Svar:

Redegørelsen fra arbejdsgruppen for modernisering af ledelsen af forsvaret gennemgår degrundlæggende træk ved en ”smal” A-60 model, herunder at den indebærer en omfattendedelegering af opgaver og kompetencer til styrelsesniveauet, således at styrelser kan løftepolicyudvikling på udvalgte områder, og at sager fra styrelser færdiggøres i styrelsen medhenblik på direkte forelæggelse for ministeren.Som det fremgår, vurderes modellen at have en række fordele, herunder at risikoen fordobbeltarbejde mellem departement og styrelse minimeres, og at der er gode mulighederfor at udnytte de fagspecifikke kompetencer i styrelserne.Det vurderes samtidig, at udfordringen i denne model er at styre og koordinereopgavevaretagelsen på styrelsesniveau gennem klare retningslinjer og processer. Der errisiko for at miste evne til at kvalitetssikre på departementalt niveau, ligesom styrelsernekan miste fokus på ansvaret for implementering og drift som konsekvens af inddragelsen ipolicyudvikling. Modellen kan også resultere i stærke, autonome styrelser, som kan forfølgeegne dagsordener, hvilket kan være uhensigtsmæssigt set fra et departementalt synspunkt.Som det fremgår af redegørelsen, har arbejdsgruppen drøftet muligheden for at gå i retningaf en ”smal” A-60 model" med en endnu større delegering af ansvar fra departementet.Arbejdsgruppen har ikke forfulgt denne mulighed yderligere. Det skyldes blandt andethensynet til de i redegørelsen opstillede stående krav til organiseringen af ledelsen afforsvaret. Det skyldes også de ønsker til forbedringer, som på en række områder lægger optil en tættere relation mellem den politisk/civile og den militære ledelse, snarere end endelegering af større ansvar – herunder for politikudvikling – til den militære ledelse.

I den i redegørelse beskrevne model B beskrives fordele og ulemper ved en samplacering afForsvarsministeriets departement og Forsvarskommandoen. Det fremgår blandt andet, atbevarelsen af det nuværende antal beslutningsniveauer indebærer en fortsat risiko formisforståelser og manglende klarhed, men dog en vis grad af kvalitetssikring. Modellenindebærer også en fortsat sekventiel proces arbejdsproces. Samlet set vurderes modellen atindebære relativt store etableringsomkostninger og et mindre potentiale for korte, effektivebeslutningsveje og styrket implementeringskraft.Givet redegørelsens vurderinger forekommer det, at en kombination af en ”smal” A-60model kombineret med samplacering af Forsvarsministeriets departement ogForsvarskommandoen ikke i udpræget grad vil medføre de ønsker til forbedringer, somfremhæves i arbejdsgruppens kommissorium. Endvidere indebærer disse modeller en rækkeulemper, herunder relativt store etableringsomkostninger set i forhold til potentialet forforbedringer.

Spørgsmål nr. 353:

Svar: