Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del
Offentligt
1129329_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
29. maj 2012Besvarelse af FOU (alm. del)spørgsmål nr. 253 af 3. maj2012til udenrigsministerenstillet af udvalget.
Spørgsmål nr. 253:Vil ministeren tage initiativ til en evaluering af ”Strategi for den danske indsats mod pirateri2011-2014” og inviterer partierne til en drøftelse i den forbindelse?Svar:Der er i strategien lagt op til en årlig samlet afrapportering til Folketingeti forbindelse med densikkerhedspolitiske redegørelse. Hensigten med denne afrapportering er at give mulighed for atvurdere den samlede indsats og behovet for eventuelt at justere i lyset af udviklingen.Jeg planlægger derudover i samarbejde med forsvarsministeren og udviklingsministeren, somallerede nævnt i Det Udenrigspolitiske Nævn, efter sommerferien at invitere Nævnetsmedlemmer til et debatmøde om pirateri på baggrund af oplæg fra relevante eksperter engagereti bestræbelserne på at bekæmpe pirateri ud for Afrikas Horn. Der vil her være lejlighed til atdrøfte udviklingen i pirateriet og elementer i indsatsen mod pirateri.