Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 28. marts 2012 stillet mig følgendespørgsmål 127 alm. del, stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA), som jeg her-med skal besvare.
MINISTEREN25. april 2012j nr. 2012-2092
Spørgsmål 127:”Vil ministeren oplyse velstandstabet – målt ved BNP – for Danmark ved afgifterne(ved fuld gennemførelse af energiaftalen) på fossile brændsler, herunder CO2, NOx,m.v.?”Svar:Som udgangspunkt skal det understreges, at NOx beskatningen ikke er en del afenergiaftalen. For effektvurderinger i forbindelse med forhøjelsen af NOx-beskatningen henvises til lovforslag L 32 (vedtaget som lov nr. 1385 af 28. december2011).Energiaftalen medfører ifølge Energistyrelsens skøn investeringer på omtrent 90-150mia. i perioden 2012 til 2020 (2011-priser). Energiaftalens investeringsløft styrker iso-leret set vækst og beskæftigelse i de erhverv, der beskæftiger sig med energitekno-logi og vedvarende energi. Hertil kommer virkninger fra de investeringer, som hus-holdningerne m.fl. vil skulle foretage for at opnå forudsatte energibesparelser. Aktivi-tetsvirkningen reduceres omvendt af den umiddelbare belastning af indkomsterne derfølger fra finansieringen af energiaftalen.Beregninger i forbindelse med energiforhandlingerne er foretaget på makromodellenADAM og vurderet på regeringens oprindelige energiudspil (Vores energi). Beregnin-gerne er behæftet med betydelig usikkerhed.Der er foretaget beregninger på virkningen for den økonomiske aktivitet af energiud-spilletVores energi.Beregningerne viser en stigning i økonomisk aktivitet på 0,2-0,3pct. af BNP i årene 2015-2018 og en svag negativ effekt i 2020, hvor initiativerne ienergiaftalen løber ud, jf. tabel 1.
KLIMA- OGENERGIMINISTERIET
Side 2
Tabel 1. BNP-virkninger af energiudspillet ”Vores Energi” – uden billiggørelser
Pct. af BNPSamlet virkning af investeringer,forsyningssikkerhedsafgift, PSOmv.2012201320142015201620172018201920200,0
0,2
0,1
0,3
0,2
0,3
0,2
0,2
-0,1
1)
Kilde:
Det bemærkes, at der udover den modelberegnede fortrængning fra blandt andet svækket konkurrenceevneberegningsteknisk er antaget en fortrængning af energiinvesteringer på 50 pct. og på 30 pct. af investeringer ienergibesparelser. Fortrængningen vil alt andet lige reducere de beregnede BNP-effekter.Egne beregninger fra Finansministeriet.
I den endelige aftale er investeringsløftet bibeholdt stort set uændret, mens belast-ningen af borgerne er reduceret, først og fremmest i kraft af en række såkaldte billig-gørelsestiltag som bl.a. sigter mod effektivisering og omkostningsreduktioner i ener-gisektoren. På den baggrund forventes ovenstående aktivitetsmæssige konsekven-ser samlet set ikke at være mærkbart ændret med den endelige energiaftale.Energiaftalen understøtter navnlig aktiviteten og beskæftigelsen i de kommende år,hvor konjunkturerne fortsat kan være relativt svage og hvor der må forventes en visledig kapacitet i økonomien.Det er forudsat, at energiinvesteringerne har en stigende profil frem mod 2019, og atinvesteringerne er mindre i 2020. Efter 2020 forventes samlet set en negativ aktivi-tetseffekt. I lyset af regeringens mål om fossiluafhængighed i 2050 kan der dog læg-ges til grund, at der efter 2020 vil skulle gennemføres yderligere energiinitiativer medheraf følgende påvirkning af den økonomiske aktivitet.Det bemærkes, at der beregningsteknisk er lagt til grund, at forbedring af danskestyrkepositioner inden for cleantechsektoren ikke påvirker konkurrenceevnen eller ak-tivitetsniveauet gennem ”grøn vækst” effekter. Samtidig kan bemærkes, at der i be-regningerne ikke er indlagt potentielt positive arbejdsmarkedseffekter i form af redu-ceret udstødning som følge af den positive aktivitetsvirkning i årene frem mod 2020.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard
