Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 7. december 2011stillet følgende spørgsmål nr. 54 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål 54:

”Med henvisning til artiklerne ”Gårdbutikker må kun sælge lokalt” og ”Strammereregler gør livet svært for gårdbutikker” i Nordjyske Stiftstidende den 6. December 2011om Rævhede Naturprodukter bedes ministeren kommentere de fremsatteproblemstillinger, herunder at virksomheden ikke må afsætte sine produkter mere end50 km. fra produktionsstedet og de fremsatte synspunkter om, at reglernefortolkes/administreres mere restriktivt i Danmark end i andre lande. Samtidig bedesministeren redegøre for eventuelle dispensationsmuligheder og reglerne forautorisation.”

Svar:

Reglernepåfødevareområdetskelnermellemdetailvirksomhederogengrosvirksomheder. Hvis man vil sælge til detailvirksomheder er udgangspunktet, atman skal være engrosvirksomhed, mens detailvirksomheder afsætter deres produkter tilden endelige forbruger. For at give mulighed for salg, eksempelvis fra den lokaledetailslagter til det lokale plejehjem, er der etableret en undtagelse for detailbutikker.I undtagelsen skelnes mellem to typer af fødevarer. Salg afanimalskefødevarer(fødevarer med kød, fisk, mælk og æg) ogikke-animalskefødevarer (fx frugt, grønt ogmel). Undtagelsen består af fire betingelser, for at en detailvirksomhed kan sælge tilandre detailvirksomheder uden at skulle skifte status til engrosvirksomhed:1. Fælles for de to typer af fødevarer er, at detailvirksomheden stadig skal havekarakter af detailvirksomhed, dvs. den skal have salg til den endelige forbruger.

2. Fælles for de to typer af fødevarer er, at salget til andre detailvirksomheder kun måudgøre en vis del af den totale omsætning:a. For ikke-animalske fødevarer må salget til andre detailvirksomheder højstudgøre 2/3 af den totale omsætning af ikke-animalske fødevarer.b. For animalske fødevarer må salget til andre detailvirksomheder højst udgøre1/3 af den totale omsætning af animalske fødevarer.3. For animalske fødevarer må salget til andre detailvirksomheder højst udgøre 1.500kg pr. uge regnet som gennemsnit over virksomhedens regnskabsår.4. For animalske fødevarer må salget til andre detailvirksomheder kun ske tilvirksomheder, som ligger højst 50 km væk. Der er dog en undtagelse for særligeprodukter, fx pølser med et særligt krydderi eller særlige egnsspecialiteter. For disseprodukter gælder, at der må afsættes op til 100 kg pr. uge regnet som gennemsnitover virksomhedens regnskabsår til andre detailvirksomheder i hele landet. Detgiver således mulighed for et større salg end 100 kg i en kort periode, hvis der ertale om en sæsonspecialitet.Der er ikke i de danske regler indføjet mulighed for yderligere dispensation end deovenfor beskrevne undtagelser. Hvis en detailvirksomhed ønsker mulighed for et størresalg til andre detailvirksomheder, end undtagelserne giver mulighed for, skal denregistreres som engrosvirksomhed.Der er således ikke tale om, at man skal have en eksportautorisation, for at sælgeprodukter produceret i Åbybro, i Hobro. Der er tale om, at der er visse begrænsninger i,hvordan en detailbutik kan afsætte fødevarer til andre detailbutikker uden at skulleændre status til engrosvirksomhed.Uanset om en virksomhed har status af engros- eller detailvirksomhed, skal dennaturligvis altid være indrettet og drevet på en måde, der passer til dens aktiviteter.Reglerne på fødevareområdet er fleksible, så virksomhederne har vide rammer for attilpasse indretning og drift. Der er nogle supplerende krav til engrosvirksomheder, derhåndterer animalske fødevarer. Der er kun supplerende indretningskrav tilkødvirksomheder, ikke til virksomheder, der håndterer fisk, mælk og æg. Generelt er derkrav om, at engrosvirksomheder, der håndterer animalske fødevarer, skal mærke varernemed identifikationsmærke.Grunden til der skelnes mellem detail- og engrosvirksomheder er for det første, atengrosvirksomheder betaler for den offentlige kontrol, mens detailvirksomheder ikkegør. For det andet er der supplerende krav til indretning og drift af engrosvirksomheder,der håndterer animalske fødevarer. Det er derfor nødvendigt at vide, om en virksomheder detailvirksomhed eller engrosvirksomhed.

Der er dog i forbindelse med Fødevareforlig 2.0. opnået enighed mellem partierne om, atsmå kødvirksomheder, der producerer mindre end 5 tons om ugen, kun skal have toordinære kontrolbesøg om året. Normalt skal en engroskødvirksomhed have femkontrolbesøg om året.Jeg finder, at der med de eksisterende regler, og inden for rammerne af den fælles EU-regulering, er fundet en rimelig balance mellem detailvirksomhedernes ønske om atkunne afsætte deres produkter til andre detailvirksomheder, og hensynet til ikke at skabeulige konkurrenceforhold for engrosvirksomhederne. Man skal huske på, at der også ersmå engrosvirksomheder, som er i direkte konkurrence med detailvirksomhedernes salgtil andre detailvirksomheder.Alle fødevarevirksomheder skal være registreret som fødevarevirksomhed. Deengrosvirksomheder, som producerer eller oplagrer animalske fødevarer, skal dog væreautoriseret. Forskellen på registrering og autorisation er, at når en virksomhed anmeldersig til registrering, får den et svar tilbage, at den nu er registreret og kan påbegynde sineaktiviteter, mens en virksomhed, der skal autoriseres, først skal have et kontrolbesøg, førden får sin autorisation og kan påbegynde sine aktiviteter.Med hensyn til spørgsmål om forholdene i andre medlemsstater vil jeg henvise til minbesvarelse af spørgsmål nr. 51.