Spørgsmål nr. 43 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Indfødsretsudvalget har i brev af 3. februar 2012 bedt Folke-tingets Præsidium om at præcisere retningslinjerne for håndte-ring af og videregivelse af fortrolige oplysninger i forbindelsemed behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse. I sitsvar til Indfødsretsudvalget henviser Folketingets formandMogens Lykketoft til et notat om fortrolighed og tavshedspligt,der er udarbejdet af Folketingets Lovsekretariat, jf. IFU alm.del – bilag 43. Heri hedder det bl.a., at justitsministeriet i 1988i et svar til Indfødsretsudvalget har udtalt, at det var”…ministeriets opfattelse, at personsager, hvori der indgår op-lysninger af fortrolig karakter, og som har været behandlet iIndfødsretsudvalget, vil kunne tages op til drøftelse i folke-tingssalen, uden at dette vil indebære en strafbar tilsidesættelseaf reglerne om tavshedspligt.”(side 4). Ministeren bedes på denbaggrund oversende udvalget en vurdering af, hvorvidt med-lemmer af Folketingets mulighed for at ytre sig detaljeret omenkeltpersoners personlige forhold (på en sådan måde, så dissepersoner kan identificeres) fra Folketingets talerstol, er i over-ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, her-under særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonventionsartikel 8 om retten til respekt for privatlivet.”

Svar:

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK) har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ingen of-fentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindredet sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisksamfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed ellerlandets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for atbeskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettig-heder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke haft lejlighed til attage stilling til, i hvilket omfang videregivelse af følsomme personoplys-ninger i forbindelse med et nationalt parlaments drøftelse af et lovforslagvil kunne indebære en krænkelse af EMRK artikel 8. Domstolen har imid-lertid ved flere lejligheder fastslået, at offentlige myndigheders videregi-velse af følsomme personoplysninger efter omstændighederne kan udgøreet indgreb i artikel 8’s forstand. Eksempelvis kan nævnesL.L. mod Fran-krig,dom af 10. oktober 1996, om en fransk domstols offentliggørelse affølsomme personoplysninger i en civil dom.

Hvorvidt videregivelse af oplysninger vil være forenelig med konventio-nen, vil herefter afhænge af, om den har hjemmel i lov, er begrundet i etanerkendelsesværdigt formål og er proportional i forhold til det mål, dersøges opnået med videregivelsen.Folketingets behandling af forslag til indfødsretslove sker med hjemmel igrundlovens § 44 (og på baggrund af reglerne i Folketingets Forretnings-orden). Det må endvidere antages at Folketingets behandling af sådannelovforslag forfølger et anerkendelsesværdigt formål. For så vidt angårspørgsmålet, om proportionalitetskravet (”nødvendigt i et demokratisksamfund”) er opfyldt, vil dette bero på en konkret vurdering. Der må i denforbindelse antages bl.a. at blive lagt vægt på oplysningernes karakter ogformålet med videregivelsen, herunder om videregivelsen sker i saglig ogtilbørlig form.Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at et folketingsmedlemsvideregivelse til andre folketingsmedlemmer af sagligt relevante, fortroligeoplysninger fra Folketingets talerstol i forbindelse med Folketingets be-handling af lovforslag om indfødsrets meddelelse i almindelighed vil kun-ne ske, uden at der er tale om en krænkelse af EMRK artikel 8.