FLF, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om dansk sukkerproduktions konkurrenceevne både primærproduktionen og forarbejdningen i forhold til andre europæiske lande m.v., til fødevareministeren

Konsekvenser ved afvikling af sukkerkvoterneBaggrundKommissionen foreslår i udspillet til en ny landbrugspolitik efter 2013, at sukkerordningen, herun-der kvoterne ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. september 2015. Produkti-onen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukkerproducenterne. I forsla-get lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter, tillægges beføjelse til at fastsætterammerne for sådanne aftaler.KonsekvenserI forbindelse med forslaget har Kommissionen udarbejdet en konsekvensanalyse af de foreslåedetiltag. I konsekvensanalysen undersøges forskellige scenarier for en afskaffelse af sukkerkvoterneherunder bortfald i markedsår 2015/2016 samt bortfald i markedsår 2017/2018, efter en toårig ud-fasningsperiode, hvor kvoterne øges 3 % hvert år og minimumsprisen fastholdes. Analysen nævnerikke konsekvenserne for de enkelte medlemsstater.Med en afvikling af sukkerkvoterne, forventes det, at det samlede areal med sukkerroer i EU vil sti-ge. Samtidig estimeres det, at udbyttet per hektar vil falde, hvorfor den samlede sukkerproduktion iEU kun vil stige i mindre grad. En afskaffelse af sukkerkvoterne forventes at få begrænset effekt forverdensmarkedsprisen, da pristransmissionen mellem EU og verdensmarkedet er lav på grund af deteksisterende handelssystem, ligesom EU ikke forventes at blive en betydende aktør på eksportmar-kedet. Prisen for det europæisk producerede sukker, vil derimod i højere grad være afhængig af pri-sen på verdensmarkedet. Med en forventning om, at verdensmarkedspriserne falder, vil afregnings-prisen for sukkerroer falde og sukkerprisen i EU vil falde.Udbyttet per hektar af den danske sukkerroeproduktion er i dag på et middelniveau i Europa set iforhold til andre EU-lande. Det danske udbytte per hektar, overgås af lande som Frankrig, Holland,Belgien og det sydlige Tyskland, mens udbytterne i en række østeuropæiske lande ligger under detdanske niveau. Hvorvidt den danske sukkerroedyrkning efter en afvikling af sukkerkvoterne fortsatvil være konkurrencedygtig, afhænger af en række faktorer. Et fald i afregningen for sukkerroer kanbetyde, at alternative afgrøder bliver mere attraktive for den enkelte dyrker frem for roedyrkning.Fortsat høje eller stigende kornpriser, kan betyde at sukkerroeproduktion ikke vil være ligeså attrak-tiv som tidligere, selvom roedyrkning isoleret set vil give et positivt driftsresultat. Udover de direktepåvirkninger af økonomien i sukkerroedyrkning, såsom sukkerprisen, verdensmarkedet og prisen påalternative afgrøder, kan rammevilkårene for danske sukkerroedyrkere, som tilgængeligheden af pe-sticider, jordpriser og arbejdsløn, være afgørende for hvorvidt det fortsat vil være attraktivt at dyrkesukkerroer.Sukkerroedyrkerforeningen har udtrykt tilfredshed med sukkerkvoterne, som de fungerer i dag.Dyrkerforeningen er bekymret for udsigten til lavere priser for sukkerroer som følge af liberalise-ring af EU’s sukkermarked, og finder det formodentlig vil betyde at nogle af avlerne vil vælge, at

dyrke andre afgrøder, afhængig af den aktuelle markedssituation. Dyrkerforeningen kan ikke give etkonkret bud på, hvor mange avlere eller hektar, der eventuelt vil gå væk fra dyrkning af sukkerroer.For den danske sukkerproducerende industri, vil de samme faktorer, som avlerne møder, være afgø-rende for den fremtidige sukkerproduktion i Danmark. Modsat avlerne kan industrien, dog ikke blotfokusere på et alternativt produkt. Med markedsorienteringen vil industrien i højere grad blive ud-fordret af et mere følsomt sukkermarked, hvor der vil være større prisudsving, end tilfældet har væ-ret i en situation med sukkerkvoter i fællesskabet. Avlerne kan i et givet år vælge en alternativ af-grøde, mens manglende leveringssikkerhed af roer til fabrikkerne i yderste konsekvens kunne bety-de, at produktionsfaciliteter må lukke ned. Her vil fleksibiliteten for de europæiske og danske suk-kerfabrikker, formodentlig være mindre end hvad der opleves i andre store sukkerproducerende re-gioner. Et mølleanlæg i Brasilien eller Asien, som knuser sukkerrør, vil bedre kunne klare at stå stil-le et år, mens en europæisk sukkerfabrik, der ikke kører i et givet år, formodentlig ikke kommer igang igen, hvis først produktionen har stået stille i et helt produktionsår. I Kommissionens forslagopereres der med kontrakter mellem avlere og sukkerproducenter, dette kan være et element, som tildels kan sikre levering til fabrikkerne og imødegå prisudsvingene for såvel avlere som producenter.Nordic Sugar har ikke umiddelbart nogen bud på de direkte konsekvenser af en afskaffelse af suk-kerkvoterne. Nordic Sugar ønsker at gå dybere ned i baggrunden for Kommissionens konsekvens-analyse og forholde sig til om de opstillede scenarier er realistiske, og på den baggrund komme medbud på direkte konsekvenser. Udsigten til større prisudsving på sukkermarkedet bekymrer dog Nor-dic Sugar, da ét år med meget lave priser kan betyde, at så store dele af den danske sukkerprodukti-on sættes på stand by i perioden, at det kan være svært/umuligt at få produktionen i gang igen. Nor-dic Sugar har på en konference i foråret 2011 udtrykt, at de ønsker, at sukkerkvoterne afvikles meden blød landing og udfasning frem mod 2018 eller 2019.For så vidt angår verdensmarkedspriserne på sukker, har de senere år vist markante prisudsving.Gennem det seneste år har verdensmarkedsprisen for sukker været højere end de priser, der er regi-steret på EU’s indre marked. En sådan situation var ikke forventet tilbage i 2006 under etableringenaf fællesskabets nuværende sukkerordning. Store aktører som har betydning for udviklingen i ver-densmarkedspriserne, er Brasilien, Kina, Indien og Indonesien. I 2010/2011 produktionsåret stegudbyttet af den brasilianske høst, for første gang i 10 år, ikke, men gav et lavere udbytte end åretforinden, hvilket har været en medvirkende faktor til de høje priser i løbet af 2011. Den fortsattestore efterspørgsel på sukker i Kina vil fremadrettet også få betydninger for verdensmarkedspriser-ne, ligesom udviklingen i forbruget og produktionen i Sydøstasien også vil få det. Et generelt fald ide europæiske sukkerpriser kan også betyde, at sukkeret i højere grad vil blive anvendt til andreformål, som for eksempel til produktion af ethanol.