”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor udleveringen af fanger iAfghanistan ikke er suspenderet på baggrund af menneskerettigheds-organisationen AIHRCs seneste oplysninger om tortur i NDS' fængsel iLashkar Gah. Samt hvordan ministeren finder dette i overensstemmelsemed Danmarks konventionsbestemte forpligtelse til positivt at sikre, at derikke er risiko for tortur, for de fanger vi udleverer, og i tråd medministerens udtalelser fra 10. november 2011, hvor ministeren lovede han"omgående ville suspendere" fangeudleveringerne, "hvis der fremkommerbekræftede oplysninger om tortur i det fængsel, de danske styrkerudleverer til." (jf. Information den 19. marts 2012, ”Danmark udlevererfanger til afghansk torturfængsel” http://www.information.dk/296469).”

Årsagen til at der ikke er taget initiativ til at suspendere overdragelsen aftilbageholdte til afghanske myndigheder beror på, at rapporten, der er framarts 2012, ikke ses at indeholde afgørende nye oplysninger i forhold tilden FN-rapport om forholdene i afghanske fængsler, der blev offentliggjorti oktober 2011. Når jeg siger, at rapporten ikke indeholder afgørende nyeoplysninger er det dels fordi det ene af de to påståede tilfælde afmishandling i NDS faciliteten i Lashkar Gah angiveligt fandt sted i januar2011 og derfor omfattes af FN’s rapport og FN’s undersøgelser, dels fordikarakteren af påstået mishandling svarer til det, der er indeholdt i FNrapporten.FN-rapporten pegede på utilfredsstillende forhold i en række NDS-faciliteter, og indeholdt i opfølgning heraf en række anbefalinger, herundertil det internationale samfund. Rapporten anbefalede ikke en suspension afoverdragelse af tilbageholdte til NDS-facilitet i Lashkar Gah, der sombekendt er den facilitet, som danske styrker i et mindre antal af gangetidligere har overdraget tilbageholdte til.Det er også værd at lægge mærke til, at heller ikke AIHRC-rapportenanbefalede en suspension af overdragelse af tilbageholdte til NDS-faciliteten i Lashkar Gah. AIHRC går således ikke videre end FN i forhold tilsuspension af overdragelse, men henviser til FN-rapporten, og de deriindeholdte anbefalinger, hvor der som bekendt ikke blev anbefalet engenerel suspension af NDS-faciliteten i Lashkar Gah. Men derimod til enrække andre afghanske tilbageholdelsesfaciliteter.

På baggrund af oplysningerne og anbefalingerne i FN-rapporten iværksætteISAF en række tiltag i forhold til de problematiske fængsler. Det redegjordejeg for her i Forsvarsudvalget den 10. november 2011 i forbindelse medbesvarelse af samrådsspørgsmål A og B.Det fremgik endvidere af FN-rapporten, at FN nærmere ville undersøge depåstande om mishandling, der ikke var bekræftede på tidspunktet for deresrapport. Det gjaldt bl.a. NDS faciliteten i Lashkar Gah. FN’s undersøgelserpågår fortsat. Det er forståelsen, at disse undersøgelser vil give grundlagfor en supplerende rapport inden for den nærmeste fremtid. Denne rapportvil vi naturligvis nærlæse og derefter vurdere, hvorvidt der måtte værebehov for at drage eventuelle konsekvenser.Nu drejer samrådsspørgsmålet sig om AIHRC-rapporten, og det er derforinteressant at læse, at AIHRC fremhæver i en opdatering til rapporten (somogså kan findes på deres hjemmeside), at der siden rapportensudarbejdelse er sket en forbedring af forholdene og behandlingen aftilbageholdte i NDS faciliteterne. Endvidere er det værd at bemærke, atAIHRC i deres opdatering nævner, at de jævnligt monitorerer de irapporten nævnte faciliteter.Som afslutning på første del af besvarelsen vil jeg så blot sige, at noglemåske kunne forledes til at tro, at danske styrker som en daglig foreteelseoverdrager tilbageholdte til afghanske myndigheder. Det er ikke tilfældet.Senest danske styrker overdrog en person til afghanske myndigheder var i

