Grønlandsudvalget 2011-12
GRU Alm.del
Offentligt
1083940_0001.png
1083940_0002.png

UDENRIGSMINISTERIET

Den 22. februar 2012
GRU alm. del spørgsmål 25af 23. januar 2012 til udenrigsministerenfra Per Stig Møller (K)

GRU alm. del spørgsmål 25:

”Ministeren bedes redegøre for status på de aftalte tiltag vedrørende ”search and rescue” iArktis og i forlængelse heraf oplyse ministerens holdning til at indføre obligatoriskebegrænsninger i antallet af passagerer på krydstogtskibe, der sejler i Arktis, og ministerensholdning til en hermed kombineret obligatorisk efteruddannelse af skibenes besætninger ipolarsejllads før skib og besætning besejler Arktis. Bidrag til svar kan eventuelt indhentes fraandre ministerier”Svar:Den første juridisk bindende aftale i Arktisk Råd vedr. Search and Rescue (SAR-aftalen) blevvedtaget i Nuuk, Grønland, den 12. maj 2011 på Arktisk Råds ministermøde. Aftalen var etresultat af det danske formandskab for Arktisk Råd. Aftalen er i færd med at blive ratificeret ide respektive arktiske stater. For Kongeriget Danmarks vedkommende er de formelle politiskeprocedurer tilendebragt i alle tre rigsdele. I forbindelse med udviklingen af aftalen har derelevante danske søfartsmyndigheder fundet det hensigtsmæssigt samtidig at revidere de sø-/havgrænser, der skulle gælde indenfor Kongeriget. Disse grænser definerer ansvarsområder forsøredningsoperationer. Grænserne er blevet revideret og godkendt i IMO (InternationalMaritime Organization). Endelig godkendelse i ICAO (International Civil AviationOrganization) forventes indenfor det kommende halve år. Som et led i implementeringen afSAR-aftalen har Danmark (ved Grønlands Kommando) inviteret alle medlemsstater af ArktiskRåd til en øvelse på Grønlands østkyst i september 2012.Thulebasen har med sin havn, sin lufthavn og sine øvrige faciliteter potentiale til at bliveplatform for bl.a. søredningsaktiviteter i Arktis. Denne idé har været taget op med USA.Søfartsstyrelsen oplyser supplerende:Regeringen er opmærksom på behovet for yderligere søsikkerhed i Arktis. Som følge af denbegrænsede infrastruktur og de meget store afstande i Arktis vil det ikke være muligt at etablereet beredskab, som vi kender det i danske farvande. Derfor er den forebyggende indsats heltafgørende.
For at øge søsikkerheden i Arktis har Danmark allerede gennemført en række initiativer. Detomfatter bl.a. havnestatskontrol af krydstogtskibe, inden de sejler til grønlandskefarvande, særlige sikkerhedsregler ved sejlads i grønlandske farvande, krav om lukkederedningsbåde m.m. Skibe, der sejler til grønlandske farvande, bliver endvidere informeret omsærlige sikkerhedsmæssige forhold ved sejladsen.Herudover arbejder Danmark i IMO med at gennemføre skærpede internationale regler forsejlads i Arktis. Således er regulering af specifikke forhold relateret til krydstogtskibe, der sejler iArktis, en del af de igangværende forhandlinger i IMO om en såkaldt ”Polarkode”. Det ersigtet, at ”Polarkoden” skal sætte sikkerhedsstandarder, der tager hensyn til de særlige forhold iArktis og skal være obligatorisk for skibe uanset, hvilket flag de sejler under. Koden forventesdesuden at indeholde skærpede krav til bl.a. skibenes redningsudstyr og besætningernesuddannelse, men spørgsmålet om antallet af passagerer om bord på krydstogtskibe i Arktisindgår ikke som en del af de igangværende drøftelser i IMO.Fra dansk side har vi desuden stillet forslag om koordination af sejlads, således at to eller flereskibe kan assistere hinanden i tilfælde af en ulykke. ”Polarkoden” forventes at blive vedtaget i2014.