Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationerDen 7. december 2011

Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskerionsdag den 7. december 2011Samrådsspørgsmål E:"Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden forrådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. og 16. december 2011 samt eventuellesager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget."TALEPUNKT-

Jeg forelægger 6 punkter til forhandlingsoplæg iEuropaudvalget på fredag. Det drejer sig ompunkt 1 og 2 om fiskerimuligheder i 2012 samtpunkterne 5, 6, 7 og 8, der vedrører godkendelseaf 4 GMO’er. De øvrige punkter forelægger jegtil orientering.

Kommissionen har i år valgt at opdele den gene-relle forordning om fiskerimuligheder i to sepa-rate forslag; ét om EU’s interne bestande, der ik-ke er omfattet eller berørt af tredjelandsaftaler,

og ét om bestande, der er omfattet af internatio-nale forhandlinger eller aftaler. For dansk fiskerier det primært fiskerimuligheder relateret til in-ternationale forhandlinger, der er relevant, damange af disse bestande indgår i fiskeriaftalenmellem EU og Norge.

Aftale med Norge og kyststatsaftaler

Der blev fredag eftermiddag opnået enighed medNorge om en aftale for fiskeriet i 2012. EU ogNorge forhandler TAC’er for de fælles forvaltedebestande i Nordsøen og Skagerrak, herundertorsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og ma-krel.

TAC’erne for torsk i Nordsøen og Skagerrak føl-ger forvaltningsplanen og bliver reduceret med 1%. Derudover er størrelsen af kvotepræmien fortorsk videreført uændret på 12 %. Det er jeg me-get tilfreds med.

Derudover er der tale om en forøgelse for sild iNordsøen med 102 % med henblik på at gå i ret-ning af MSY – det vil sige maksimalt bæredyg-tigt udbytte – og dermed sikre en mere hensigts-mæssig udnyttelse af sildebestanden. Det er ioverensstemmelse med den videnskabelige råd-givning, da fiskeridødeligheden fortsat er lavereend MSY.

Det væsentligste udestående er kyststatsforhand-lingerne om makrel. Der foregår forhandlinger idenne uge og håbet er, at alle parter vil bestræbesig til det yderste for at nå en aftale.

I forhold til bestande, der ikke forvaltes i fælles-skab med Norge, foreslår Kommissionen fortorsk i Kattegat en 0-TAC kombineret med en bi-fangstprocent på 1,5 pr. fangsttur.

For tobis forudsættes der – som følge af Norges-forhandlingerne – fastsat en start-TAC fra åretsbegyndelse på 200.000 tons.

Med forslaget fastlægges også betingelserne forkiloWatt-dagesystemet i 2012, som følger af denlangsigtede plan for torsk. Kommissionen fore-slår en reduktion af fiskeriindsatsen på 25 % iKattegat og på 18,2 % i Nordsøen og Skagerrak.

Regeringen kan tilslutte sig resultaterne af de in-ternationale forhandlinger og aftaler [idet for-handlingerne om makrel dog ikke er afsluttet].

Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for2012 på grundlag af de fastlagte forvaltningspla-ner, den videnskabelige rådgivning og målet omat nå MSY-mål i 2015.

I stedet for, at man automatisk reducerer TAC’enmed 25 % eller 15 % i de tilfælde, hvor dermangler en videnskabelig rådgivning eller ermanglende bestandsoplysninger, arbejder rege-ringen for, at der i hvert enkelt tilfælde bliver fo-retaget en konkret vurdering.

Regeringen arbejder for, at der i 2012 skal givesmedlemsstaterne frihed til nationalt at fordele densupplerende kvotepræmie blandt de fartøjer, derdeltager i fuldt dokumenteret fiskeri.

Regeringen arbejder for, at der opnås en løsningfor torsk i Kattegat, således at der fastsættes enbifangstkvote for torsk samt en højere bifangst-procent end 1,5 % [10 %] for at undgå discard aftorsk.

Med hensyn til TAC’en for havgalt har Kommis-sionen foreslået en reduktion på 15 %, hvilketsvarer til en TAC på 28.050 tons. Her finder re-geringen, at TAC’en bør fastsættes i overens-stemmelse med den videnskabelige rådgivningfra ICES, det vil sige 82.000 tons.

Og endelig arbejder regeringen for, at TAC’enfor tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen fastsæt-tes i overensstemmelse med MSY, det vil sige610 tons, i stedet for Kommissionens forslag,som indebærer en TAC, der er lavere end MSY.

Jeg vil tage forslagene om tilladelse til markeds-føring af de 3 genetisk modificerede majs og 1genetisk modificeret bomuld samlet. De fire for-slag drejer sig ikke om godkendelse til dyrkning,og ingen af de 4 GMO’er indeholder antibiotika-resistens-markørgener.

De 4 forslag har været til afstemning i Den Stå-ende Komité for Fødevarekæden og Dyresund-hed, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertalfor forslagene. Danmark stemte for forslagene. Iden forbindelse blev udvalget orienteret skriftligt.

Alle 3 forslag om majs samt forslaget om bom-uld drejer sig om godkendelser til import ogmarkedsføring af fødevarer, fødevareingredien-ser og foder, der indeholder eller er fremstillet afden genmodificerede majs eller bomuld, samtanvendelse af majsen eller bomulden til andenindustriel brug.

For alle 3 majs er der tale om krydsninger af 2 el-ler 3 eksisterende GMO-majs, som allerede hverfor sig er vurderet tidligere og er godkendt underGMO-forordningen.

For bomulden gælder, at der er tale om en god-kendelse af en krydsning af to bomuld, der ikketidligere har været vurderet og godkendt. I for-bindelse med ansøgningen er der foretaget envurdering af både krydsningen og de to bomuld,der indgår i krydsningen.

De tre majs og bomulden har fået indsat gener,der gør dem resistent overfor behandling medukrudtsmidler. Ukrudtsmiddelresistensen gør, atplanterne kan tåle at blive sprøjtet med ukrudts-midler uden at tage skade af det.

De tre majs og bomulden danner ligeledes in-sekthæmmende stoffer (Bt-toksiner), der er gif-tigt for bestemte typer af skadevoldere. Bt-toksin

defineres som et pesticid i henhold til pesticidreg-lerne. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsauto-ritet (EFSA) har vurderet, at niveauet af Bt-toksiner i de tre majs og bomulden ikke har nega-tive effekter på hverken menneskers og dyrssundhed eller på miljøet.

Bt-toksiner i genmodificerede majs og bomuldhar ikke tidligere været betragtet som restkoncen-trationer af pesticider, da de ikke stammer fra enanvendelse af pesticider. Der er imidlertid fastsatbestemmelser for Bt-toksiner ifølge reglerne omrestkoncentrationer af pesticider – på detek-tionsniveauet [på 0,01 mg/kg]. Indholdet i de tremajs og bomulden er højere, men stadig vurderetsom sundhedsmæssigt acceptable.

Fra dansk side har vi rejst problemstillingen iEU-regi, og vi har løbende været i kontakt medKommissionen for at få en hensigtsmæssig løs-ning vedrørende samspillet mellem GMO-reglerne og pesticidreglerne.

Kommissionen afgav i februar 2011 en erklæring,hvori den lovede at undersøge behovet for at ska-be sammenhæng mellem GMO-reglerne og pesti-cidreglerne.

Kommissionen har i oktober 2011 – på opfor-dring fra Danmark – fremlagt sin juridiske vurde-ring af samspillet mellem GMO-reglerne og pe-sticidreglerne hvad angår Bt-toksiner i genmodi-ficerede planter. Det er Kommissionens vurde-ring, at grænseværdierne for restkoncentrationeraf pesticider ikke omfatter de Bt-toksiner, derdannes i genmodificerede planter.

Kommissionen henviser til, at de genmodificere-de planter godkendes i henhold til GMO-reglerneog dermed gennemgår en særskilt risikovurderingog godkendelse, som omfatter planten og alledens bestanddele. Ved risikovurderingen af deenkelte GMO’er er der således taget højde for al-le indholdsstoffer, herunder indholdet af Bt-toksin i planten.

Kommissionen er dog opmærksom på, at der kanvære et potentielt kontrolmæssigt problem, hvisman ved kontrol skulle finde indhold af Bt-toksiner i genmodificerede afgrøder i niveauerover den grænseværdi, der er i pesticidreglerne.Kommissionen oplyser, at dette potentielle pro-blem forventes at blive løst i forbindelse medEFSAs evaluering af Bt-toksin som pesticid.

løsning. Det kan enten indebære fastsættelse afen maksimal grænseværdi for stoffet i pesticid-reglerne, eller at det pågældende stof optages pået særligt bilag i pesticidreglerne for stoffer, derikke er forbundet med nogen sundhedsmæssig ri-siko og for hvilke, der derfor ikke skal fastsættesen grænseværdi. Det er regeringens opfattelse, atbegge løsninger er hensigtsmæssige.