sommeren 2011, altså for omkring et år siden. Den pågældende er i øvrigtden eneste, som fortsat opholder sig i afghanske fængsler og somoprindeligt er tilbageholdt og overdraget af danske styrker. Denpågældende afsoner en fængselsstraf i provinsfængslet i Lashkar Gah. Derer således ingen personer, tilbageholdt af danske styrker, der opholder sig iNDS-faciliteten i Lashkar Gah. Det synes jeg er værd at understrege. Jegnævner det for at sætte problemstillingen i perspektiv – ikke for atbagatalisere problemstillingen i forhold til risikoen for overgreb.Andel del:Så bliver jeg også spurgt om, hvordan den omstændighed, at Danmark ikkehar suspenderet overdragelsen af personer til afghanske myndigheder er ”ioverensstemmelse med Danmarks konventionsbestemte forpligtelse tilpositivt at sikre, at der ikke er risiko for tortur for de fanger vi udleverer”.Lad mig indledningsvis benytte lejligheden til endnu engang at understregeden vigtighed, som regeringen tillægger overholdelsen af internationaleforpligtelser. Det gælder selvsagt også på menneskerettighedsområdet,herunder de internationale forpligtelser, som vi er bundet af på”torturområdet”.Af relevans for besvarelsen af spørgsmålet skal jeg fremhæve indholdet afFN’s torturkonventions artikel 3. Af artikel 3 fremgår, - og jeg citerer - at”ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere (”refoulere”) eller udlevere

en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde til at antage, athan vil være i fare for at blive underkastet tortur”.Dette såkaldte ”refoulement-forbud” er udtryk for folkeretlig sædvaneret.Forbuddet gælder således uanset om en stat har tilsluttet sig FN’storturkonvention.Jeg antager, at det er ”refoulement-forbuddet”, som der henvises til ispørgsmålet.”Refoulement-forbuddet” indebærer en forpligtelse til konkret og i hvertenkelt tilfælde at vurdere risikoen for tortur ved en overdragelse. Det skalvære en konkret og individuel vurdering, hvori alle relevante oplysningerselvsagt vil indgå.Den konkrete og individuelle vurdering bliver fra dansk side taget alvorligt.Af samme grund har det siden efteråret 2011 – som en midlertidigforanstaltning indført i forbindelse med FN-rapportens fremkomst - væretForsvarschefen selv, der skal træffe beslutning om overdragelse. Er dervægtige grunde til at antage, at den pågældende vil være i fare for at bliveunderkastet tortur i tilfælde af overdragelse, vil den pågældende ikke bliveoverdraget. En overdragelse vil i så fald stride imod Danmarks folkeretligeforpligtelser.

Ingen kan give en 100%’s garanti for, at en overdraget person ikke vil bliveudsat for overgreb. Så meget desto vigtigere er den individuelle ogkonkrete vurdering.At det er forsvarschefen selv, som tager stilling til spørgsmålet omoverdragelse, er udtryk for den vægt, der fra dansk side tillæggesspørgsmålet om overholdelse af internationale forpligtelser også påmenneskerettighedsområdet. Jeg er meget tilfreds med, at det erforsvarschefen selv, der træffer beslutning om eventuel overdragelse.

Tredje del:Så spørges der endelig til, hvorledes den manglende suspension afoverdragelser til NDS-faciliteten i Lashkar Gah er i tråd med mine udtalelserfra samrådet den 10. november 2011.I den sammenhæng er det relevant at fremhæve det, som jeg alleredetidligere i besvarelsen har nævnt, nemlig at der i AIHRC-rapporten ikkesynes at være afgørende nye oplysninger i forhold til FN-rapporten.Som jeg netop har redegjort for, vil beslutningen om overdragelse afpersoner til afghanske myndigheder altid være et resultat af en konkret ogindividuel vurdering af, hvorvidt der er vægtige grunde til at antage, at denpågældende vil være i fare for at blive underkastet tortur.

På den baggrund er jeg ikke enig med spørgeren i, at den omstændighed,at der ikke på grundlag af AIHRC-rapporten er sket en generel suspensionskulle være i uoverensstemmelse med mine tilkendegivelser på samrådet.AIHRC anbefaler ikke, at der sker hverken en midlertidig eller permanentsuspension.Det er helt essentielt, at påstande om mishandling eller tortur undersøges,og at der indledes en dialog med afghanske myndigheder med henblik pågivet fald at træffe relevante foranstaltninger. Dette er netop også detAIHRC anbefaler.Danmark og vores samarbejdspartnere i Afghanistan rejser over for deafghanske myndigheder på flere niveauer vigtigheden af overholdelsen afmenneskerettighederne.Hvis danske soldater bevidner eller bliver bekendt med episoder, hvor derer handlet ukorrekt, bliver dette påtalt og rapporteret. Og det nytter!Det bevidner den episode, jeg orienterede Forsvarsudvalget om ved brev af30. marts, hvor danske styrker i Helmand havde modtaget oplysninger om,at en fra ledelsen af det afghanske Provincial Responce Company havdeslået en (civil) dreng gentagne gange. Den danske styrke foretog enundersøgelse og rejste på den baggrund sagen overfor Helmand-provinsenspolitichef og bad ham om at skride ind overfor den pågældende.

Hændelsen resulterede i, at den pågældende person blev fjernet fraposten.I praksis betyder den omstændighed, at der ikke er foretaget en generelsuspension alene, at vi fra dansk side ikke på forhånd har afskåret osmuligheden for at kunne overdrage en tilbageholdt til de afghanskemyndigheder. Jeg vil samtidig gerne understrege, at det ikke betyder, atalle personer, der tilbageholdes, automatisk overdrages til afghanskemyndigheder. Det betyder alene, at hvis behovet for overdragelse måtteopstå, vil det være den individuelle og konkrete vurdering foretaget afforsvarschefen, som er afgørende for beslutningen om overdragelse.Når alt dette er sagt, vil jeg benytte samrådet til at orientere udvalget omaktuelle påstande om mishandling af tilbageholdte i Lashkar Gah i Helmandprovinsen.Påstandene kommer ikke fra personer, som danske styrker har tilbageholdt,men viser, at påstande om mishandling bliver taget alvorligt, og at derbliver reageret.Storbritannien har den 21. april 2012 således oplyst om, at man er blevetbekendt med påstande om mishandling, dels i National Directorate ofSecurity (NDS) faciliteten i Lashkar Gah, dels i provinsfængslet i LashkarGah. Briterne har derfor - som en midlertidig foranstaltning - suspenderetoverdragelser til NDS faciliteten med henblik på at undersøge de fremførtepåstande.

På den baggrund besluttede Forsvarskommandoen 24. april ligeledesmidlertidigt – som en forsigtighedsforanstaltning - at suspendereoverdragelse af tilbageholdte til NDS faciliteten og dermed også de facto tilprovinsfængslet i Lashkar Gah.Som opfølgning på påstandene har briterne gennemført undersøgelser samtopfølgende tiltag, herunder er bl.a. 2 NDS ansatte blevet udskiftet.Forsvarsministeriet har løbende været i kontakt med briterne, og det erforventningen hos briterne i meget nær fremtid at ophæve suspensionen,og således igen overdrage tilbageholdte til NDS faciliteten i Lashkar Gah.Ophæves deres suspension som forventet, er det forventningen, atforsvaret ligeledes ophæver den midlertidige danske suspension.Danske styrker fører selvsagt løbende tilsyn med den nu enestetilbageholdte, der befinder sig i en afghansk tilbageholdelsesfacilitet, ogsom oprindelig er tilbageholdt og overdraget af danske styrker, nemlig dentidligere omtale person i provinsfængslet i Lashkar Gah. De to senestetilsyn blev gennemført henholdsvis den 14. april 2012 og igen den 5. maj.Begge tilsyn lå således efter de nævnte påstande fra andre fanger ommishandling blev fremsat overfor briterne. Tilsynene gav ikke anledning tilmistanke om overgreb. Den tilbageholdte har selv oplyst, at han bliverbehandlet tilfredsstillende, at han ikke er blevet udsat for mishandling, og

at han ikke har kendskab til andre indsattes utilfredshed med behandlingenfra fængslets ansatte.Ved tilsynet den 5. maj undersøgte den danske læge den tilbageholdte,som ikke udviste tegn på mishandling eller misbrug.Jeg er tilfreds med, at forsvaret har reageret på de modtagne oplysninger,nemlig som en forsigtighedsforanstaltning at foretage en midlertidigsuspension af overdragelse indtil briterne har haft lejlighed til nærmere atundersøge de fremførte påstande og overveje konsekvenserne heraf. Detteindebærer, at tilbageholder danske styrker en person, vil denne i øjeblikket– så længe de midlertidige suspension fortsat er gældende – ikke bliveoverdraget til NDS faciliteten i Lashkar Gah. Så vidt jeg er orienteret, hardette ikke været aktuelt. Det er måske ikke så overraskende al den stund,at det ikke er særlig ofte, at det er aktuelt at overdrage til afghanskemyndigheder. Som tidligere nævnt fandt seneste overdragelse således stedfor omkring et år siden.Jeg synes, at den midlertidige suspension viser, at vi tager voresinternationale forpligtelser meget alvorligt. Det er jeg meget tilfreds med.

