GRU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvornår og hvordan de juridisk faderløse i Grønland med statens hjælp kan påbegynde deres søgen efter deres juridiske fader, til socialministeren

Behandlingen af anmodninger fra ”juridisk faderløse børn” om aktindsigt i faderskabsoplys-ningerVed e-mail af 25. august 2011 har Rigsombudsmanden anmodet Familiestyrelsen om en udtalelseom behandlingen af anmodninger fra ”juridisk faderløse børn” om aktindsigt i gamle ”faderskabssa-ger”.Baggrunden for anmodningen er, at lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling,der trådte i kraft for Vestgrønland den 1. juni 1963 og for Nord- og Østgrønland den1. juli 1974, ale-ne giver muligheden for at fastslå faderskabet til et barn født uden for ægteskab, hvis barnet er fødtefter lovens ikrafttræden. Hvis faderskabet til et barn født efter lovens ikrafttræden ikke kan fastslås,indeholder lovens § 6, stk. 2, mulighed for at anse en mand – eller flere mænd – der har haft samlejemed barnets mor inden for avlingstiden, som bidragspligtige over for barnet, men den virkning at depågældende mænd skal betale ”normalbidraget” til barnets bopælskommune, der udbetalte et nor-malbidrag til moren til forsørgelsen af barnet.Retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland før lovens ikrafttræden var reguleret afskrivelse af 15. marts 1929 fra Indenrigsministeriet til landsfogederne indeholdende Regulativ an-gaaende Underholdsbidrag til Børn, født udenfor Ægteskab i Grønland. Efter dette regulativ kunneen mand, der kunne være far til et barn født uden for ægteskab, pålægges at betale bidrag til barnet,men det var ikke muligt at dømme manden som far til et barn.De omhandlede anmodninger om aktindsigt er således reelt rettet mod sager om børnebidrag, der in-deholder en præjudiciel afgørelse om, hvem der måtte anses som far til barnet. Det må antages, at inogle af disse sager var det ikke muligt at fastslå, hvem der var far til barnet, med den virkning, atder ikke blev fastsat et børnebidrag. Det var dog formentligt muligt at pålægge flere mænd, der hav-de haft samleje med barnets mor inden for avlingstiden, bidragspligt over for barnet.

