Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets ForsvarsudvalgChristiansborg
FORSVARSMINISTEREN22. oktober2012Folketingets Forsvarsudvalg har den 24. september 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 420til forsvarsministeriet, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra TroelsLund Poulsen (V).Spørgsmål nr. 420:
Vil ministeren redegøre for, hvad der gøres for at sikre, at forsvarets ansatte ikke har per-sonlige eller familiære interesser i leverandører til forsvaret?Svar:
Forsvarskommandoen er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besva-relse.Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:”Forsvaret og dermed forsvarets medarbejdere er underlagt de inden for staten gæl-dende forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabilitet. Forsvaret har endvi-dere udarbejdet retningslinjer for, hvordan forsvarets ansatte skal forholde sig i relationtil forsvarets eksterne interessenter, herunder industri mv., samt for hvorledes anskaf-felser skal gennemføres.Retningslinjerne har til formål at sikre, at forsvaret behandler alle interessenter lige ogsamtidigt foretager en objektiv behandling af de enkelte sager.”Jeg kan henholde mig til det, som Forsvarskommandoen har oplyst.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
Side 2/2