Kommissionen forventer, at EFSA vil have af-sluttet sin evaluering af Bt-toksiner i 2012, og atder herefter kan blive fremsat et egentligt løs-ningsforslag under pesticidreglerne.

Men jeg vil gerne understrege, at EFSA jo allere-de har vurderet, at niveauet af Bt-toksiner i de tremajs og bomulden ikke har negative effekter – ogDTU kan tilslutte sig EFSAs vurdering.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering afforslagene ikke giver danske og internationaleeksperter anledning til bemærkninger, har rege-ringen hverken fagligt eller juridisk begrundedeindvendinger imod godkendelserne.

Forslaget om fiskerimuligheder i Sortehavet for2012 vedrører Bulgariens og Rumæniens fiskeriaf pighvar og brisling. For de nærmere detaljerhenviser jeg til samlenotatet.

4. Forslag om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond-Vi forventer, at Kommissionen på rådsmødet vilpræsentere sit forslag til et nyt finansielt instru-ment for fiskeripolitikken – Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond – der skal gælde for perio-den 2014-2020. Det er en del af reformpakkenpå fiskeriområdet.

Indhold

-Den nye fond afløser den eksisterende fiskeri-fond og de eksisterende regler om støtte til kon-trol og dataindsamling. Derudover inddragesstøtteforanstaltninger til markedsordningen forfiskeri og akvakultur samt integreret havpolitik.

Den nye fond skal understøtte målene i en re-formeret fælles fiskeripolitik. Forslaget indehol-der således blandt andet midler til at beskytte oggenoprette havmiljøet, tilskud til at forskere kanudvikle selektive fiskeredskaber og at fiskerekan investere i de selektive redskaber samt mid-ler til dataindsamling, der skal give bedre viden

Vi har allerede fastlagt en overordnet danskholdning med Folketingets vedtagelse V42 af 7.april 2011. Generelt set arbejder vi for at sikre etbæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integre-ring af fiskeripolitikken i en bred havpolitisksammenhæng, baseret på en økosystemtilgang.Herunder gennemførelse af havstrategidirekti-vets og biodiversitetskonventionens mål, fjernel-se af udsmid samt introduktion af fangstkvote-forvaltning.

Fra dansk side er vi generelt positive over for for-slaget, og for at der nu oprettes ét enkelt finan-sielt instrument til at finansiere fiskeripolitikken.

Jeg orienterede om hovedpunkterne i reformpak-ken på landbrug tilbage i oktober. På det kom-mende rådsmøde skal vi have den første egentli-ge drøftelse af landdistriktspolitikken.

Kommissionens forslag indeholder nogle helt nyeobjektive kriterier for udpegningen af områdernemed naturlige begrænsninger – de såkaldte LFA-områder. Det vil betyde, at nogle områder vilmiste deres nuværende LFA-status og dermedikke være berettiget til støtte.

Et andet vanskeligt punkt er risikostyring. Her ermedlemsstaterne uenige om, hvilke typer tiltag,der skal være støtteberettigede. Fra dansk sidekan vi støtte risikostyring, så længe det er frivil-ligt og WTO-medholdeligt.

Fra dansk side lægger vi stor vægt på mulighe-derne for at yde støtte til miljø, klima og natur.For eksempel er der nogle områder, hvor jord-bundsforhold og naturværdier ikke kan forenesmed moderne landbrug. I sådanne tilfælde skaldet være muligt at yde engangskompensation,imod at landbrugsdriften opgives eller begræn-ses.

Der er ingen tvivl om, at den helt store udfor-dring i de kommende år bliver arbejdet med atsikre en grøn omstilling af dansk landbrug.

Dansk landbrug er intensivt og effektivt - og denudvikling skal forsætte. Men vi skal sikre, at detikke sker på bekostning af miljø, klima og natur.

Hvis vores ambitioner om en grøn omstillingskal indfries, er det helt centralt, at vi fremoverfår de rigtige redskaber, og at vi har adgang til enbred vifte af støttemuligheder.-

Eksempelvis bør der være brede og fleksible mu-ligheder for at understøtte udbredelsen og im-plementeringen af nye teknologier, der effektivtreducerer udledningen af for eksempel drivhus-gasser, kvælstof og pesticider.

