Endelig besvarelse af spørgsmål 53 alm. del stillet af Grønlandsud-

valget den 1. juni 2012 efter ønske fra Birthe Rønn Hornbech (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Bjarne Rasmussen, jf.GRU alm. del - bilag 55. Ministeren bedes herunder nærmere redegørefor, i hvilket omfang opgaven henhører under Rigsfællesskabet og rede-gøre for regeringens politik mere generelt vedrørende sø- og miljøsikker-hed i grønlandske farvande.

Svar:

Svaret er koordineret med andre ministerier. Der indgår således i det føl-gende bidrag fra Forsvarsministeriet og Miljøministeriet.

Opgavefordeling vedr. sø- og miljøsikkerhed i grønlandske farvande

Ansvaret for sejladssikkerhed og beskyttelse af havmiljøet i Grønland erfordelt mellem forskellige danske ministerier samt mellem staten ogGrønlands Selvstyre.Inden for 3-sømilegrænsen i Grønland er beskyttelse af havmiljøet etselvstyreanliggende. I den Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ) har Mil-jøministeriet det lovgivningsmæssige ansvar. Forsvarsministeriet har detoperative ansvar for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening. Råstof-området, herunder spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse i forbindelsemed råstofindvinding, henhører dog under selvstyret. Selvstyret kan ogsåinden for rammerne af råstoflovgivningen fastsætte regler om transport afmineraler. Det er endvidere selvstyret, som giver tilladelse til transport afgods til og fra Grønland.Erhvervs- og Vækstministeriet har det lovgivningsmæssige ansvar forskibes bygning, udstyr, drift og bemanding, forholdsregler for sejladsenog afmærkning af farvandene.

Kommentarer til henvendelsen fra Bjarne Rasmussen

I den fremsendte henvendelse rejses spørgsmål om slæbebådskapacitet itilfælde af en ulykke ved Grønland.Det kan hertil oplyses, at det på grund af de arktiske farvandes særligekarakter især er den forebyggende indsats, som er afgørende for sikker-heden. Såvel selvstyret som Forsvarsministeriet har i den forbindelse ud-arbejdet beredskabsplaner for deres respektive ansvarsområder.I forhold til den lokale miljøsikkerhed, som også omtales i henvendelsen,

samarbejder Danmark med en lang række lande om blandt andet forure-ningsbekæmpelse og beredskab hertil. Der gennemføres desuden i for-svarsforligsperioden en risikoanalyse af farvandene ved Grønland, oganalysen vil indgå som en væsentlig faktor i den risikobaserede dimensi-onering af olie- og kemikalieforureningsberedskabet i EEZ’en.

Initiativer ift. til sø- og miljøsikkerhed i grønlandske farvande

Der er i en årrække pågået et arbejde med at styrke sejladssikkerhedenved Grønland. I den forbindelse er der indført en række krav, herunderforbud mod, at åbne redningsbåde må indgå i skibes redningsberedskabog krav om, at skibe, der anløber grønlandsk havn, skal opfylde vissesikkerhedskrav. Det kan endvidere oplyses, at sejladssikkerhed er et væ-sentligt element i den arktiske strategi, som Grønlands Selvstyre harmedvirket til at udarbejde.Søfartsstyrelsen har senest i 2011 udsendt en informationspakke med råd,vejledning og regler til sikring af sejladsen i grønlandske farvande. Side-løbende hermed har Søfartsstyrelsen foretaget løbende havnestatskontrol idanske havne på passagerskibe, der planlægger at sejle til Grønland, lige-som man har opfordret andre lande, som krydstogtsskibe anløber, indende sejler til Arktis, til at gøre det samme.Endelig gennemfører Søfartsstyrelsen i 2012 forsøg med overvågning afskibstrafikken ved hjælp af AIS-udstyrede satellitter. AIS er et globaltanerkendt system til identifikation af skibe, som har vist sig at være etsærdeles effektivt værktøj til at skabe overblik over trafikken og risicienei blandt andet danske farvande. Satellitbaseret AIS vil potentielt give mu-lighed for et tilsvarende overblik over skibstrafikken i arktiske egne,hvilket vil kunne forbedre sejladssikkerheden markant i disse områder.Med hensyn til internationalt samarbejde arbejder Danmark i regi af FN’sinternationale søfartsorganisation, IMO, på at udvikle den såkaldte Polar-kode, der forventes at kunne vedtages i 2014. Polarkoden vil blandt andetmedføre krav om særlige sikkerhedsforanstaltninger og kompetencer vedsejlads i Arktis. Senest er det besluttet, at Polarkoden også skal omfattemiljøbeskyttende foranstaltninger. Dermed fremmes sejlads- og miljøsik-kerhed for alle skibe, der sejler i de arktiske farvande.Afslutningsvis bemærkes, at regeringen planlægger at fremsætte lovfors-lag med skærpede krav til sejladssikkerhed i Grønland. Det drejer sigblandt andet om krav vedrørende risikovurderinger af ruter og koordine-ring af sejlads samt en lodsordning. Det grønlandske landsstyremedlemfor Boliger, Infrastruktur og Trafik er orienteret om de kommende lov-ændringer.