i elbesparelser forbedres. Tilsvarende gælder ift. stigningen i energiselska-bernes tariffer i medfør af den øgede energispareforpligtigelse for selskaberne. Den sam-lede modelberegning indeholder en vurdering af disse effekter.De anvendte forudsætninger for de enkelte tiltag fremgår af den afsluttende gennem-gang af beregningsforudsætningerne.Med en samlet effektvurdering tilstræbes det, at der undgås dobbeltregning i de tilfælde,hvor der er overlap mellem de partielle effektvurderinger af tiltag. Effektvurdering er dogforbundet med en øget usikkerhed ift. de almindelige fremskrivninger som følge af demodelleringsmæssige tilnærmelser, der er foretaget, jf. den afsluttende gennemgang afberegningsforudsætningerne.1

HovedresultaterDrivhusgasserFortrængningen af fossile brændsler som følge afEnergiaftalensvarer til en CO2-udledning på ca. 9 mio. ton i 2020. Medregnes reduktionen af fossile brændsler fraBF2011 i medfør af allerede implementerede tiltag mv., reduceres CO2-belastningen fradet danske energiforbrug med ca. 12½ mio. ton i 2020 sammenlignet med 2010.Der er andre drivhusgasser end CO2fra fossile brændsler, herunder landbrugets udled-ning af metan og lattergas og procesemissioner mv. Disse udledninger forventes at blivereduceret noget i de kommende år. Inkluderes den forventede udvikling i de øvrige driv-husgasemissioner fra BF2011 fås der således medEnergiaftalenen reduktion i de korri-gerede drivhusgasudledninger på godt 14 mio. ton, svarende til knap 25 pct. ift. 2010.Dermed er de korrigerede drivhusgasudledninger i 2020 34,1 pct. lavere end de faktiske1990-udledninger, som lå til grund for den danske Kyoto-forpligtelse2.Figur 1: Korrigerede drivhusgasemissioner

EU’s kvotehandelssystem. Fortrængningen er beregnet på det fossile energiforbrug korri-geret for elhandel og under forudsætning af et klimamæssigt normalår (inkl. vind- ognedbørsforhold i Norden). Det bemærkes, at under forudsætning af et klimamæssigtnormalår forventes Danmark at være nettoeksportør af el. Drivhusgasudledningerne fraelproduktion på dansk jord vil i praksis afhænge af konkurrenceforholdet ift. elproduktioni nabolandene – og de emissioner, som henføres til det danske drivhusgasregnskab tilbrug ift. Danmarks internationale reduktionsforpligtigelser, vil være bestemt af kvoteord-ningen.For de drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af kvotereguleringen, kan den samledereduktion for perioden 2013-2020 anslås til ca. 7½ mio. ton CO2-ækvivalent udoverBF2011. I året 2020 anslås effekten til ca. 2,1 mio. ton. Den største effekt opnås fra øgetindsats for energieffektivisering. Derudover vil øget brug af VE i erhvervenes energi-anvendelse til proces, iblanding af biobrændstoffer samt forbedrede rammer for anven-delse af biogas bidrage. En række af disse tiltag flytter i et vist omfang energiforbrug tilkvoteregulerede områder. Der er taget hensyn til dette i vurderingen af den samledeCO2-reduktion.Tabel 1 viser udviklingen i de ikke-kvoteomfattede emissioner fra 2005 til 2020 med ogudenEnergiaftalen,med en skønsmæssig fordeling på sektorer. Efter indregning af effek-ten afEnergiaftalenudgør emissioner i transport og landbrug og fra affald og spildevandmere end 80 pct. af de samlede ikke-kvoteomfattede emissioner.Tabel 1: Skønsmæssig fordeling af ikke-kvoteomfattede emissioner, med og uden EnergiaftalenIkke-kvoteomfattede emissioner (mio. ton CO2-ækv.)200520202020BF2011EnergiaftaleEnergiforsyning, erhverv og husholdningerTransportLandbrug inkl. energiAffald og spildevand (ikke energi)I alt10,213,512,11,337,07,713,511,21,233,66,113,011,21,231,5

Med EU’s klima- og energipakke er Danmarks reduktionsforpligtigelse i 2020 fastlagt som20 pct. reduktion i forhold til 2005 – med en lineær reduktionssti fra 2013 til 2020, hvorstartpunktet for stien er de gennemsnitlige udledninger i 2008-2010. Samlet set vil denforventede udestående manko med en gennemførelse af initiativerne iEnergiaftalenkun-ne reduceres til i størrelsesordenen 2 mio. ton for den samlede periode inkl. overopfyl-delse i starten af perioden.Udfasning af fossilt brændselMedEnergiaftalenreduceres anvendelsen af kul, olie og naturgas med 25 pct. fra 2010 til2020. Kulforbruget reduceres mest, mens olieforbruget reduceres mindst, da en stor delaf olieforbruget anvendes i transportsektoren. En del af reduktionen kan henføres til alle-rede gældende rammebetingelser og var indeholdt i BF2011.

