GRU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 29. maj 2012 om forholdene på anstalterne i Grønland, til justitsministeren

”Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren konkret agter at gørefor at forbedre uddannelsen for de ansatte i de åbne anstalter på Grøn-land, således at uddannelsen for grønlandske anstaltsbetjente i højeregrad svarer til uddannelsen for danske fængsels- og anstaltsbetjente, ogsåledes at de er bedre kvalificeret til at varetage de opgaver de møder ide åbne anstalter. Samtidig bedes ministeren redegøre for, hvilke initia-tiver ministeren vil tage for at forbedre lønforholdene for de grønland-ske anstaltsbetjente og medhjælpere, således at deres lønforhold i højeregrad svarer til lønforhold for danske anstalts- og fængselsbetjente ogmedhjælpere.”Spørgsmål B:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage forat sikre en høj faglig kapacitetsopbygnings- og forberedelsesprocesfrem mod åbningen af den kommende lukkede anstalt i Nuuk både iforhold til de ansattes faglige kompetencer, den nødvendige personale-kapacitet, samt de indsattes behandlingsmæssige og beskæftigelses-mæssige forhold, således at disse forhold mindst svarer til de nuværen-de forhold ved Anstalten ved Herstedvester.”

1. De tre samrådsspørgsmål, som jeg har fået lejlighed til at besvare i dag,handler overordnet set om forholdene i de grønlandske anstalter, herun-der særligt de grønlandske anstaltsbetjentes uddannelse og lønforhold,den kommende anstalt i Nuuk samt afsoningsforholdene i de grønland-ske anstalter.2.[De grønlandske anstaltsbetjentes uddannelse]Jeg vil starte med at redegøre for den del af samrådsspørgsmål A, derhandler om uddannelse af de grønlandske anstaltsbetjente. Medarbej-derne i kriminalforsorgen varetager en vigtig samfundsopgave og er bå-ret af et stort engagement for bl.a. at få resocialiseret de indsatte. Netopderfor finder jeg det meget vigtigt, at medarbejderne både teoretisk ogpraktisk er rustet til at varetage denne opgave.I min optik skal medarbejderne i kriminalforsorgen kunne møde på ar-bejde med en sikker viden om, at de har den fornødne uddannelse til atkunne udføre de opgaver, som de måtte blive stillet overfor. Det gælderbåde de danske fængselsbetjente og de grønlandske anstaltsbetjente.Både ansættelsesvilkår, uddannelse og lønforhold for grønlandske an-staltsbetjente adskiller sig fra de vilkår, som gælder for danske fæng-selsbetjente. Dette er begrundet i de faktiske forhold og behov i Grøn-land.Det er derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning mellemforholdene for de grønlandske anstaltsbetjente og de danske fængsels-betjente. Man bliver nødt til at inddrage de lokale forhold, når man talerom de grønlandske anstaltsbetjente.3. Uddannelsen af de grønlandske anstaltsbetjente varetages af Kriminal-forsorgens Uddannelsescenter som en særlig uddannelse for det grøn-landske personale. Uddannelsen varer 2 år og består af både teori ogpraksis, hvor teorien samlet set udgør 10 uger. Praktikforløbene afviklesdels i de grønlandske anstalter og dels i Anstalten ved Herstedvester i 2måneder.Alle anstaltsbetjente får tildelt en fast praktikvejleder under hele uddan-nelsesforløbet. Praktikvejlederen skal hjælpe betjentene med at få tileg-net de færdigheder, der forventes af en anstaltsbetjent. Denne ordning3

er med til at højne kvaliteten af uddannelsen i de perioder, hvor betjen-tene er i praktik. Ordningen sikrer også, at betjentene får omsat den teo-retiske viden, de har tilegnet sig, til praksis.Den danske uddannelse af fængselsbetjente ser lidt anderledes ud. Ud-dannelsen varer 3 år. Teorien udgør samlet set 41 uger, hvor 8 ugersvirksomhedsforlagt uddannelse og 3 ugers afsluttende prøve er inklude-ret. Praktikforløbene afvikles ved Kriminalforsorgens fængsler i Dan-mark.4. Kriminalforsorgen gør løbende en stor indsats for at tilpasse både dendanske og den grønlandske uddannelse til de faktiske forhold og behov.Og som jeg allerede har nævnt, er der vægtige forhold, der begrunder,at den grønlandske uddannelse er opbygget, som den er og således ikkesvarer til den danske. Det skal jo naturligvis være sådan, at den grøn-landske uddannelse tilpasses de faktiske forhold i Grønland.Som eksempel er der i Danmark – ud over de åbne fængsler – 5 storelukkede fængsler og en række arresthuse. Alle fængselsbetjente i Dan-mark skal uddannes til at håndtere de sikkerhedsmæssige opgaver i alleinstitutionstyper. Tilsvarende gør sig som bekendt ikke gældende medde nuværende anstalter i Grønland.Et andet forhold, der har indflydelse på tilrettelæggelsen af den grøn-landske uddannelse, er de store geografiske afstande. Afvikling af sko-leophold er vanskeligere i Grønland end i Danmark, ligesom transport-udgifterne på ingen måde kan sammenlignes med de danske.Herudover gælder særligt for Grønland, at der er en tendens til størreudskiftning af personale på de grønlandske arbejdspladser end på dedanske arbejdspladser, og det kan være vanskeligt at rekruttere egnetpersonale.5. På grund af vanskeligheder med at få besat ledige stillinger som an-staltsbetjent har kriminalforsorgen i Grønland i en lang årrække anvendtde såkaldte medhjælpere. Medhjælperne er ikke fængselsfagligt uddan-net personale, og de må derfor ikke lave selvstændigt sikkerhedsarbejdeog sagsbehandling. Brugen af medhjælpere har været en nødvendighed,

idet anstalternes personalebehov ikke har kunnet dækkes på anden må-de.Jeg ser positivt på anvendelsen af medhjælpere i de grønlandske anstal-ter, idet brugen af disse er med til at rekruttere kommende anstaltsbe-tjente. Størstedelen af de tilknyttede medhjælpere overvejer nemlig atsøge ind på uddannelsen til anstaltsbetjent, hvilket kommer til udtrykved, at ca. 75 % af de prøveansatte anstaltsbetjente tidligere har væretansat som medhjælpere. Efter min overbevisning er dette også med tilat mindske risikoen for frafald på uddannelsen.6. Man skal naturligvis altid være opmærksom på, om uddannelsen kangøres bedre. Derfor er jeg tilfreds med, at direktøren for Kriminalfor-sorgen i Grønland er i dialog med Kriminalforsorgens Uddannelsescen-ter om behovet for at revidere uddannelsen til anstaltsbetjent.Der pågår for tiden drøftelser om, hvorvidt der er behov for en ind-holdsmæssig tilpasning af uddannelsen, og om hvorvidt uddannelsenbør forlænges. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at man iden forbindelse skeler til indholdet i den danske uddannelse til fæng-selsbetjent, dog under hensyntagen til de særlige grønlandske forhold.Der er også aktuelle overvejelser om kompetenceudvikling af praktik-vejlederne, herunder om der skal stilles krav om en egentlig praktikvej-lederuddannelse, således at denne uddannelsesdel optimeres yderligere.Det forventes også at kunne bidrage positivt til uddannelsen af anstalts-betjente.For så vidt angår kompetenceudvikling af det allerede uddannede per-sonale, er der i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye grønlandskekriminallov og retsplejelov gennemført en efteruddannelse for det uni-formerede personale i Grønland, så de blev rustet til at anvende de nyeregler.Samlet set er det min overbevisning, at kriminalforsorgen gør et godtstykke arbejde for at uddanne det uniformerede personale i Grønland,og jeg har stor tiltro til, at kriminalforsorgen sikrer, at anstaltsbetjentenemodtager den fornødne uddannelse.

Om et eventuelt behov for tilpasning af uddannelsen har jeg noteretmig, at dette allerede er under overvejelse i kriminalforsorgen.7.[De grønlandske anstaltsbetjentes lønforhold]Jeg vil nu overgå til anden del af samrådsspørgsmål A, der drejer sigom lønforholdene for de grønlandske anstaltsbetjente og medhjælpere.Dette er naturligvis et relevant spørgsmål, idet lønforholdene har betyd-ning for mulighederne for rekruttering og fastholdelse af medarbejdernei den grønlandske kriminalforsorg.Lønvilkårene for de grønlandske anstaltsbetjente fastlægges ved aftalemellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg forstatens tjenestemænd i Grønland.Der har således hidtil kun været begrænset mulighed for lokal udmønt-ning af lønforbedringer. Den gældende aftale havde virkning indtil 31.marts 2012, og spørgsmålet om indgåelse af en ny aftale henhører underFinansministeriet.Konkret kan jeg dog oplyse, at de fastansatte anstaltsbetjente med virk-ning fra 1. april 2011 blev hævet til en højere lønramme.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at man både ved de cen-trale og eventuelle lokale forhandlinger om lønforbedringer nøje over-vejer, hvorledes midlerne skal udmøntes. I den forbindelse står hensy-net til rekruttering og fastholdelse af anstaltsbetjente højt på dagsorde-nen, således at lønniveauet for anstaltsbetjentene, i den udstrækning deter muligt, medvirker positivt hertil. Dette hensyn har jeg bedt Kriminal-forsorgen om fortsat at have fokus på.Jeg kan tilføje, at de danske fængselsbetjente med virkning fra den 1.januar 2012 er overgået til et nyt lønsystem. Det er også af den grundikke muligt at foretage en direkte sammenligning med de danske fæng-selsbetjentes lønninger.Tilsvarende vil jeg gøre opmærksom på, at der ikke i Danmark anven-des medhjælpere. En sammenligning af disses lønforhold er derfor ikkemulig.

stalt i Nuuk. Det ligger regeringen meget på sinde, at der i overens-stemmelse med beslutningen på finansloven for 2010 og intentionerne ikriminalloven og dens forarbejder bygges en ny og mere tidssvarendeanstalt i Nuuk.Af forskellige grunde er byggeprocessen beklageligvis blevet forsinket.Anstalten forventes nu at være klar til brug i 2017.Men selv om anstalten først forventes klar til brug om 5 år, så er arbej-det med at forberede ibrugtagningen af den nye anstalt tilrettelagt ogigangsat.For at sikre den fornødne fremdrift i processen blev der i sommeren2011 nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter fra GrønlandsSelvstyre, Nuuk Kommune, direktøren for Kriminalforsorgen i Grøn-land samt Direktoratet for Kriminalforsorgen.Koordinationsgruppen skal sikre, at der sker den fornødne koordineringog information om forhold af fælles interesse vedrørende etablering ogdrift af en ny lukket anstalt i Nuuk. Koordinationsgruppen skal ogsådrøfte spørgsmål om placering af anstalten og etablering af den fornød-ne infrastruktur.Koordinationsgruppen har også til opgave at drøfte en række forhold afcentral betydning for anstaltens drift.Det drejer sig dels om personalemæssige forhold, så som boligforholdog personalesammensætningen i anstalten.Det drejer sig også om uddannelse af personale, herunder om det vilvære hensigtsmæssigt at etablere en særlig sundhedsassistentlinje iGrønland for behandling af de forvaringsdømte. Det er jo som bekendtforudsat, at der i den nye anstalt skal etableres 20 lukkede pladser til7

anbringelse af forvaringsdømte, som hidtil har været anbragt i Anstaltenved Herstedvester.Gruppen skal også drøfte spørgsmål i relation til behandling, beskæfti-gelse, undervisning og sundhed for de forvaringsdømte.Endelig har koordinationsgruppen til opgave at drøfte den kommendeanstalts samspil og samarbejde med borgere og myndigheder i det om-givende samfund.Jeg vil gerne understrege, at jeg har stor tiltro til kriminalforsorgens ar-bejde med at sikre de bedst mulige forhold i den kommende anstalt iNuuk.

