FolketingetsUdvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskerihar i brev af 3. september 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 429 (alm. del),som hermed besvares.

Spørgsmål 429 (alm. del)

Ministeren bedes oplyse, hvorpå Naturklagenævnet bygger sin udtalelse omen periode på 5 år i afgørelsen, som blev omtalt ved besvarelsen afsamrådsspørgsmål P, og om ny faglig viden har ændret ved indholdet afformuleringen ”sædvanligvis” i udtalelsen.

Svar

Det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse af 23. marts 2006, at Skov- ogNaturstyrelsen i 2006 til Naturklagenævnet har anført følgende i enudtalelse: “Alene den omstændighed, at der i medfør aflandbrugslovgivningen sker anmeldelse af, at et landbrugsareal vil henliggesom udyrket i denne lovs forstand, giver således ikke offentlighedenændrede adgangsmuligheder. Men der vil på den anden side kunne væreeller opstå adgangsret til et sådant areal, såfremt arealet er eller “udviklersig” til et areal, der er udyrket i naturbeskyttelseslovens forstand. Det er irelation til naturbeskyttelseslovens § 24 således uden betydning, om dergives tilskud til arealet efter landbrugslovgivningen.Om et areal eksempelvis har karakter af et udyrket græsningsareal, etoverdrev eller et lignende areal omfattet at naturbeskyttelseslovens § 24beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om arealet er præget af enalsidig plantevækst og ikke er præget af eksempelvis kulturgræsser og af deukrudtsarter, der typisk knytter sig til dyrkning af landbrugsafgøder.Opvækst af buske, tuedannelse, ujævn overflade og lignende kan være tegnpå, at der er tale om et udyrket areal i § 24’s forstand.Det er næppe muligt at angive et bare nogenlunde eksakt åremål for, hvornåret tidligere dyrket areal er “vokset ind i en tilstand”, hvor arealet må ansessom udyrket efter naturbeskyttelseslovens § 24. Dette vil afhænge af en langrække lokale og variable forhold, herunder jordbundsforhold,gødningsreserve, tidligere anvendelse, nærhed i forhold til naturområder.

Skov og Naturstyrelsen gav i 2006 udtryk for, at et areal efter styrelsensopfattelse i praksis ikke vil blive omfattet af naturbeskyttelseslovens§24,hvis det kun ligger brak i 1 eller 5 år for derefter at komme i dyrkning igen.Arealer omfattet af 20-årsordningen vil derimod blive omfattet af § 24 pået senere (ikke nærmere defineret) tidspunkt.”Naturklagenævnet udtalte i afgørelsen af 23. marts 2006 herefter bl.a.følgende:”Om et areal skal betragtes som udyrket i naturbeskyttelseslovens forstandafhænger af, hvorledes arealet fremstår. I vurderingen heraf indgår længdenaf den periode, hvor arealet har haft status som braklagt, som en væsentligparameter.Et areal som har været braklagt i op til 5 år, vil sædvanligvis ikke væreudyrket i naturbeskyttelseslovens forstand, mens et areal, som har væretbraklagt i 20 år, normalt vil skulle betragtes som dyrket.”Aarhus Universitet, Danmarks MiljøUndersøgelser (nu DCE) udtalte denden 25. maj 2010 til Naturstyrelsen, at der ikke kan gives en botaniskdefinition på udyrkede arealer, fordi der indgår mange forskellige typer naturi definitionen, at på visse jorder ”kan vegetationen relativt hurtigt (og under5 år) fremstå med en alsidig plantevækst”, og på andre længere ”måskeendda mere end 20 år”. DCE oplyste endvidere, at når der iadgangsvejledningen stod, at ”Et areal, som har ligget brak i op til 5 år, vilsædvanligvis ikke fremstå som udyrket, og der er således ikke adgang, menset areal, som har ligget brak i 20 år, normalt vil betragtes som udyrket ogdermed med adgang” er det et forsøg på at skelne over tid. Denne parametervil dog ikke kunne anvendes generelt, men alene som en rettesnor, hvorbrugeren samtidig også skal kunne vurdere vegetationen.”Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen skal opdatere sin vejledning med nyfaglig viden, når en sådan foreligger. Vejledningen om adgangsregler erderfor justeret, således at både Naturklagenævnets afgørelse og DCE’sudtalelse fremgår.