Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationerDen 16. januar 2012
Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskerionsdag den 18. januar 2012Samrådsspørgsmål F:"Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden forrådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012 samt eventuelle sager, hvortilder søges mandat i Europaudvalget."
[Det talte ord gælder]
TALEPUNKT-
Jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg i Europa-udvalget på fredag. Det drejer sig om punkt 4 om fi-skeriprotokollen med Marokko. De øvrige sager fore-lægger jeg til orientering.
Punkter til forhandlingsoplæg4. Fiskeriprotokol med Marokko-
Europa-Parlamentet besluttede umiddelbart inden jul,at man ikke ville godkende den etårige forlængelse affiskeriprotokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem EU og Marokko. Fiskeriprotokollen kan derforikke endeligt indgås. Det betyder, at den midlertidigeanvendelse af protokollen er ophørt, og fiskeriet er1
indstillet. Udvalget er blevet skriftligt orienteret her-om.
Kommissionen har nu fremlagt et udkast til Rådetsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at for-handle om en ny fiskeriprotokol.
-
Udkastet indeholder et forhandlingsmandat, somoverordnet skal sikre fremme af bæredygtigt og an-svarligt fiskeri samt sikre overholdelse af internatio-nal ret i forbindelse med Vestsahara.
-
Kommissionen søger i udkastet til forhandlingsman-dat at imødekomme den kritik, der har været af dentidligere protokol. Det indebærer blandt andet enklausul om konsekvenserne i tilfælde af, at menneske-rettigheder og demokratiske principper overtrædes.
-
I forhold til Vestsahara præciserer forhandlingsman-datet, at Marokko skal forsikre EU om, at man opfyl-der sine internationale forpligtelser.
-
Det afgørende er her, at implementeringen af fiskeri-partnerskabsaftalen skal komme lokalbefolkningen iVestsahara til gode. Helt konkret skal Marokko derforjævnligt rapportere om de økonomiske og sociale ef-fekter af den sektorstøtte, der ydes under fiskeriproto-kollen, herunder den geografiske fordeling.
2
-
Evalueringsrapporten om den tidligere protokol be-skriver en række problematiske forhold, blandt andeti forhold til bestandssituationen for mange bestande,bifangster og discard samt aftalens manglende bidragtil at implementere Marokkos sektorpolitik. Det skalder selvfølgelig tages hånd om i en ny protokol.
-
Der er ikke modtaget yderligere dokumentation om,hvordan aftalen kommer Vestsaharas lokalbefolkningtil gode.
-
Der er således fortsat mange problematiske forhold irelation til aftalen med Marokko, særligt i relation tildokumentation og bestandssituationen.
-
Jeg er derfor glad for, at Kommissionens udkast tilforhandlingsmandat bestræber sig på at tage højde forden hidtidige kritik.
-
Derfor er min holdning, at Kommissionen gives man-dat til at forhandle en ny aftale med Marokko, derbygger på de principper og retningslinjer, som beskri-ves i forhandlingsmandatet.
-
Resultatet af forhandlingerne skal godkendes af Rå-det og Europa-Parlamentet og vil blive forelagt Eu-ropaudvalget, når der fremlægges et forslag til formelgodkendelse af fornyelse af fiskeriprotokollen.
3
Danmark vil henholde sig til de principper, som dervar enighed om på samrådet om fiskeripartnerskabs-aftaler i Fødevareudvalget den 12. januar 2011.
-
Det betyder blandt andet, at vi fra dansk side stillerkrav til overholdelse af menneskerettigheder og de-mokratisk udvikling samt forbedret bestandsrådgiv-ning og kontrol.
-
Derudover lægger vi vægt på, at fiskeriet alene fore-går på et overskud.
-
Fra dansk side lægger vi afgørende vægt på, at detsikres, at forhandlingsmandatet pålægger Kommissi-onen at forhandle en ny fiskeriprotokol, der vil væretil gavn for Vestsaharas lokalbefolkning.
Punkter til orientering
1. Den fælles markedsordning-
Jeg orienterede om hovedpunkterne i reformpakkenpå landbrug tilbage i oktober. På det kommenderådsmøde fortsætter vi gennemgangen af de 4 over-ordnede forslag.
Vi er nu nået til markedsordningen, som indeholderde traditionelle markedsinstrumenter til at støtte land-brugsproduktionen, det vil sige intervention, støtte til4
privat oplagring, støtte til enkelte sektorer, kvoter forsukker- og mælkeproduktionen, import/eksportkvoterog eksportrestitutioner.
-
Kommissionen lægger i store træk op til at videreførede nuværende ordninger, dog med forskellige ændrin-ger af de omfattede produkter og de berørte sektorer.For detaljerne henviser jeg til samlenotatet.
-
Generelt har den fælles landbrugspolitik udviklet sig ien positiv retning under de seneste reformer. Vi harbevæget os bort fra tidligere tiders markedsstyring ogprotektionisme. Resultatet er en mere konkurrence-dygtig og markedsorienteret landbrugssektor. Denudvikling skal helst fortsætte under den igangværendereform.
