Svar

Offentligheden har adgang til arealer, som i Naturbeskyttelseslovens forstand erudyrkede. Langt hovedparten af de tidligere omdriftsarealer vil ikke pr. 1. septembervære udyrkede i Naturbeskyttelseslovens forstand. Det skyldes, at det tager tid at overgåfra omdriftsareal til udyrket areal. Det er ikke en proces, som styres af en dato. Hertilkommer, at det stadig er tilladt at høste afgrøder efter lovens ikrafttræden, og at et arealnaturligvis ikke kan betegnes som udyrket, hvis der stadig er afgrøder påarealet.NaturErhvervstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til: ”Ca. 70-75 % afrandzonerne, er beliggende på landbrugsjord berettiget til enkeltbetaling, der er tidligereomdriftsarealer. Disse arealer var der med al sandsynlighed, ikke adgang til den 1.september 2012. Med hensyn til de resterende 25-30 % vil spørgsmålet om adgang beropå en konkret vurdering, og NaturErhvervstyrelsen har derfor ikke en opgørelse afdette”.Jeg kan hertil bemærke, at adgangen til randzonerneikke er en kortsigtet, men enlangsigtet målsætning. For der er nødt til at være steder i det åbne land, hvor vi kanopleve og se, at naturen har en værdi, udover den økonomiske.

Jeg finder, at det på den lange bane er det vigtigt, at vi ikke lukker landbrugslandet forden almindelige borger, hvis der fortsat skal være en forståelse for naturen oglandbrugets værdi i det åbne land. For når alle kan se en værdi, vil alle også føle etansvar.Det er derfor for mig ikke afgørende, hvor mange hektar randzoner, der var adgang tilden 1. september 2012, men at der indenfor kortere eller længere tid vil være adgang tilen betydelig del af randzonerne, og dermed til det åbne land.

Spørgsmål 434

Svar