Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
1073207_0001.png
1073207_0002.png
1073207_0003.png
1073207_0004.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 30. januar 2012Sagsnr.: 2012-545-0032/MREDok.nr.: 329291
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 10. januar 2012stillet følgende spørgsmål nr. 76 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 76:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser EU-Domstolens underkendelse afen række danske særregler for transport af levende dyr får for dyrevelfærden, og hvadministeren vil foretage sig i den anledning?”

Svar:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) kan oplyse, EU-Domstolens dom i sag C-316/10 af 21. december 2011 vedrører en konkret, verserendesag anlagt i 2005 af Danske Svineproducenter mod Justitsministeriet.I den konkrete sag har Vestre Landsret tidligere i 2006 forelagt et præjudicieltspørgsmål for EF-Domstolen om, hvorvidt de daværende danske regler om indvendighøjde, inspektionshøjde og lastetæthed var i strid med bestemmelserne i Rådets direktiv91/628 af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport mv.(transportdirektivet). EF-Domstolen afsagde dom herom i maj 2008 (Domstolens domaf 8. maj 2008 i sag C-491/06). I dommen fastslog Domstolen, at nationalebestemmelser om indvendig rumhøjde i transportmidler, der er mere præcise end dem,der var anført i transportdirektivet, i princippet falder inden for det skøn, som var tildeltmedlemsstaterne i henhold til den daværende EF-traktat, under forudsætning af, atbestemmelserne ikke i strid med proportionalitetsprincippet udgør en hindring forsamhandelen med levende dyr. Det blev af EF-Domstolen overladt til den forelæggenderet (Vestre Landsret) at foretage den konkrete proportionalitetsvurdering. Denne del afsagen verserer fortsat ved Vestre Landsret.
Transportdirektivet er efterfølgende blevet erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundneaktiviteter mv. (transportforordningen). Vestre Landsret har i juni 2010 – som led i dennævnte sag anlagt af Danske Svineproducenter – afsagt kendelse om ny præjudicielforelæggelse for EU-Domstolen. Denne gang forelæggelse af spørgsmålet om, hvorvidttransportforordningen skal fortolkes således, at medlemsstaterne er afskåret fra atudstede nationale regler, der fastsætter detaljerede krav til henholdsvis indvendigtransporthøjde, inspektionshøjde og lastetæthed. Det er om dette spørgsmål EU-Domstolen den 21. december 2011 har afsagt dom.Med dommen er det atter fastslået, at selvom forordninger er bindende i alle enkelthederog gælder umiddelbart i medlemsstaterne kan visse forordningsbestemmelser dogkræve, at der vedtages gennemførelsesforanstaltninger af medlemsstaterne. Det fremgåri den forbindelse endvidere, at det følger af fast retspraksis, at medlemsstaterne kantræffe gennemførelsesforanstaltninger til en forordning, hvis de ikke hindrer densdirekte anvendelighed, hvis de ikke skjuler dens fællesskabsretlige karakter, og hvis depræciserer udøvelsen af det skøn, der er tildelt dem ved den pågældende forordning, altsammen inden for grænserne af forordningens bestemmelser.Med dommen er det samtidig som noget væsentligt fastslået, at de danske regler itransportbekendtgørelsen, der præciserer transportforordningens krav til lastetæthedenfor svin under transport, er i overensstemmelse med forordningen.Det er med dommen herudover fastslået, at for så vidt som transportforordningen ikkefastsætter præcise krav til f.eks. den indvendige højde for en svinetransport, harmedlemsstaterne en vis skønsbeføjelse til at vedtage nationale foranstaltninger, somfastsætter talmæssige normer for sådanne højdekrav, så længe de nationaleforanstaltninger er i overensstemmelse med forordningen og de almindelige EU-retligeprincipper, herunder særligt proportionalitetsprincippet. Talmæssige normer vedrørendeden indvendige rumhøjde skal således være afpasset efter forordningens hovedformålom beskyttelse af dyr under transport og må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigtfor at nå dette mål. Det fremgår ligeledes, at det skal undersøges, om sådanne normerafføder meromkostninger og tekniske vanskeligheder, som kan stille entenproducenterne i den medlemsstat, der har vedtaget bestemmelserne, eller producenternei de øvrige medlemsstater, som ønsker at transportere deres varer til eller gennem denførstnævnte medlemsstat, ringere. Der er i den forbindelse henvist til en tilsvarendepræmis i EU-Domstolens dom fra 2008 – som omtalt ovenfor – om bl.a. forholdetmellem de daværende nationale krav til indvendig højde og det daværendetransportdirektiv. Domstolens udtalelse herom svarer således til den udtalelse, somDomstolen fremkom med i den nævnte dom om transportdirektivet fra 2008.Det er af Domstolen overladt til den forelæggende ret (Vestre Landsret) at foretage deundersøgelser, der kræves for at vurdere, om de nationale foranstaltninger er ioverensstemmelse med forordningen og de almindelige EU-retlige principper, herundersærligt proportionalitetsprincippet, idet det af dommen fremgår, at der som led i disseundersøgelser skal tages hensyn til de normer, som almindeligvis anvendes i forbindelsemed overholdelse af transportforordningen af de øvrige medlemsstater bortset fra den,der har udstedt de pågældende normer.
