Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20. september2012 stillet følgende spørgsmål nr. 455 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 455:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder Danmark har for at stoppe importenaf levende dyr til Danmark fra andre EU-lande, hvis disse dyr bærer farligeantibiotikaresistente bakterier, og hvilke muligheder Danmark har for at gennemføre eneffektiv kontrol af dyrene for at konstatere, om de er bærere af sådanne farligebakterier.”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende vedrørendesamhandelsreglerne:”Indførsel af levende dyr fra andre EU-lande, som indgår i fødevareproduktionen iDanmark, er reguleret på EU-niveau. Ifølge samhandelsreglerne på dette områdeforetager myndigheden i afsendermedlemsstaten 100 % kontrol af hver forsendelse påafsendelsesstedet, hvilket blandt andet omfatter kontrol for at sikre, at der ikke spredesnærmere bestemte smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser.Myndigheden i bestemmelsesmedlemsstaten kan iværksætte en ikke-diskriminerendeveterinær stikprøvekontrol for at kontrollere, at samhandelsreglerne er opfyldt. Dennemodtagekontrol må således ikke målrettes særlige forsendelser af dyr fra specifikkemedlemsstater. Modtagekontrollen skal sikre, at den relevante EU-lovgivning for denpågældende dyreart er opfyldt. Tilstedeværelsen af antibiotikaresistente bakterier er iden forbindelse ikke i sig selv nok til at hindre indførsel.

Hvis det ved en sådan kontrol konstateres, at EU-reglerne ikke er overholdt, eller hvisder er forhold, som kan udgøre en risiko for dyr og mennesker, kan myndigheden ibestemmelsesmedlemsstaten påbyde, at dyrene anbringes i karantæne og/eller slås nedog destrueres. Samtidig kontaktes myndigheden i afsendelsesmedlemsstaten, somtræffer de fornødne foranstaltninger for at rette op situationen.Hvis det ved en efterfølgende modtagekontrol konstateres, at der fortsat er forhold, somkan udgøre en risiko for dyr eller menneskers sundhed, underretter myndigheden ibestemmelsesmedlemsstaten Kommissionen herom. Kommissionen kan træffeforanstaltninger, der kan rette op på problemet – f.eks. supplerende samhandelskrav, dernedsætter risikoen. Indtil Kommissionens beslutning foreligger, kan afsendelses- ogbestemmelsesmedlemsstaterne skærpe kontrollen med dyr af samme oprindelse.Der skal således være konkrete forhold og velbegrundede beslutninger, som skal kunneligge til grund for iværksættelsen af en skærpet indførselskontrol, lige som der skalforeligge en konkret risiko og velbegrundende tiltag for at kunne afvise at indføre dyr,som i øvrigt opfylder de harmoniserede EU-regler.”