Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
1081268_0001.png
1081268_0002.png
Dyrenes BeskyttelseAtt.: Direktør Britta Riis[email protected]
København, den 17. februar 2012Sagsnr.: 2012-545-0044Dok.nr.: 340593
Kære Britta RiisTak for dit brev af 19. januar 2012 med Dyrenes Beskyttelses kommentarer til Europa-Kommissionens dyrevelfærdsstrategi 2012-15. Jeg sætter pris på at høredyreværnsorganisationernes synspunkter om strategien, hvilket også er en del af grundentil, at et notat om strategien den 6. januar 2012 blev sendt i høring til bl.a. en rækkedyreværnsorganisationer.Du påpeger i dit brev nogle forhold i strategien, som efter Dyrenes Beskyttelsesopfattelse er problematiske.Jeg er enig i, at strategien ikke er nogen fuldkommen køreplan for, hvordan vi på allepunkter opnår den bedst tænkelige tilstand for dyrevelfærd i Europa. Jeg fokuserer dogpå de konstruktive tiltag, som der lægges op til, og på, at Kommissionen medudarbejdelsen af strategien har vist sig lydhør over for de kritikpunkter, som er rejst iforhold til den tidligere handlingsplan for dyrevelfærd.Af de konkrete punkter, som du nævner i dit brev, er spørgsmålet om resultatbaserededyrevelfærdsindikatorer et af dem, som jeg især er optaget af. Jeg er enig i, at disseindikatorer kan være gode værktøjer i mange sammenhænge, men tilsvarende helt enig i,at man ikke bør bygge lovgivningen om dyrevelfærd alene på disse. Navnlig er det eftermin opfattelse afgørende, at brugen af resultatbaserede dyrevelfærdsindikatorer ikkefører til, at man i lovgivningen træder tilbage fra de krav til behandlingen af dyr, somallerede er gældende.Jeg kan ligeledes helt tilslutte mig, at man ikke udelukkende kan forlade sig påforbrugeroplysning, når det drejer sig om at fremme dyrevelfærden. I den forbindelse erjeg meget optaget af, at forbrugernes krav kommer til at virke som en løftestang, der foren del af den animalske produktions vedkommende – gerne en stor del – kan hæveniveauet for dyrevelfærd op over den standard, vi stiller til al produktion gennemlovgivning. Det bør dog ikke føre til, at man opgiver også at højne delovgivningsmæssige standarder.
Generelt kan jeg også tilslutte mig, at der er behov for øget fokus på håndhævelsen afdyrevelfærdslovgivning i EU, og jeg er helt enig i, at det vil være særdeles ønskeligt atfå revideret EU’s transportforordning.I det videre forløb vil vi fra dansk side arbejde ud fra disse synspunkter, men det ervigtigt for mig at understrege, at en ændring af selve strategiens indhold ikkeumiddelbart er på programmet. Strategien er ikke et lovgivningsmæssigt initiativ, menalene en meddelelse fra Kommissionen, og strategien er heller ingen bindende rammefor, hvilke lovgivningsinitiativer der kan komme på tale frem til 2015.Under det danske formandskab er det min ambition, at vi fra Rådets side vil kunnetilkendegive en samlet holdning til Kommissionens strategi og på den måde giveKommissionen et sæt klare politiske retningslinjer for det videre arbejde med merekonkrete initiativer på dyrevelfærdsområdet.I den forbindelse er det min forventning, at vi vil kunne inddrage mange af desynspunkter, som fremkommer på den konference om dyrevelfærd, som det danskeformandskab og Kommissionen afholder i fællesskab den 29. februar og 1. marts 2012 iBruxelles. Emnerne for konferencen ligger i forlængelse af flere af de spørgsmål, somstrategien behandler, og Kommissionen vil under konferencen få lejlighed til atfremlægge strategien for en bred kreds af interessenter.Det glæder mig i den sammenhæng, at også Dyrenes Beskyttelse har meldt sin deltagelseved konferencen.
Med venlig hilsen
Mette Gjerskov
2