KEB, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvor mange produktionsboringer pr. km2 der kan forventes at være nødvendige, hvis man skal indvinde skifergas ved fracking, til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 8. juni 2012 stillet mig følgendespørgsmål nr. 170 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg hermedskal besvare.Spørgsmål 170:Vil ministeren oplyse, hvor mange produktionsboringer pr. km der kan forventes atvære nødvendige, hvis man skal indvinde skifergas ved fracking, og hvor lang tidman forventer at kunne producere skifergas fra hver boring?Svar:Udbygning af en skifergasforekomst kræver, at produktionsboringer placeres tæt påhinanden, da hver enkel boring kun kan dræne et relativt lille areal i skiferen, pågrund af skiferens lave gennemstrømningsevne.Antallet af produktionsboringer pr. km varierer afhængigt af blandt andet skiferensegenskaber, dybden ned til skiferen, om der udføres vertikale, afbøjede eller horison-tale boringer, hvor de såkaldte ’sweet-spots’ (særligt godt producerende dele af fore-komsten) befinder sig og boringsomkostninger sammenholdt med mængden af pro-2duceret gas. Horisontale boringer vil minimere antallet af boringer pr. km , mens enstørre dybde ned til skiferen vil kræve et større antal boringer.I USA, hvor der er erfaring med udbygningen af skifergasforekomster, afhænger bo-ringsafstanden af de enkelte staters lovgivning. I Barnett skiferen (Texas) er borings-2densiteten typisk 1,5 boringer pr. km , mens der nogle steder er op til seks boringer22pr. km . Gennemsnittet ligger på 1,15 boringer pr. km for hele Barnett skiferen.Dan-feltet i den danske del af Nordsøen er en god analog til et evt. udbygningssce-narie af en skifergasforekomst. Reservoiret er en tæt kalksten, hvor der i flere borin-ger er udført frakturering. Boringsdensiteten er relativ høj, og feltet er udbygget med2horisontale boringer, og der er i gennemsnit ca. 2,2 boringer for hver km af den delaf feltet, som udnyttes. Dan-feltets reservoir ligger i 2-2,5 kilometers dybde, mens detforventes, at alunskiferen i Nordjylland ligger i 3-4 km’s dybde. Dette kunne betydeen større boringsdensitet ved en evt. udbygning af alunskiferen.Erfaringer fra USA viser, at produktionen fra en skifergasboring falder betydeligt detførste år, men faldet bliver mindre de efterfølgende år. Ved at re-frakturere boringenkan produktionen øges, og derved forlænge boringens levetid. Produktionen fra en22