afsnit 4, i Grønlandsk Dansk Selvstyrekommissions betænkning.Det pågældende afsnit omhandler forudsætninger og principper, derlægges til grund for en kommende ordning mellem de grønlandskemyndigheder og staten.Følgende fremgår bl.a. af betænkningens afsnit 4, og jeg citerer:Det er endvidere forudsat, at staten løbende og frem til selvstyrets over-tagelse af et sagsområde sikrer en standard i Grønland på det pågæl-dende sagsområde, som svarer til standarden i Danmark med de særli-ge afvigelser, der kan begrundes i grønlandske forhold.Citat slut.Det følger af det anførte, at standarden i Danmark og Grønland ikkenødvendigvis skal være ens, men at forskelle som følge af de grønland-ske forhold kan være velbegrundede.På kriminalforsorgens område er der da også betydelige forskelle mel-lem Danmark og Grønland. Som eksempel kan nævnes, at der i Dan-8

mark er 5 store lukkede fængsler, som ikke findes tilsvarende i Grøn-land.10. Når det er sagt, skal jeg da være den første til at erkende, at der skalske en forbedring af forholdene i de grønlandske anstalter.Derfor er jeg også glad for, at jeg i dag får lejlighed til over for Grøn-landsudvalget at gøre opmærksom på, at der i disse år pågår et størrearbejde i Kriminalforsorgen i Grønland med at forbedre forholdene i degrønlandske anstalter.Der er bl.a. sket en udbygning af de indsattes beskæftigelsesmæssige oguddannelsesmæssige muligheder. Kriminalforsorgen har ansat pædago-giske assistenter og timelærere, ligesom der arbejdes på at etablerefjernundervisning via web-kamera.I Anstalten i Ilulissat [udtalesIlulisæt]er der etableret en særlig be-skæftigelsesbarak, og i Anstalten i Sisimiut er der indrettet et værkstedtil de indsatte. I Anstalten i Nuuk er man i gang med at etablere en sær-lig beskæftigelsesbarak til de indsatte.På nuværende tidspunkt er der påbegyndt misbrugsbehandling i Anstal-ten i Aasiaat [udtalesAsiat],og fra august 2012 forventes det, at der vilvære iværksat tilbud om misbrugsbehandling i alle grønlandske anstal-ter.Som I forstår, sker der noget på både det beskæftigelses-, undervis-nings- og behandlingsmæssige område.11. Der arbejdes også på at forbedre forholdene for de kvindelige indsatte.Der er allerede etableret en separat kvindeafdeling i Anstalten i Ilulis-sat, ligesom arbejdet med etablering af en kvindeafdeling i Anstalten iNuuk med 6 pladser er påbegyndt og forventes afsluttet i løbet af 1-2måneder.Der er i december 2011 åbnet en helt ny anstalt i Østgrønland medplads til 15 indsatte. Der er også planer om at udvide anstalterne i Syd-grønland (Qaqortoq) og Vestgrønland med 5 henholdsvis 10 pladser.

Jeg ser meget frem til åbningen af den nye anstalt i Nuuk, som hele ve-jen igennem – også med hensyn til sikkerhed – vil blive indrettet, såden er i overensstemmelse med kravene og intentionerne i den grøn-landske kriminallov.Det er også vigtigt at nævne, at der siden 2010 for Kriminalforsorgen iGrønland som helhed er blevet uddannet et større antal nye anstaltsbe-tjente. Dette har ifølge kriminalforsorgen samlet medvirket til en væ-sentlig styrkelse af det faglige niveau, hvilket bl.a. kommer til udtryk iforbindelse med anstaltspersonalets daglige omgang med de indsatte.Der er således allerede iværksat en række ændringer med henblik på atforbedre forholdene i de grønlandske anstalter. Og jeg ved, at kriminal-forsorgen er meget opmærksom på denne opgave og vil arbejde ihær-digt i de kommende måneder og år på at udbygge og fastholde deiværksatte initiativer, således at man sikrer en varig forbedring af for-holdene i de grønlandske anstalter.12. Endelig vil jeg nævne, at der er igangsat et større udredningsarbejde påkriminalforsorgens område, hvor formålet bl.a. er at undersøge hvordankapacitetssituationen håndteres i de kommende år. I dette arbejde ind-går også kapacitets- og belægssituationen i Grønland.Udredningsarbejdet vil skulle danne grundlag for, at aftaleparterne iforbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2013 kan drøfte en lang-tidsholdbar løsning for kriminalforsorgen, herunder også for kapacitets-situationen i Grønland.