2
Det er ikke Fødevareministeriets opfattelse, at EU-Domstolen på de nævnte punkter harunderkendt de danske regler. Den nærmere afklaring heraf vil afvente Vestre Landsretsafgørelse.Domstolens afgørelse giver imidlertid Fødevareministeriet anledning til at overveje,hvilke konsekvenser afgørelsen har for bestemmelsen i § 36, stk. 4, i bekendtgørelse nr.1728 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer(transportbekendtgørelsen) og særligt, hvilke konsekvenser dommen har fortransportbekendtgørelsens bestemmelse i § 9, stk. 5, om inspektionshøjde.Det fremgår således af dommen, at normer vedrørende den indvendige rumhøjde vedrejser af over otte timers varighed, såsom dem, der er fastsat i overgangsbestemmelsernei § 36, stk. 4, i transportbekendtgørelsen, ikke kan betragtes som forholdsmæssige, nårsamme medlemsstat i øvrigt har vedtaget mindre strenge normer, såsom dem, der erindeholdt i samme bekendtgørelses § 9, stk. 1, i forbindelse med de almindeligtgældende retsregler.For så vidt angår reglerne om inspektionshøjde fremgår det af dommen, attransportforordningens bestemmelser om inspektionshøjde – i modsætning til hvad dergjaldt i henhold til transportdirektivet – finder anvendelse på alle transportmidleruafhængigt af transportens varighed. En national foranstaltning, der fastsætter særligekrav om inspektionshøjde, som alene gælder for transporter af over otte timers varighed,er på den baggrund ifølge Domstolen i strid med forordningen, da adgangen til dyrenefor løbende at kontrollere deres velbefindende skal være sikret på alle transporter. Detfremgår i den forbindelse endvidere, at fastsættelse af talmæssige normer forinspektionshøjde skal opfylde kravene i transportforordningen og være afpasset herefter.Fødevareministeriet har på baggrund heraf igangsat et arbejde med at klarlæggekonsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse, herunder særligt afgørelsens betydningfor bestemmelsen i transportbekendtgørelsens § 9, stk. 5, idet det om bestemmelsen i §36, stk. 4, bemærkes, at der er tale om en overgangsbestemmelse, hvoreftertransportvirksomhederne indtil den 15. august 2010 ved transport af svin på 40 kg ogderover af mere end otte timers varighed kunne vælge at transportere svin efterovergangsbestemmelsen i stedet for efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 9, stk. 1.Da bestemmelsen i § 36, stk. 4, ikke længere er virksom, vil der således ikke i forholdtil denne bestemmelse kunne blive tale om fremtidige konsekvenser for dyrevelfærdenved transport af svin.Det kan i den forbindelse endvidere oplyses, at konsekvenserne af dommen – som led ide overvejelser der foretages i tilknytning til dommen – drøftes med bådeKammeradvokaten og Justitsministeriets EU-kontor, ligesom Fødevareministeriet bl.a.har anmodet Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet om en udtalelse om deres erfaringer iforhold til kravet om inspektionshøjde, herunder erfaringer med anvendelse afbestemmelsen om inspektionshøjde i praksis.Det er på den anførte baggrund på nuværende tidspunkt for tidligt at fastslå, omdommen vil få konsekvenser for dyrevelfærden i forbindelse med transport af svin. Bl.a.
3
fremgår det i forhold til spørgsmålet om inspektionshøjde således ikke af dommen, atder ikke kan fastsættes krav om inspektionshøjde, men blot at der ikke kan fastsætteskrav af en sådan karakter, som alene gælder for transporter af over otte timers varighed.
Mette Gjerskov
/ Rikke Freil Laulund
4