Hovedparten af reduktionen sker i den del af energiforbruget, som er knyttet til hushold-ninger og erhverv, herunder produktion af el- og fjernvarme.Når der ses bort fra den del af olie- og naturgasforbruget, der er bundet til indvinding afolie og naturgas fra Nordsøen og raffinering af olieprodukter på raffinaderierne og fraolieforbruget til transport, hvor mulighederne for at udfase fossile brændsler på kort sigter begrænsede/dyre, reduceres forbruget af fossile brændsler med 44 pct. fra 2010 til2020.Figur 3: Fossile brændsler, ekskl. transport og Nordsø 2000-2020 med energiaftale

Endeligt energiforbrugDet endelige energiforbrug i 2020 reduceres med 33 PJ ift. basisfremskrivningen. Dennereduktion i endeligt energiforbrug er resultat af den forøgede energispareindsats samtdet incitament til energibesparelser der følger fra finansieringen af aftalen, herunder for-syningssikkerhedsafgiften. Reduktionen i endeligt energiforbrug skyldes dels, men ogsået lavere energiforbrug i erhvervene sammenlignet med BF2011. Ændringerne i el- ogfjernvarmeforbruget er relativt begrænsede, da der her også er initiativer der trækker iretning af et højere forbrug.Figur 7: Endeligt energiforbrug

BruttoenergiforbrugBruttoenergiforbruget indeholder såvel det endelige energiforbrug som tabene ved pro-duktion og distribution af el- og fjernvarme. Bruttoenergiforbruget vil således blive redu-ceret ved effektiviseringer i slutenergiforbruget og ved effektiviseringer i konverterings-sektoren. I kraftværker omdannes cirka 40 pct. af brændslets energiindhold til el, mensdet alene er eloutputtet fra en vindmølle, der medregnes i bruttoenergiforbruget. Dettebetyder, at udbygning med vindkraft vil bidrage til at reducere bruttoenergiforbruget, li-

Bilag 1: BeregningsforudsætningerGrundforudsætningerI vurderingen af energiaftalen er der anvendt samme forventninger til udviklingen i øko-nomisk vækst, energi- og kvotepriser og teknologi som i Energistyrelsens basisfrem-skrivning. Der er regnet med klimamæssige normalår (vind, temperatur og nedbør i Nor-den), og alle de præsenterede resultater er korrigeret for den eludveksling, der måttevære i modelkørslen.ForbrugsfremskrivningDer er taget udgangspunkt i EMMA-fremskrivningen fra BF2011. Denne er korrigeret forinitiativer til fremme af energispareindsatsen i aftalen. Der er i initiativerne særligt fokuspå eksisterende bygninger og procesenergiforbruget i erhvervsvirksomheder. I forbindel-se med opgørelse af effekterne indgår:•En forøgelse af energiselskabernes forpligtelser med 75 pct. i 2013-2014 og med 100pct. fra 2015-2020 i forhold til den nuværende forpligtelse på 6,1 PJ/år. Samtidigsker der en øget målretning at indsatsen mod energirenovering af eksisterende byg-ninger og energibesparelser i erhvervene.Indførelse af strammere komponentkrav for en række bygningselementer (tag, gulv,ydervægge, vinduer, ventilationsanlæg, mv.). Der er forudsat at stramningen afkomponentkravene sker fra 2014.Stop for installation af oliefyr i områder med fjernvarme og naturgas fra 2016 og inybyggeri for olie- og gasfyr fra 2013, giver en lille nedgang i olieforbruget til fordelfor varmepumper, biomasse og især fjernvarme.Tilskud til omlægninger i industriens energiforbrug reducerer anvendelsen af fossilebrændsler med 16 PJ i 2020. Til gengæld øges forbrug af biomasse, fjernvarme og eltil varmepumper.Der er også indregnet effekterne af tilskudspuljen til energirenovering i 2013 og2014, jf. FL2012.

Herudover er der medregnet en effekt af de stigende energipriser som følge af den nyeforsyningssikkerhedsafgift på energiforbrug til opvarmning, NOx-afgiften jf. FL2012 ogstigning i PSO som følge af udbygning med VE. Der er også indregnet forbrugseffekt afændringer i nettariffer som konsekvens af selskabernes forøgede energispareindsats oginitiativerne til billiggørelse af aftalens finansieringsomkostninger. Der er her taget ud-gangspunkt i priselasticiteter fra Skatteministeriet fsva. forsyningssikkerhedsafgiften ogNOx-afgiften.Der er korrigeret for, at der vil være et vist overlap mellem effekten fra ovenstående.Samlet er det beregnet, at disse initiativer efter korrektion for overlap, vil betyde en re-duktion af det endelige energiforbrug på 36,3 PJ i 2020. I de 36,3 PJ er der ikke indreg-net omgivelsesvarme fra varmepumper.Effekten fordeler sig som følger.Side 8

