Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 8. februar 2012Sagsnr.: 2012-545-0036/AHJDok.nr.: 332479
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 15. januar 2012stillet følgende spørgsmål nr. 84 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål 84:
”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at Dyreetisk Råd ifølge sine retningslinjerkun kan fremsætte anbefalinger, som ligger inden for det økonomisk rentable forsvineerhvervet, jf. udtalelse af formanden for Dyreetisk Råd i artiklen "Nyttig idiot forsvinefolk" i Dagbladet Køge/Roskilde/Ringsted den 2. januar 2012 og debatteret iInformation den 3. januar 2012 i artiklen "Sandøes fejl om dyrevelfærden"?
Svar:
Fødevareministeriet kan oplyse, at reglerne om Det Dyreetiske Råds sammensætning ogvirke fremgår af dyreværnslovens § 25.Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at justitsministeren (nu fødevareministeren) nedsætteret råd, der ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyreværn. Rådetkan afgive udtalelser inden for dyreværn. Rådet skal endvidere på ministerens begæringafgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn.Nærmere regler om Det Dyreetiske Råds nedsættelse og sammensætning er fastsat ibestemmelsens stk. 2-4, hvoraf det fremgår, at rådet består af en formand og mindst 10andre medlemmer. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen. Ministeren udpeger
rådets formand og de øvrige medlemmer. Heraf udpeges to medlemmer efter udtalelsefra dyreværnsorganisationer, to medlemmer efter udtalelse fra landbrugetsorganisationer og ét medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet. Ministeren skal vedsammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer erpersoner med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for løsningen afde opgaver, som er tillagt Det Dyreetiske Råd.Efter dyreværnslovens § 25, stk. 5, kan ministeren fastsætte de nærmere regler for DetDyreetiske Råds virksomhed i en forretningsorden. Denne hjemmel er imidlertid ikkeudnyttet på nuværende tidspunkt, idet der endnu ikke er fundet behov for at fastsætte enforretningsorden for rådet.Det Dyreetiske Råd er uafhængigt, dvs. at rådet under udøvelsen af sine funktioner sområd ikke er undergivet tjenestebefalinger fra Fødevareministeriet eller andenadministrativ myndighed. Rådet kan endvidere give anbefalinger, som rækker ud overlovgivning og regler, som f.eks. anbefalinger om oplysningskampagner elleropfordringer til detailhandelen om at stille dyreværnsmæssige krav til dyrehold ifødevareproduktionen og lignende.Rådet skal desuden på begæring af fødevareministeren afgive udtalelse om særligespørgsmål om lovgivningen om dyreværn. Det vil i den forbindelse navnlig være rådetsopgave at vurdere de overordnede etiske spørgsmål, mens mere teknisk betonedespørgsmål og egentlige sagkyndige vurderinger vil blive foretaget af Dyreværnsrådet,som er nedsat i medfør af dyreværnslovens § 26.Det Dyreetiske Råds arbejde er koncentreret om udarbejdelsen af udtalelser. Sombaggrund for drøftelserne i rådet afsøges typisk relevant litteratur, centrale personerinviteres til møder med rådets medlemmer, og der arrangeres eventuelt ekskursioner.Det tilstræbes herigennem, at det videnskabelige og praktiske grundlag for drøftelsernebliver så bredt og nuanceret som muligt.Det Dyreetiske Råd indleder gerne sine udtalelser med en beskrivelse af de reelleforhold på det pågældende område samt af de gældende love og regler på området.Dernæst gennemgår rådet de etiske problemstillinger, og endelig peger rådet på despecifikke problemer, som rådet finder, at man bør gøre noget ved ud fra dyreetiskehensyn, lige som rådet ofte kommer med konkrete anbefalinger.I gennemgangen af de etiske problemstillinger tages højde for forskellige etiskeudgangspunkter, og problemstillingerne søges belyst ud fra forskellige hensyn afhængig
2
af det konkrete emne. Det Dyreetiske Råd er i den forbindelse frit stillet med hensyn til,hvorvidt og i hvilket omfang der skal inddrages økonomiske overvejelser.
Mette Gjerskov
/ Rikke Freil Laulund
3