Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra FolketingetsForsvarsudvalgBesvarelse af spørgsmål nr. 16af 1. november. Stillet afNikolaj Villumsen (EL)24. november 2011
Spørgsmål 16:
Hvilke initiativer har ministeren taget for at modarbejde overgreb, etnisk udrensning og diskrimination afLibyens sorte befolkning og immigrantarbejdere i Libyen?Svar:
Overgreb er uacceptable uanset, hvem der begår dem og hvem de begås imod. Det var grovemenneskerettighedskrænkelser, der lå til grund for FN’s Sikkerhedsrådsresolutionerne 1970 og1973 om Libyen i februar og marts i år. Overgangsrådets ledelse har gentagne gange i offentligetaler og i samtaler med internationale partnere, herunder Danmark, lagt stor vægt på, at det nyeLibyen vil respektere menneskerettighederne og folkeretten. Både FN’sundersøgelseskommission og den internationale straffedomstol er i gang med at undersøgemenneskerettighedskrænkelser begået i Libyen og af alle parter i konflikten. Overgangsrådet hartilkendegivet, at de vil iværksætte egne undersøgelser, såvel som at samarbejde med FN ogstraffedomstolen om deres undersøgelser.Danmark har i vores politiske dialog med det libyske overgangsråd også klart fremhævet ogunderstreget vigtigheden af respekt for menneskerettighederne. Jeg vil naturligvis sørge for, atmenneskerettighederne fortsat indgår som en helt central del af vores relationer og engagementmed Libyen. Vi vil afvente resultaterne af de omtalte undersøgelser og tage videre stilling pådette grundlag.