-
På rådsmødet vil drøftelsen fokusere på to aspekter,dels de ekstraordinære krisebestemmelser, dels enkonkurrencedygtig og velfungerende fødevareforsy-ningskæde.
-
Med hensyn til krisebestemmelser indeholder forsla-get en ekstraordinær krisereserve uden for landbrugs-budgettet. Det er vi skeptiske over for. Vi mener ikke,at der skal afsættes midler til landbruget uden for denegentlige budgetramme.
-
Desuden bør der kun ydes støtte til krisestyring i for-bindelse med helt ekstraordinære kriser. Krisestyringbør ikke kunne udløses i forbindelse med almindelige5
markedsmæssige ubalancer. Dem skal landbrugetselv håndtere.
-
Hvad angår fødevareforsyningskæden, lægger Kom-missionen op til, at både primærproducenter, men og-så forarbejdningsindustri og detailkæder, i højere gradend nu skal organisere sig. Dette skal ske i såkaldteproducentorganisationer og interprofesssionelle orga-nisationer.
-
Forslaget indebærer, at det fremover bliver obligato-risk for medlemsstaterne at anerkende disse organisa-tioner.
-
Der kan være fordele ved en velorganiseret land-brugssektor – det er de danske andelsselskaber et ud-mærket eksempel på. I den forbindelse er det vigtigtat påpege, at andelsselskaberne er opstået på frivilligbasis, og at de overholder de almindelige konkurren-ceregler.
-
Det samme skal gælde de organisationer, der dannes iEU-regi. Organisationerne bør heller ikke få adgangtil at gennemføre markedsregulering. Landbruget harikke brug for yderligere lag af regulering og styring afmarkedet.
2. Formandskabets arbejdsprogram-
Det danske formandskab har nu overtaget stafetten fradet polske formandskab.
6
-
Der er en række meget vigtige sager på den europæi-ske dagsorden – lad mig blot nævne:
Reformen af landbrugspolitikkenReformen af fiskeripolitikkenAntibiotikaresistensDyrevelfærdØkologi
-
Jeg vil på det kommende rådsmøde præsentere ho-vedpunkterne i programmet. Vi vil komme tilbage tilindholdet i sagerne i løbet af det kommende halve år,efterhånden som de behandles i Rådet.
3. Dyrevelfærdsstrategien-
Vi forventer, at Kommissionen i morgen vil fremsæt-te en dyrevelfærdsstrategi for 2012-2015. På rådsmø-det vil der være en første præsentation af strategien,men der forventes ikke en egentlig drøftelse blandtmedlemsstaterne.
-
Kommissionen forventes i strategien at fokusere påbehovet for at styrke en ensartet håndhævelse af deeksisterende EU-regler om dyrevelfærd. Det var netopen af anbefalingerne i evalueringsrapporten om denhidtidige dyrevelfærdspolitik. En mere konsistenthåndhævelse af reglerne kan blandt andet fremmesgennem en bedre vejledning til myndighederne ogøget samarbejde og erfaringsudveksling blandt med-lemsstaterne.7
-
Kommissionen ventes også i strategien at lægge optil, at der på længere sigt skal gennemføres en over-ordnet, tværgående EU-retsakt om dyrevelfærd. Viforventer, at der konkret vil blive lagt op til, at en så-dan retsakt blandt andet skal styrke forbrugernes mu-ligheder for at støtte dyrevelfærden gennem deresvalg.
-
Fra dansk side har vi set frem til Kommissionens stra-tegi. Vi sætter jo fokus på dyrevelfærd under det dan-ske formandskab, når vi sammen med Kommissionenafholder en konference i Bruxelles om EU’s fremtidi-ge politik for dyrevelfærd.
-
På konferencen skal vi drøfte flere af de samme ting,som vi også forventer at se behandlet i Kommissio-nens strategi, navnlig styrkelse af håndhævelsen og afforbrugerens rolle, når det kommer til at forbedre dy-revelfærden i EU ud over det, der følger af lovgiv-ningsmæssige minimumskrav.
5. Forslag om landbrug i EU’s fjernområder-
Forslaget om særlige landbrugsforanstaltninger i EU’sfjernområder drejer sig primært om tilpasning til Lis-sabon-Traktatens bestemmelser om delegerede retsak-ter og gennemførelsesbestemmelser.
-
Derudover er der en række mindre ændringer af for-ordningen med henblik på at forenkle og præciserereglerne. For eksempel foreslår Kommissionen, at8
procedurerne gøres mere fleksible og effektive, nårmedlemsstaterne skal fremlægge programmer.
-
Der er tale om en tidlig forelæggelse forud for for-handlingerne mellem formandskabet og Europa-Parlamentet om at finde en løsning i førstebehandlin-gen af forslaget.
-
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har blandt an-det foreslået et øget budget og mulighed for kompen-sation, hvis fjernområderne bliver negativt ramt affremtidige handelsaftaler og reformer af landbrugspo-litikken.
-
Europa-Parlamentet presser på for at komme videremed forslaget, og det bliver nu op til det danske for-mandskab at indlede forhandlingerne.
Siden sidst-
Jeg vil ikke nævne nogen punkter under siden sidst.
9