I den forbindelse vil jeg også nævne, at vi arbej-der for at fjerne landdistriktsstøttens tætte sam-menkobling med traktatens bilag I. Traditionelthar landbrugspolitikken kun omfattet produktio-nen af landbrugsprodukter, der er nævnt i bilag I.Men det bør også være muligt at yde støtte tilmere utraditionel produktion, for eksempel ener-giproduktion. På den måde kan vi også hjælpelandmændene med at finde nye og grønne ind-tjeningsmuligheder.

Endelig bør det også i højere grad være muligt atyde støtte til opfyldelse af miljøkrav, der følgeraf EU-lovgivningen eller national lov. Som deter nu, kan vi som hovedregel kun yde støtte tilfrivillige tiltag, der ligger ud over obligatoriskelovkrav. En effektiv implementering af vand-rammedirektivet og natura 2000 direktiverne iDanmark indebærer en betydelig omstilling i

På det kommende rådsmøde sigter formandskabetmod at vedtage rådskonklusioner om grønbogenom salgsfremstød og oplysningskampagner forlandbrugsprodukter.

Grundlæggende mener vi fra dansk side, at salgs-fremme bør finansieres af virksomhederne selv.Efter min mening bør EU’s fremtidige informa-tionskampagner og salgsfremme fokuseres på in-formation om EU’s standarder for kvalitet, føde-varesikkerhed, økologi og dyrevelfærd, da disseudgør et vigtigt konkurrenceparameter i forholdtil tredjelande. Det gælder ikke mindst i forholdtil de nye vækstmarkeder i Brasilien, Rusland,Indien og Kina. Generelt bør ordningen målret-tes forbrugerinformation.

Vi vil fra dansk side arbejde for, at disse priorite-ter afspejles i rådskonklusionerne, og vi vil i såfald kunne tilslutte os konklusionerne.

I forbindelse med det seneste rådsmøde i novem-ber blev der præsenteret et kompromis mellemTyskland og Frankrig. Det går ud på, at fødeva-rehjælpsprogrammet midlertidigt fortsætter tiludgangen af 2013, men Tyskland og Frankrig ersamtidig enige om, at programmet ikke skal fort-sætte efter 2013.

Der er dog et udestående, fordi Kommissionen isit forslag til EU’s finansielle ramme for 2014-2020 fastholder, at der skal være et fødevare-hjælpsprogram.

Aktuelt bliver der forhandlet om at finde en løs-ning. Senest har formandskabet i fredags fremsaten kompromistekst, som indebærer, at fødevare-programmet kun skal fungere i 2012 og 2013,men der er ikke noget i teksten, der forhindrerKommissionen i at fremsætte et forslag om enfortsættelse af fødevareprogrammet efter 2013.

Som en del af løsningen bliver der også forhand-let om nogle erklæringstekster, men her er detselvfølgelig en udfordring for formandskabet atfå forenet alle parter.

Hvis det ender med et kompromis, som bådeKommissionen og medlemsstaterne kan accepte-re, ser det ud til, at det blokerende mindretal i

Den danske holdning til forslaget er uændret, ogfra regeringens side vil vi derfor holde os til detforhandlingsoplæg, der blev godkendt i oktober[2011]. Det går ud på, at vi fra dansk side somudgangspunkt er imod forslaget, da det i princip-pet er en uheldig sammenblanding af indirektelandbrugsstøtte og socialpolitik. Endvidere er detogså vigtigt, at forslaget ikke foregriber forhand-lingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Fiskeriet efter tun og sværdfisk er omfattet af re-gulering inden for Kommissionen for Tunfisk iDet Indiske Ocean (IOTC) og vurderes at væreinden for bæredygtige rammer. Der forekommerimidlertid bifangster af visse hajarter i linefiske-riet – ligesom der også er bifangst af skildpadderog fugle.

Fra dansk side kan vi således tilslutte os forsla-gene, idet vi lægger vægt på, at antallet af line-fartøjer reduceres i den nye protokol sammen-holdt med den hidtidige protokol, det vil sige fra45 til 32.

Aftale med Norge og kyststatsaftaler

Interne bestande

Regeringens holdning

Indhold

Regeringens holdning

Indhold

Regeringens holdning

Regeringens holdning

Forhandlingssituation

Regeringens holdning

Regeringens holdning