TransportfremskrivningDer er indlagt 10 pct. biobrændstof i 2020 (sikret ved iblandingskrav). Tiltaget har aleneeffekt i 2020. Såfremt iblandingskravet opfyldes med en høj andel af 2. generations-biobrændstoffer (som tæller dobbelt i det nuværende iblandingskrav), vil oliefortræng-ningen og effekten på VE-andelen kunne blive mindre.ForsyningsfremskrivningAftalen indeholder tiltag til fremme af biomasse og vind i forsyningssektoren. Det indbe-fatter udbygning af landvind (500 MW med 2.400 fuldlasttimer per år ift. den forudsatteudbygning i 2010-basisfremskrivningen), kystnær vind (500 MW med 3.300 fuldlasttimerper år) og havvind (1.000 MW med 4.100 fuldlasttimer per år). Der er gennemført en si-mulering på Energistyrelsens RAMSES-model, hvor den udbygning, der følger af tiltage-ne, er medtaget. En del af udbygningen af landvind er lagt ind i BF2011, bl.a. fordi en delaf den planlagte indsats kan igangsættes umiddelbart.De ændrede afregningsvilkår for store kraftvarmeværker vurderes at kunne medføre enyderligere omlægning til (delvis) biomassefyring på de store kraftvarmeværker. Derud-over øges sandsynligheden for, at den omlægning, der er forudsat i BF2011, bliver reali-seret.Der er derudover i modelkørslen indlagt satser for forsyningssikkerhedsafgift og den for-højede NOx-afgift fra FL2012.BiogasDen samlede mængde biogas er uændret ift. BF2011. En del af biogasanvendelsen fraBF2011 bliver som konsekvens af nye tilskud anvendt til proces. Derudover øger biogas-pakken sandsynligheden for at udbygningen realiseres.

BILAG 3:Om partielle effekter af tiltageneI tabellen nedenfor fremgår de initiativer iEnergiaftalen,der enkeltvist og partielt harstørst effekt. Derudover indgår en række andre tiltag, herunder demonstrationsprojekterog analyser, som bl.a. har til formål at forberede de næste skridt i omstillingen til fossiluafhængighed.Tabel: Energiaftale - effekter i 2020, 2011-prisniveauReduktion isamlet CO2 i20201)Pct.BF2011Energirenoveringspulje (FFL12)2)Nox-afgift (FFL12)Landvind, 500 MW

3)

Kystnære 500 MWKrigers Flak, 600 MWHorns Rev 400 MWLavere støtte til landvindEnergiselskabernes energispareindsats øges mv.6)Stop for nye oliefyr i nybyggeri og kollektiv forsyningÆndret varmeafregning (nettofordelsmodel)Løsning for barmarksværkerBiogas-pakke4)Tilskud til VE til procesIblanding af 10 pct. biobrændstofAfledte effekter af finansiering (FSA, billiggørelserm.v.)6)Effekt af tiltag i alt

5)

Heraf tiltag i energiaftalenSamlet effekt (inkl. BF2011)230,10,10,51,21,71,20,02,50,01,2001,50,80,511,110,934,1247500000000-1171749½Vindandel afdansk el-forbrug.Pct.330PSO-udgift,2020Mia. kr.---0,20,20,80,5-0,4000,20-0,10001,41,41,4Nettarif-udgift, Statslige udgif-Samlet2020ter og afgifts- finansieringtab, 2020behov, 202Mia. kr.---000000,8000000-1,4-0,6-0,6-0,6Mia. kr.-<0,1-000000,80,00,30,030,20,70,20,62,82,82,8Mia. kr-<0,1-0,20,20,80,5-0,41,60,00,50,030,10,70,2-0,83,53,53,5

Udledningerne korrigeres for elhandel. Denne korrektion sker på baggrund af den gennemsnitlige marginale elproduk-tion i Danmark.Alene tabet af afgiftsprovenu som følge af energirenoveringspuljen indregnes her, idet selve puljen forudsættes finansie-ret som led i finansloven for 2013.En del af de 500 MWer indregnet i BF2011I basisfremskrivningen indgår 50 pct. udnyttelse af husdyrgødning, jf. Grøn Vækst. Dette forventes dog ikke indfrietuden nye tiltag. Den foreslåede biogaspakke forventes at genoprette den hidtil forventede biogasudbygning.Afrundninger i enkeltbidrag kan gøre at disse ikke summer til totalen af de partielle bidrag.Der er betydeligt overlap mellem effekten af Energispareindsatsen og effekten af højere energipriser som følge af afgif-ter m.v.. Adskillelse af partielle bidrag fra disse er derfor forbundet med betydelig usikkerhed.

De omtrentlige partielle CO2-effektskøn for de enkelte tiltag ift. BF2011 fremgår af tabel-len. Tallene skal fortolkes med forbehold, da der i en partiel vurdering ikke er taget højdefor mulige samspilseffekter. For eksempel kan udbygning med vind i mindre omfang for-trænge biomasse, ligesom energispareindsatsen ændrer basen, som de partielle effekterer vurderet i forhold til. Derfor vurderes den samlede pakke af initiativer samlet, jf. nota-tet. Tilsvarende er omfanget af statslige afgiftstab vurderet under ét på baggrund af densamlede energieffekt af tiltagene, og også her skal partielle bidrag således tolkes medforsigtighed.