Endelig besvarelse af forsvarsudvalgsspørgsmål nr. 171 stillet af folketingsmedlem GitteLillelund Bech, V.

Spørgsmål nr. 171:

Ministeren bedes oversende forsvarets politik vedr. kønskrænkende adfærd samt redegørefor, hvor mange sager om kønskrænkende adfærd, der har været i forsvaret de seneste 10år.

Endeligt svar:

Forsvarskommandoen er anmodet om at opgøre antallet af sager om kønskrænkendeadfærd til brug for Forsvarsministeriets opfølgende svar på spørgsmålet, der blev besvaretdelvist den 22. marts 2012. I det foreløbige svar oplystes det, at forsvaret ikke har foretageten særskilt registrering af sager om kønskrænkende adfærd, men at antallet af sådannesager siden 2007 nu ville blive opgjort med henblik på at besvare spørgsmålet.Forsvarskommandoen har nu supplerende oplyst følgende:”Forsvarets Personeltjeneste har siden 2007 registreret antallet af sager omklager over krænkende adfærd. Der har dog ikke været foretaget en særskiltregistrering af sager om kønskrænkende adfærd. I anledning afForsvarsudvalgets spørgsmål nr. 171 har Forsvarets Personeltjeneste imidlertidopgjort de sager, der specifikt vedrører kønskrænkende adfærd.Ved opgørelsen er følgende overordnede definition af kønskrænkende adfærdlagt til grund:”Kønskrænkende adfærd omfatter adfærd af seksuel karakter eller andenkønsbestemt adfærd, der krænker kvinders og mænds værdighed påarbejdspladsen.”

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200

Der skal supplerende oplyses, at forsvaret siden 2003 har lavet en optælling afhenvendelser fra medarbejdere vedrørende hændelser om eventuelt krænkendeadfærd. I perioden 2003 til primo 2005 skulle forsvarets myndighederindrapportere antallet af hændelser relateret til kønskrænkende adfærd. Fraprimo 2005 baserer antallet af hændelser sig på simpel optælling vedorganisationen af personlige rådgivere. Der knytter sig imidlertid generelt en visusikkerhed til grundlaget for optællingen af disse hændelser. Dette skyldes bl.a.,at organisationen af personlige rådgivere som sådan ikke behandler sager, mener en gruppe af personer, som medarbejderne kan henvende sig til uforpligtendeog anonymt. Det betyder, at der ved henvendelserne ikke tages notater elleretableres sager i mere traditionel forstand, ligesom der i rådgivernes optællingikke er foretaget en differentiering af typen af eventuel krænkende adfærd. Detkan derfor ikke opgøres, i hvilket omfang disse hændelser har ført til, at der erblevet indgivet en egentlig klage, jf. ovenstående tal, om krænkende adfærd.”