Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 22.12.2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Esben Lunde Larsen (V).

Spørgsmål 69:

”Vil ministeren i lyset af, at dyreværnsloven, som fremhævet af dyrlæge Stig Jessen fraveterinærrejseholdet på side 31 i magasinet Food & Culture nr. 10/2011, beskytter dyrpå enkeltdyrsniveau, sikre, at man får et retvisende indtryk af proportionerne ivelfærdskontrollen, ved at afrapporteringen fra ministeriet og Fødevarestyrelsen omkontrolresultater fremover primært fokuserer på kontrolfund pr. dyr ud af det samledeantal af tilsete dyr i stedet for at fokusere på landmændenes evne til regelefterlevelse påbesætningsniveau?”

Svar:

Efter dyreværnslovens § 2 skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyrene behandlesomsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deresfysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse medanerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.På den baggrund mener jeg, at det er naturligt, at der fokuseres på den enkeltelandmands evne til at overholde gældende regler, når resultaterne fra velfærdskontrollenafrapporteres.I hvilket omfang, der er grundlag for at sanktionere eventuelle overtrædelser, beror på enkonkret vurdering i den enkelte kontrolsituation, herunder om der f.eks. er tale om renebagateller, eller om overtrædelser har en mere alvorlig karakter, der kræversanktionering.

Hvis der konstateres syge eller tilskadekomne dyr, som resulterer i et påbud eller enpolitianmeldelse, skal antallet af dyr, der indgår, angives i påbuddet ellerpolitianmeldelsen, jf. Fødevarestyrelsens generelle instruks for kontrollen afdyrevelfærd, juli 2011.På baggrund af ovenstående finder jeg ikke anledning til at ændre den nuværendeafrapporteringsform.