Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20. september2012 stillet følgende spørgsmål nr. 457 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 457:

”Ministeren bedes forklare, hvorfor anvendelsen af forsøgsdyr er steget fra 2010 til2011 samt oplyse, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at væksten ianvendelsen af forsøgsdyr fra 2010-2011 stoppes. Endvidere bedes ministerentilkendegive, om hun er enig i, at anvendelsen af forsøgsdyr skal reduceres mestmuligt.”

Svar:

Vi skal hele tiden arbejde for at fremme alternativer til dyreforsøg – bl.a. med henblik påat erstatte brugen af levende dyr til forsøg, så snart dette er videnskabeligt muligt. Det erdog også vigtigt, at vi samtidig arbejder for at forfine forholdene – både før, under ogefter forsøgene – for de dyr, som det fortsat er nødvendigt at bruge. Ligesom vi skal søgeat begrænse antallet af anvendte dyr i det enkelte forsøg, men med opnåelse af densamme mængde viden. De såkaldte 3R -

Replacemnet, Refinement

Reduction.

Jeg forventer primo 2013 at offentliggøre en national strategi, der vil fastlægge ogbeskrive tiltag inden for fremme af forskning, udvikling og validering af alternativemetoder og formidling af oplysninger herom. Strategien vil endvidere fastlæggeopgavefordelingen og samarbejdet mellem aktørerne på dyreforsøgsområdet.For så vidt angår hvorfor anvendelsen af forsøgsdyr er steget fra 2010 til 2011, har jeganmodet Dyreforsøgstilsynet om en udtalelse.

Dyreforsøgstilsynet har oplyst følgende:”Der er fra 2010 til 2011 sket en stigning i antallet af dyr brugt til forsøg. I 2010blev 271.108 dyr brugt til forsøg, mens tallet i 2011 er 282.840. Antallet af dyrbrugt til forsøg var i 2009 293.836. Der er således ikke tale om en generel stigningi anvendelsen af forsøgsdyr. Derimod synes den forskningsmæssige indsats år forår at variere og dermed have indflydelse på stigning eller reduktion i det samledeantal forsøgsdyr.Stigningen fra 2010 til 2011 skyldes i overvejende grad, at antallet af fisk anvendttil forsøg er steget meget. I 2010 blev der anvendt 27.780 fisk til forsøg, mensantallet i 2011 er steget til 51.159. Derimod er antallet af de mere traditionelleforsøgsdyr som mus og rotter faldet fra hhv. 154.963 og 69.186 i 2010 til hhv.141.991 og 67.159 i 2011.Ifølge de statiske indberetninger fra forsøgsdyrsbrugerne er en stor del af fiskene,i alt 24.968 dyr i 2011, anvendt til undersøgelser af menneskelige nerve- ogsindslidelser. Dette tal var i 2010 på 5.480 dyr. Særligt zebrafisk bliver i denforbindelse anvendt til at studere udviklings– og adfærdsændringer hos dyr, derudsættes for forskellige neurologisk aktive stoffer, der potentielt kan udvikles tilnye lægemidler til mennesker.Zebrafisk bliver også ofte brugt i forbindelse med studier af udvikling af organer ide tidlige stadier. Dette sker blandt andet fordi, zebrafiskelarver er gennemsigtigei hele perioden, inden de udvikler sig til voksne individer. Hermed kan blandtandet ændringer i organudviklingen umiddelbart studeres.Denne brug af zebrafisk er bl.a. et resultat af 3R-bestræbelser (forfinelse,begrænsning og erstatning), der forfiner de traditionelle undersøgelser, hvor mannormalt anvender mus og rotter. Forfinelse er en af de 3R-procedurer, somkonstant er i fokus, når Rådet for Dyreforsøg vurderer, om der kan gives tilladelsetil forsøg med dyr.Mange fisk anvendes også til studier af vaccination af fisk under farmet opdræt.Ved at kunne udvikle effektive vacciner mod de almindeligt forekommendesygdomme hos opdrætsfisk, kan brugen af antibiotika i fiskeopdræt mindskes ogherigennem reducere risiko for udvikling af resistens hos dyr og mennesker.Det fremgår af bekendtgørelse af lov om dyreforsøg nr. 1306 af 23. november2007 § 6, stk. 1, at ved valg af fremgangsmåder skal vælges den, der medførerfærrest dyr, forvolder mindst smerte, lidelse eller varigt mén osv. Dennebestemmelse er i lov om ændring af lov om dyreforsøg m.v. nr. 612 af 14. juni2011, der træder i kraft 1. januar 2013, udvidet med følgende sætning: ”I detomfang det er muligt, skal der anvendes dyrearter, der er mindst disponeret for atopleve smerte, lidelse, angst eller varigt men.”

Selvom det vurderes, at fisk kan vise tegn på smerte, lidelse og angst og få varigmén, er der generel videnskabelig enighed om, at fisk er mindre disponeret fordette set i forhold til pattedyr som mus og rotter. Forfinelse af forsøg med dyr, derer mindre disponeret for at opleve smerte, lidelse, angst eller varigt (brug af de3R´er), kan dog bevirke, at det samlede antal af forsøgsdyr i en periode stiger.Rådet for Dyreforsøg har fokus på at mindske antallet af forsøgsdyr, men denårlige statistik med angivelse af det samlede antal anvendte forsøgsdyr skalsåledes ses i sammenhæng med fordelingen af de enkelte dyrearter og densamlede belastning, forsøgsdyrene vurderes at blive udsat for. Mere præciseoplysninger herom forventes at fremgå af rådets beretninger i de kommende årsom følge af bl.a. implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes tilvidenskabelige formål.”