Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 15. januar 2012stillet følgende spørgsmål nr. 80 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Spørgsmål 80:

”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for bestemmelsen om aflivning af katte, derbevæger sig ind på andenmands private grund, ligesom ministeren bedes svare på, omministeren mener, at bestemmelsens eksistens stadig er relevant i forhold til spørgsmåletom kattens velfærd og herunder dens mulighed for at bevæge sig frit ioverensstemmelse med kattens natur?”

Svar:

I forhold til spørgsmålets første del hvor der ønskes en redegørelse for baggrunden forbestemmelsen oplyser FødevareErhverv følgende:”Forgængeren for Lov nr. 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred var oprindeligtrettet mod de større husdyr på landet, f.eks. tyre, som kunne blive uvane eller heste, somkunne løbe ind på andre folks marker og trampe kornet ned m.v. I forbindelse medmoderniseringen af loven i 1953 blev kattene sat ind. I overensstemmelse medforudsætningerne i loven er det kun ejerkattene (husdyr) og ikke de herreløse (vilde)katte, der er omfattet af loven. Katte er alene nævnt i § 14.Mark- og vejfredsloven indeholder en pligt til forudgående advarsel af ejer, såfremt derforetages aflivning, herunder ved dyrlæge eller nedskydning af bl.a. omstrejfendeejerkatte. Andre katte end ejerkatte (husdyr), herunder herreløse (vilde) katte er ikkeomfattet af mark- og vejfredsloven.

Hvis grundejeren føler sig generet af en omstrejfende (ejer)kat (husdyr), harvedkommende grundejer lov til at fjerne katten på hensigtsmæssig måde f.eks. ved atskræmme den bort. Indebærer fjernelsen af dyret en aflivning af dyret f.eks. veddyrlæge eller nedskydning, kan dette kun ske, hvis katteejeren i forvejen er advaretderom inden for et år.Når dyret skal fjernes fra grundejerens grund, må der formodes at skulle væreproportionalitet mellem mål og middel. Udgangspunktet må herefter være, at aflivningaf en kat først kan finde sted, når alle andre midler forgæves er forsøgt anvendt.Aflivning må således være den sidste mulighed, der tages i anvendelse.Er grundejeren i tvivl om, hvem som ejer katten, skal han annoncere i et på egnenudbredt dagblad med beskrivelse af katten, inden den evt. indfanges og transporteres tildyrlægen med henblik på aflivning eller han lader den skyde”.I forhold til spørgsmålets anden del vedrørende bestemmelsens relevans i forhold tilspørgsmålet om kattens velfærd oplyser Fødevarestyrelsen følgende:”Det ligger ikke i kattens natur at holde sig på den grund, hvor den bor, og dens retselvstændige natur indebærer, at den næppe, som tilfældet er med hunde, kan trænes tilat respektere en hæk, havelåge mm. Katte, der har mulighed for at færdes frit, vilbevæge sig over et større eller mindre territorium. Det antages, at kastrerede katte typiskikke bevæger sig meget mere end 500 m væk fra deres hjem, mens intakte hankatte kanbevæge sig over meget større afstande.Katte er rovdyr, og det er en normal del af kattens adfærd at bevæge sig rundt i jagtenpå forskellige byttedyr. Katte jager også, selv om de fodres og således ikke er sultne.Byttedyrene er typisk mus, men kan også være mindre fugle, herunder fasan- ogagerhønsekyllinger samt harekillinger.”På baggrund af ovennævnte finder jeg samlet, at mark- og vejfredsloven er relevant medhensyn til at skabe en balance mellem hensynet til katteejer og kattens velfærd samt degener, som omstrejfende katte kan have for andre grundejere.