KEB, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om, hvilke kemikalier der typisk anvendes i forbindelse med indvinding af skifergas, og for, hvordan de pågældende kemikalier kan forventes at påvirke det omgivende miljø, til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 19. april 2012 stillet mig følgendespørgsmål 148 alm. del, som jeg hermed skal besvare.Spørgsmål 148:Vil ministeren redegøre for, hvilke kemikalier der typisk anvendes i forbindelse medindvinding af skifergas, og for, hvordan de pågældende kemikalier kan forventes atpåvirke det omgivende miljø, herunder grund- og overfladevand i forbindelse medudsivning?Svar:Skulle der vise sig mulighed for at iværksætte indvinding af skifergas i Danmark, vilder skulle ske en godkendelse heraf i medfør af såvel undergrundsloven som planlo-vens bestemmelser. Indvindingen, herunder eventuelle tilknyttede anlæg til behand-ling af indvindingsaffaldet, er også godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelseslovenskapitel 5. I den forbindelse vil anvendelse af kemikalier i forbindelse med indvindingaf skifergas blive belyst.I forbindelse med udførelse af en efterforskningsboring anvendes der boremudder,og hvis der er baggrund herfor, jf. nedenfor, vil der blive udført frakturering (op-sprækning) af skiferlagene. Der vil desuden blive foretaget faststøbning af foringsrør iboringen. I disse sammenhænge vil der blive anvendt kemiske stoffer. Kommendeeventuelle produktionsboringer vil omfatte samme form for aktiviteter.Boremudderet, der vil blive anvendt ved boring gennem grundvandszonen, er base-ret på ferskvand tilsat naturlige lermineraler, således at risiko for forurening af grund-vandet minimeres mest muligt. Sammensætningen af boremudderet for de dybe deleaf boringen vil afhængigt af de konkrete geologiske forhold på en borelokalitet blivetilsat forskellige kemiske stoffer, der gør det muligt at gennembore de forskellige lag.Der kan eksempelvis være tale om at tilsætte kaliumklorid og glycol for stabiliseringaf lerlag i undergrunden. Denne type boremudder vil ikke komme i kontakt medgrundvandszonen, idet der er faststøbt (mindst) et foringsrør af jern gennem grund-vandszonen. Såfremt faststøbningen af foringsrøret er fejlbehæftet vil der dog væreen risiko for kontakt til grundvandszonen. Når olieselskaberne foretager faststøbningaf foringsrøret skal de derfor have fokus på, at faststøbning af foringsrør gennemfø-res korrekt. De typer boremudder, der anvendes ved udførelse af boringer vedr. ski-fergas, er de samme typer, som anvendes til andre dybe boringer vedrørende ek-sempelvis traditionelle olie/gasforekomster, geotermisk energi og gaslagre.

Hvis der i efterforskningsboringen findes skiferlag med indhold af naturgas, kan derblive gennemført frakturering af skiferlagene med det formål at undersøge, om derkan produceres naturgas. Når der skal etableres sprækker i lagene i undergrunden,tilsættes der forskellige kemiske stoffer til det vand, som pumpes ned i boringen for atdanne sprækkerne. Der vil typisk være tale om at tilsætte: biocid (for at forhindre bak-terievækst), syre (for opløsning af mineraler i skiferlagene), sand/keramiske korn(som holder de dannede sprækker åbne), fortykkelsesmiddel (så sandkorn kan hol-des flydende), korrosionshæmmer (forhindre korrosion af foringsrør) og overfladeak-tive stoffer (for at regulere viskositeten). Hvilke kemiske stoffer der skal anvendes af-hænger af konkrete forhold, og afklares når der er konkret viden, som indhentes vedanalyse af prøver fra skiferlagene, der skal opsprækkes.I Danmark er det forventningen, at skiferlag med muligt indhold af naturgas er belig-gende 3 til 4 km nede i undergrunden. Der er således stor afstand mellem sådanneskiferlag, og lag med grundvand, som normalt findes ned til ca. 300-500 meters dyb-de. Typisk vil der i Danmark være en række forskellige vekslende lag af kalk, lerstenog sandsten, når man borer ned i undergrunden. Der vil blive placeret og indstøbtmindst tre jernrør i boringen med det formål at isolere de gennemborede lag fra ad-gang til boringens indre, der har kontakt med de lag som muligvis indeholder natur-gas. Flere af de geologiske lag, som ligger mellem skiferlagene og grundvandzonen,vil kunne optage eventuelt lækkende væsker, således af sådanne væsker ikke kannå op i grundvandszonen. Lag af lersten, som der normalt også gennembores, vilogså kunne fungere som forseglende lag mod fejlagtigt opsivende væsker/gasser.Dette er dog ikke en fremgangsmåde, der bevidst designes med, men alene en af-hjælpende foranstaltning, såfremt der mod forventning opstår en fejl ved udførelse afboringen. Risikoen for udsivning af kemiske stoffer fra en korrekt designet og tekniskvel gennemført boring er meget lille og adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra borin-ger, der anvendes ved eksempelvis gaslageret ved Stenlille, eller de boringer der be-nyttes ved olie- og gasproduktionen i Nordsøen.Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 134, alm. del, vedrørende anvendel-se af kemikalier.