FORSVARSMINISTEREN10. oktober 2012Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. juni stillet følgende spørgsmål nr. 349 tilforsvarsministeriet, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraGitte Lillelund Bech (V).

Spørgsmål nr. 349:

”I relation til analysen om modernisering af ledelsen i forsvaret bedes ministeren redegørefor, hvilke NATO-lande der har overvejet en integreret model men fravalgt denne oghvorfor, jf. FOU alm. del - bilag 124.”

Svar:

Redegørelsen om modernisering af ledelsen af forsvaret opdeler NATO-landene i trehovedtyper efter organiseringen af den øverste civile og militære ledelse (”geografisk ogorganisatorisk adskilt”, ”geografisk samplaceret” og ”integreret”). Det understreges iredegørelsen, at det i praksis kan være svært at sondre klart mellem de forskellige typerorganiseringer og dermed også vanskeligt at placere alle NATO-lande entydigt i den eneeller anden kategori.I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet er der rettet henvendelse til de lande, som erplaceret i de første to kategorier:I Estland har en nylig analyse anbefalet en integreret struktur, men samtidig en gradvistilgang begyndende med samplacering. Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om denfremtidige organisering.I Belgien er der ingen planer om ændring af den nuværende organisering, hvorforsvarsministeren støttes af et mindre kabinet med hovedansvar for politisk rådgivningsamt af forsvarschefen og dennes stab, som har både administrative og operative opgaver.

Forsvarschefen med stab er ikke samplaceret med ministeren og kabinettet, menforsvarschefen har også kontor i kabinettet. Belgien finder, at ledelsen af det belgiskeforsvar er integreret.I Kroatien pågår der overvejelser om integration i fortsættelse af den delvise samplaceringaf ministerium og generalstab, som blev gennemført i 2010.I Luxembourg er der en udvikling mod en gradvist mere integreret model og herundersamlokalisering af forsvarets ledelse og forsvarsministeriet, idet forsvarsministeriet erplaceret i udenrigsministeriet. Reformen er ikke drevet af rationaliseringer men af atstrømline processer og opnå bedre informationsudveksling og generel effektiviseringmellem forsvarets ledelse, forsvarsministeriet og udenrigsministeriet.I Frankrig er der ikke overvejelser om at ændre den nuværende organisering, hvorpræsidenten er chef for de væbnede styrker, og hvor forsvarsministeriet primært har etadministrativt fokus og er organisatorisk adskilt fra forsvarsstaben.I Grækenland har der ikke været overvejelser om at ændre den nuværende organisering iretning af integration.I Italien har der ikke været overvejelser om yderligere integration. Den italienskeforsvarsminister støttes af et kabinet samt af forsvarschefen med stab og af engeneralsekretær med ansvar for det administrative og tekniske område(materielanskaffelser).I Polen betragter man organiseringen som integreret, selvom den er geografisk adskilt, idetden polske generalstab er en søjle i ministeriet.Portugal har en samplaceret organisering, og der har ikke været overvejelser omintegration, men den nuværende regering agter at ”rationalisere forsvarsministeriet og denøverste ledelse af de væbnede styrker med henblik på styrkelse af koordination ogudnyttelse af de synergier, der findes mellem dem”.I Slovenien har der ikke været overvejelser om yderligere integration af den politiske, civileog militære ledelse.I Spanien er forsvarsstaben at regne for en del af ministeriet (men er ikke samplaceret medresten af ministeriet), og forsvarschefen har rang af statssekretær med direkte reference tilforsvarsministeren. Statssekretariatet for forsvar er den civile del af ministeriet, og den

ledes af en politisk udpeget statssekretær. De aktuelle besparelser og reformer i Spanienvurderes ikke at ville betyde ændringer i den overordnede struktur.I Tyrkiet er der i forbindelse med den igangværende forfatningsreformproces indledendeovervejelser om, hvorvidt Tyrkiet skal overgå til en form for integreret model fra dennuværende samplacering.Ungarn er i egen selvforståelse integreret, da generalstaben er en del af forsvarsministeriet.Forsvarschefen refererer direkte til forsvarsministeren og er sidestillet med denadministrative statssekretær, der er chef for den civile søjle.I USA har der ikke været overvejelser om at reorganisere ledelsen af forsvaret med henblikpå en integration af den øverste politiske, civile og militære ledelse.