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det danske fangetilsyn iAfghanistan kunne overse seksuelt og voldeligt misbrug af indsatte børn, oghvad ministeren vil gøre for at forbedre tilsynet, så det sikres at der ikke ernogen risiko for at fanger taget af Danmark misbruges (jf. Information den21. Marts 2012, ”Dansk tilsyn overså misbrug i afghansk ungdomsfængsel”,http://www.information.dk/296701).”Spørgsmål N indeholder reelt to delspørgsmål vedrørende det danskefangetilsyn i Afghanistan.Før jeg forholder mig direkte til de to delspørgsmål, vil det væreformålstjenstligt, at jeg som baggrund generelt beskriver tilsynsbegrebetmed udgangspunkt i formål og rammerne herfor – og hvad formålet ikkeer.Danmark har siden 2005 haft en aftale med Afghanistan om overdragelseaf personer tilbageholdt af danske styrker. Aftalen udgør rammerne foroverdragelse af personer, som danske ISAF styrker måtte tilbageholde somled i udøvelsen af deres mandat. Aftalen giver de danske styrker ret til atføre tilsyn med overdragne personer. Der er tale om en tilsynsret, ikke entilsynspligt. At vi fører tilsyn er en foranstaltning, vi selv har besluttet atindføre, for at søge at sikre, at de personer vi overdrager, rent faktisk ogsåbliver behandlet i overensstemmelse med vores bilateraleoverdragelsesaftale. Det følger således ikke af en konventionsbestemtjuridisk forpligtelse, men vil dog kunne spille ind i vurderingen af Danmarksoverholdelse af internationale forpligtelser.

Formålet med tilsynet er at redegøre for den tilbageholdtes opholdsstedsamt fysiske og mentale tilstand. Samtidig ses på forhold omkring deafghanske myndigheders behandling af den tilbageholdte, herunderiværksættelse af retssag, domfældelse og eventuel udsigt til løsladelse.Det er naturligt, at det danske tilsynshold også får et indtryk af selvefaciliteten, der besøges, og at dette indgår i den generelle vurdering afforholdene, som den tilbageholdte er tilbageholdt under. Men det er vigtigtat understrege, at formålet med tilsynet ikke er at monitorere facilitetensom sådan eller andre indsatte i fængslet. Det er der ikke mandat til i voresaftale med Afghanistan.Jeg har også noteret mig, at direktøren for Institut for Menneskerettighederi en artikel i Information om netop den 13-årige afghanske dreng er citeretfor at mene, at den måde Danmark forvalter sin tilsynspligt på umiddelbarter ”meget fornuftig”. Endvidere siger direktøren, at opgaven i Afghanistaner at styrke de afghanske myndigheder på alle måder, og at det derfor vilvære forkert, hvis Danmark eller andre nationer overtager denne opgave.Det er også derfor vi i vores indsats i Afghanistan har fokus på at opbyggeet afghansk samfund, som er i stand til at fungere som en stat medvelfungerende institutioner og myndigheder. Det internationale samfundskal derfor gennem kapacitetsopbygning i den afghanske forvaltning gøreafghanerne i stand til selv at lede landet.

Det bidrager vi til – og sammen med samarbejdspartnere, som fx UK -bl.a. gennem uddannelse af afghanske sikkerhedsstyrker og gennem dencivile indsats i Helmand. Fx . rådgiver danske styrker de afghanskesikkerhedsstyrker i korrekt behandling af tilbageholdte.I Helmand-planen 2011-2012 er den afghanske retssektor prioriteret, ogforuden en udsendt retsstatsrådgiver, arbejdes der med opførelsen af etjustitscenter i Gereshk, der skal indeholde domstol, arresthus, kontorersamt beboelse til visse ansatte.Som led i Danmarks understøttelse af transitionsprocessen påretsstatsområdet støtter vi beskyttelsen, overvågningen og undersøgelseraf menneskerettighederne i Afghanistan bl.a. gennem økonomisk støtte tilnetop AIHRC. Danmark har været en af de ledende donorer til AIHRC siden2002 (10 mio. i 2012).Vi skal også lige huske på, at Afghanistan er et suverænt land, og at vi erder på invitation.Afghanerne er ikke interesserede i, at f.eks. ISAF opbygger et paralleltretssystem i forhold til deres eget. Det støtter de ikke. Til eksempel kan jegnævne, at i forbindelse med indgåelse af en nylig aftale mellem USA ogAfghanistan om overdragelse af fængselsfaciliteten Parwan i Bagram, stodafghanerne stejlt på selv at stå for ansvaret for de indsatte. Selvom ISAFlandene måtte ønske at lave parallelsystemer, vil afghanerne ikkenødvendigvis acceptere det.

For lige at slutte af omkring min beskrivelse af tilsyn, så gennemføres dedanske tilsyn uden tilstedeværelse af afghanske myndighedspersoner og -som udgangspunkt – med deltagelse af en dansk læge og en dansk jurist.Efter FN’s rapport sidste år blev tilsynsfrekvensen øget. Tilsynenegennemføres i videst muligt omfang uvarslet for at skabe de bedsteforudsætninger for formålet med besøget. Derfor vil jeg ikke heroffentliggøre, hvor ofte tilsyn gennemføres. Jeg kan dog sige, at det eroftere end hver 3. måned – som tilfældet var tidligere.Er der mistanke om, at én af vores tilbageholdte i Helmand har været udsatfor mishandling, så kan vi reagere – og det vil vi gøre. Det har dog –heldigvis - aldrig været aktuelt.Danmark fører i modsætning til mange andre lande også tilsyn efterdomfældelsen og så længe, der vurderes behov for det.Danske ISAF styrker har overdraget i alt 7 personer til afghanskemyndigheder. Der er blevet ført løbende tilsyn med alle disse 7 personer.Sidste gang en person blev overdraget var i sommeren 2011. Denne personer den eneste af de i alt 7 overdragne personer, der fortsat opholder sig iafghanske faciliteter.For at vende mig mod det konkrete spørgsmål, så bliver jeg spurgt om,hvordan det danske fangetilsyn i Afghanistan kunne overse seksuelt ogvoldeligt misbrug i et afghansk ungdomsfængsel.

Som jeg har forklaret, fører vi ikke tilsyn med faciliteter, heller ikke detafghanske ungdomsfængsel, som samrådsspørgsmålet tager afsæt i. Iperioden fra juli til december

2010

opholdt en mindreårig dreng, der varoverdraget af danske styrker, sig i faciliteten. Der blev i den periodenaturligvis gennemført adskillige tilsyn (4 tilsyn) med ham indtil hansløsladelse i december 2010. Det danske tilsynshold var endvidere til stede,da drengen blev løsladt og hentet af sin familie.Forsvarskommandoen har i den forbindelse oplyst, at der ikke var negativebemærkninger i forbindelse med tilsynene, og at den pågældendemindreårige ikke gav udtryk for at være blevet mishandlet eller lignende.Jeg synes derfor, at det er en forkert præmis at sige, at det danske tilsyn”overså” seksuelt og voldeligt misbrug af børn. I forbindelse med denperson vi førte tilsyn med i efteråret 2010 ”overså” vores udsendte ikkeseksuelt og voldeligt misbrug af børn.I forlængelse heraf vil jeg dog benytte lejligheden til at nævne, at danskestyrker som bekendt har en handle- og en meldepligt. Denne pligtindebærer, at hvis danske styrker bevidner tortur eller umenneskeligbehandling, skal styrkerne søge at hindre mishandlingen mv., og altidrapportere herom det. Og dette har været aktuelt. Jeg har allerede berettetom en nylig episode, hvor en fra ledelsen af den afghanskespecialpolitienhed (Provincial Responce Company) blev fjernet fra posten.

Tilsyn er selvfølgelig ikke nogen garanti imod krænkelser. Man aldriggardere sig 100 % mod brud på menneskerettighederne, endsigebeskyldninger herom. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at undgå brud - detsiger sig selv. Men det ville være at stikke os selv blår i øjnene at påstå, atdet ikke vil kunne ske.Lad mig afslutningsvis gentage mit tilsagn om altid at være indstillet på atdrøfte de udfordringer, som vi møder i forbindelse med dansk deltagelse iinternationale operationer. Det gælder også i forhold til vores indsats iAfghanistan, herunder i forhold til tilbageholdte. Og det gælder også iforhold til tilsyn, hvor vi er lydhøre over for forslag til eventuelleforbedringer inden for de givne rammer.

Nu til det andet spørgsmål N, der lyder som lyder:

2010