Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 21. september2012 (Alm. del - spørgsmål nr. 466) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL):

Spørgsmål 466:

”Kan ministeren bekræfte, at EU domstolens dom den 3. juli, der stadfæster, atDanmark skal betale 750 mio. kr. tilbage i landbrugsstøtte skyldes, atFødevareministeriet under skiftende borgerlige fødevareministre ikke har overholdtbraklægningsreglerne, når det kommer til:1) krav om præcision i de opmålte arealer,2) kravet til minimumsarealet for udtagne parceller,3) manglende indgriben overfor såkaldt ’præmiejagt’ (den danske fjernbrakordning),4) betingelserne for støtteberettigelse, hvor det i dommen bl.a. nævnes at”Kommissionen har påtalt uregelmæssigheder vedrørende støtteberettigelsen af udtagnearealer i form af vådområder, sumpede og oversvømmede områder, som ikke har denrette beliggenhed, idet de skråner for meget, og uregelmæssigheder vedrørendeanvendelsen af udtagne arealer til ikke tilladte formål i form af, at de anvendes til atopbevare halmballer på og til at henkaste byggeaffald på”,5) manglende kontrol af de udtagne arealer, idet det i dommen bl.a. nævnes ”Henset tilde nævnte uregelmæssigheder fandt Kommissionen, at kontrollen med udtagne arealervar præget af mangler af alvorlig karakter, idet én eller flere hovedkontroller ikke varforetaget, eller af ringe karakter, idet de var fuldkommen ineffektive.”?”

Svar:

Jeg kan bekræfte, at Kommissionens beslutning er baseret på de ovennævnte femforhold, og at Retten, som er EU’s domstol i første instans, ved sin dom af 3. juli 2012har opretholdt Kommissionens beslutning.

Om sagens baggrund og regeringens bemærkninger til Kommissionens beskrivelse afforholdene kan jeg henvise til Fødevareministeriets notat af 28. april 2009 tilFolketingets Europaudvalg, hvori der er redegjort for sagens baggrund, ministerensopfattelse af sagen og beslutningen om at indbringe Kommissionens beslutning forRetten.Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 464, har regeringen efter råd fraKammeradvokaten anket dommen til EU-Domstolen. Dette er sket den 13. september2012.Om baggrunden for at anke sagen kan jeg henvise til Fødevareministeriets notat af 5.september 2012 til Folketingets Europaudvalg, Finansudvalg og Fødevareudvalg.I forbindelse med de i dette notat nævnte grunde til at anke sagen kan det supplerendeoplyses, at dommen tilsyneladende indebærer en accept af, at Kommissionen, for atløfte sin bevisbyrde i relation til det danske kontrolsystems påståede ineffektivitet, kannøjes med at henvise til ganske få uregelmæssigheder vedrørende få udvalgtebrakmarker.Omvendt indeholder dommen ganske vidtgående krav til den danske regerings bevis-byrde i forhold til de af Kommissionen påpegede uregelmæssigheder. Dette indebærer idet konkrete tilfælde, at Danmark for at afkræfte Kommissionens formodning omkontrolsystemets påståede ineffektivitet skulle have ført et bevis, der omfattede samtligede i Danmark mere end 100.000 braklagte marker i årene 2002, 2003 og 2004. Det vil ipraksis være umuligt for et medlemsland at løfte en sådan bevisbyrde.Hertil kommer, at der ikke er proportionalitet mellem på den ene side de få ogubetydelige overtrædelser af reglerne, som Kommissionen har påpeget, og på den andenside størrelsen af den underkendelse, som Kommissionen har pålagt Danmark (kr. 750mio.).Ankesagen verserer ved EU-Domstolen, og regeringen afventer derfor nu en dom, dertager stilling til de forhold, der har begrundet anke af Rettens dom.