- 2 -I den anledning kan Familiestyrelsen oplyse, at Rigsombudsmanden bør behandle anmodninger fra”juridisk faderløse børn” om aktindsigt i faderskabsoplysninger efter følgende retningslinjer:Efter styrelsens opfattelse har børn partsstatus i familieretlige sager vedrørende dem, i det omfangsagerne behandles administrativt. Dette indebærer bl.a., at et barn, der er fyldt 18 år, efter reglerne iforvaltningsloven har ret til aktindsigt i sådanne sager, herunder i sager om barnet der blev behandletinden barnet fyldte 18 år. Denne ret til aktindsigt omfatter også sager om faderskabet til barnet ogsager om den familieretlige forsørgelse af barnet.Forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, blev sat i kraft for Grønland ved anordningnr. 1188 af 27. december 1994. Loven gælder efter § 35 imidlertid kun for dokumenter, der er mod-taget eller udfærdiget fra og med den 1. oktober 1964. Børns rets til aktindsigt i dokumenter i fami-lieretlige sager vedrørende dem, der ikke er omfattet af loven, bør efter styrelsens opfattelse afgøresefter en analogi af forvaltningsloven.Selvom barnet har ret til aktindsigt i de nævnte sager, betyder det ikke, at barnet har ret til aktindsigti alle oplysningerne i sagerne. Det skal således altid overvejes, om sagerne indeholder oplysninger,der skal undtages fra aktindsigt. Reglerne herom findes i forvaltningslovens § 15:”Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benyttekendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørendehensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, …”Ud over afgørelsen af spørgsmål om ”faderskab” og børnebidrag kan de sager, der søges aktindsigt i,indeholde en række forskellige oplysninger, f.eks. relation til ”faderskabsspørgsmål” identiteten påde mænd, der har været inddraget i sagen, og moderens seksuelle forhold til dem, samt i relation tilbidragsspørgsmål personlige og økonomiske oplysninger om moderen og de involverede mænd. Sa-gerne kan også indeholde personlige oplysninger mv. om tredjemand.Som det fremgår af forvaltningslovens § 15 skal der ved afgørelser om omfanget af aktindsigt tageshensyn til ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse afsine interesser. Denne interesse skal i hver enkelt sag afvejes over for afgørende hensyn til den på-gældende selv eller til andre privatpersoners eller det offentliges interesser.På den baggrund finder styrelsen, at adgangen til aktindsigt som udgangspunkt bør begrænses til op-lysninger (navn, adresse og fødselsdato) om de mænd, der er blevet anset som bidragspligtige overfor barnet. Således bør oplysninger om de involverede parters personlige og økonomiske forholdsom udgangspunkt undtages fra aktindsigt. Dette gælder også oplysninger om barnets mor.Herudover bør retten til aktindsigt også omfatte oplysninger om behandlingen af sagen, f.eks. hvil-ke(n) myndighed(er), der behandlede sagen, tidspunkt for sagens indledning og afslutning mv.Retten til aktindsigt bør ikke omfatte oplysninger om en mand, der har været inddraget som ”fader-skabsmulighed” i sagen, men som ikke er blevet anset som bidragspligtige over for barnet. Detteskyldes navnlig hensynet til den pågældende mand, navnlig set i lyset af at det efter de gældende fa-derskabsregler for Grønland ikke er muligt at få fastslået, om den pågældende mand er far til detbarn, der anmoder om aktindsigt. Der e dog normalt ikke noget til hinder for, at det fremgår af de op-lysninger, der videregives til den, der har anmodet om aktindsigt, at der har været flere mænd invol-veret i sagen, og årsagen til at disse mænd ikke er blevet anset som bidragspligtige over for barnet –dette forudsætter dog, at de pågældende ikke kan identificeres.

- 3 -Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen har meddelt Grønlands Selvstyre, at den er indstilletpå at ændre lovgivningen for Grønland sådan, at ”juridisk faderløse børn” får mulighed for at få fast-slået, hvem der er far til dem. Denne lovændring er ikke gennemført, og det vides ikke, hvornår denvil blive gennemført. Det vil i forbindelse med denne lovændring blive søgt sikret, at sådanne fader-skabssager kan gennemføres, selvom et barn ikke selv har mulighed for gennem aktindsigt at frem-skaffe oplysninger om, hvem der kan være dets far.De nævnte begrænsninger i retten til aktindsigt gælder også selvom den pågældende mand er død.Efter disse retningslinjer kan der være faderskabs- eller børnebidragssager, hvor retten til aktindsigtkun omfatter en mindre del af sagen, og hvor begrænsningerne i retten til aktindsigt medfører, at derer mange dokumenter, der ikke kan udleveres til ansøgeren uden sletning af oplysninger. I sådannesituationer kan det overvejes at meddele aktindsigten gennem et notat, der indeholder en sammenfat-ning af de oplysninger, som ansøgeren har ret til at få aktindsigt i.Endelig kan det oplyses, at klager over Rigsombudsmandens afgørelser om aktindsigt i faderskabs-og børnebidragssager kan påklages til Familiestyrelsen.***Familiestyrelsen vil sende kopi af dette brev til Statsministeriet, Grønlands Selvstyre (FormandensDepartement) samt til Landsretten i Grønland og Grønlands Ret. Hvis andre myndigheder har inte-resse i aktindsigtsspørgsmålet, skal styrelsen anmode Rigsombudsmanden om at fremsende brevet tildisse myndigheder.Hvis det findes hensigtsmæssigt, er Rigsombudsmanden velkommen til at henvise til dette brev vedafgørelsen af konkrete anmodninger om aktindsigt.Med venlig hilsen