Spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Forsvarsudvalget:

”Er der dokumenter, der er afklassificerede i forbindelse medPET kommissionens rapport, men som ikke er afklassificeredei forbindelse med rapporten fra Centrer for koldkrigsforsk-ning?”

Svar:

PET-kommissionen blev nedsat ved lov nr. 359 af 2. juni 1999 om under-søgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og afde aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed. Det fremgår aflovens § 4, stk. 1, 2. pkt., at PET-kommissionens undersøgelse skulle til-rettelægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet til andre lande,hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand ikke skades.Betydningen af bestemmelsen for formen for PET-kommissionens beret-ning, herunder hensynet til at beskytte forholdet til andre lande, statenssikkerhed og tredjemand, er omtalt i PET-kommissionens beretning, bind1, kapitel 3, hvoraf der bl.a. fremgår følgende (side 46 ff.):”Kommissionens undersøgelse skal efter PET-kommissionslovens § 4, stk.1, 2. pkt. tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at forholdet tilandre lande, hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand ikke skades.I motiverne til § 4 er bl.a. anført:”…Kommissionen er imidlertid ikke frit stillet med hensyn til undersøgel-sens tilrettelæggelse. Det fremgår således af bestemmelsens 2. pkt., atundersøgelsen skal tilrettelægges på en sådan måde, at forholdet til an-dre lande, hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand ikke skades.De nævnte hensyn svarer til de hensyn, der er anført ovenfor i de al-mindelige bemærkninger under pkt. 3 som begrundelse for, at undersø-gelsen som udgangspunkt må foregå for lukkede døre. Undersøgelsenskal således tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at efter-retningstjenestens aktuelle efterforskninger og fremtidige virkemulig-heder, herunder i forhold til udenlandske samarbejdspartnere, samt hen-synet til tredjemand (kilder, tidligere mistænkte m.v.) ikke skades.Det forudsættes derfor, at undersøgelseskommissionen drøfter medPET, hvordan det kan sikres, at de nævnte interesser ikke skades. For atbeskytte sådanne interesser må der tages særlige forholdsregler medhensyn til omgangen, herunder opbevaringen, af det materiale, der ind-2

går i undersøgelsen, jf. § 5 og § 12, stk. 2. De nævnte hensyn må ligele-des iagttages i forbindelse med udformningen af den beretning, der efter§ 20 skal offentliggøres af justitsministeren, bl.a. således at der i fornø-dent omfang foretages anonymisering, herunder af kilder og personer,der har været overvåget af efterretningstjenesten.…”I motiverne til § 20 er bl.a. anført følgende om spørgsmålet, jf. FT 1998-99, tillæg A, s. 1780:”Indholdet og formen af beretningen afgøres af undersøgelseskommis-sionen. Selv om den tavshedspligt, der efter § 15 gælder for undersøgel-seskommissionen, ikke er til hinder for, at der i beretningen medtagesfortrolige oplysninger, er Kommissionen imidlertid ikke frit stillet i såhenseende. Som det fremgår af § 4, skal undersøgelsen tilrettelægges oggennemføres på en sådan måde, at forholdet til andre lande, hensynet tilstatens sikkerhed eller til tredjemand ikke skades. Dette indebærer, atden endelige beretning skal udarbejdes således, at dens offentliggørelseikke skader de nævnte interesser.”Spørgsmål vedrørende det generelle hensyn til fremmede lande, statenssikkerhed og tredjemand har Kommissionen drøftet med PET og Justitsmi-nisteriet. Kommissionen har i den forbindelse anmodet om Justitsministeri-ets og PET’s vurdering af en række spørgsmål, og Justitsministeriets ogPET’s vurderinger er indgået i Kommissionens overvejelser om beretnin-gens udformning. Det har selvsagt været Kommissionen magtpåliggende,at offentliggørelsen af Kommissionens beretning ikke skader forholdet tilandre lande, hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand. Disse hen-syn kan tilsige en høj grad af hemmeligholdelse og anonymisering. Her-overfor står Kommissionens pligt til at redegøre for de forhold, der fremgåraf kommissoriet, og Kommissionen kan, således som det anføres i de cite-rede lovmotiver, og skal formentlig i et ikke nærmere bestemt omfang, of-fentliggøre klassificeret materiale. Kommissionen har kun i nogen gradkunnet fastsætte generelle retningslinjer for sin praksis og har i høj gradværet nødt til at afgøre spørgsmål, om hvad der kan offentliggøres, kon-kret.Særlige problemstillinger opstår, når de behandlede spørgsmål involvererPET’s forhold til udenlandske efterretningstjenester, med hvem PET havdeet samarbejde. Det erkendes åbent, at der i dag pågår et samarbejde mellemPET og andre landes efterretningstjenester, og som det vil fremgå adskilli-ge steder i nærværende beretning, var det også tilfældet i den for Kommis-sionen relevante periode. En omtale af, at et sådant samarbejde har fundetsted, kan ikke antages at påvirke forholdet til fremmede lande eller statenssikkerhed på en negativ måde. Derimod kan der være problemer forbundetmed en nærmere omtale af hvilke efterretningstjenester, der har været tale3

om, og om karakteren af samarbejdet. I det omfang, der udveksles klassifi-cerede oplysninger mellem efterretningstjenester, sker dette normalt underen forudsætning om hemmeligholdelse.Over for de efterretningsmæssige interesser i hemmeligholdelse står Kom-missionens pligt til at undersøge og offentliggøre resultatet af sin undersø-gelse, jf. PET-kommissionslovens §§ 20 og 3 smh. med § 4.En afvejning af disse modstående hensyn – som undertiden har været van-skelig og givet anledning til indgående overvejelser – må efter Kommissi-onens opfattelse gøres konkret, men dog således, at Kommissionen af hen-syn til PET’s fortsatte samarbejde med udenlandske efterretningstjenesternormalt vil være tilbageholdende med hensyn til at redegøre for detaljer isamarbejdet. I visse tilfælde i perioden til og med 1951 omtaler Kommissi-onen udenlandske efterretningstjenester ved navn, idet det efter Kommissi-onens opfattelse af fremstillingsmæssige grunde ikke var meningsfuldt atanonymisere disse, og fordi forholdene ligger langt tilbage i tiden. I perio-den efter 1951 er henvisninger til udenlandske efterretningstjenester ano-nymiseret, undtagen visse tilfælde hvor det pågældende lands myndighedselv har oplyst om det beskrevne forhold, eller hvor forholdet er beskrevet ilitteraturen.Den omstændighed, at beretningen ikke nærmere angiver oplysninger omen udenlandsk samarbejdspartner for PET eller om samarbejdets karakter,kan således ikke tages som udtryk for, at Kommissionen ikke har været be-kendt med disse oplysninger.”

Som det fremgår, var det udtrykkeligt forudsat i forarbejderne til PET-kommissionsloven, at PET-kommissionen selv skulle afgøre indholdet ogformen for sin beretning. Politiets Efterretningstjeneste har således ikketaget stilling til, om bestemte dokumenter kunne afklassificeres i forbin-delse med PET-kommissions beretning.Vedrørende de regler, som regulerer Politiets Efterretningstjenestes afgø-relser om afklassificering i forbindelse med rapporten fra Center for Kold-krigsforskning, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 288(Alm. del) fra Forsvarsudvalget.