Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2. september 2012stillet følgende spørgsmål nr. 420 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Henrik Høegh (V).

Spørgsmål 420:

”Ministeren skriver i svar L 145- spørgsmål 40, at det ikke er muligt at etablerevildtagre på randzonerne. Samtidigt skriver ministeren, at hun er meget optaget af atforbedre biodiversiteten i den danske natur, og derfor vil se på mulighederne for, atlodsejerne kan lave tiltag i randzonerne, der kan forbedre vilkårene for den naturlige oghjemmehørende flora og fauna. Vil ministeren forklare, hvilke tiltag hun har tænkt sig atforetage, og vil ministeren sørge for, at lodsejerne kan lave vildagre på randzonerne?”

Svar:

Etablering af vildtagre i randzonen forudsætter forudgående jordbehandling ogefterfølgende tilsåning med vildtafgrøder med henblik på vildtpleje. Dette finder jegikke umiddelbart foreneligt med randzonelovens bestemmelser og formål om attilbageholde næringsstoffer og skabe ny natur.Som jeg har angivet i min besvarelse af L 145- spørgsmål 40, ligger det mig meget påsinde at forbedre biodiversiteten i den danske natur, herunder at se på eventuellemuligheder for tiltag i randzonen, der kan forbedre vilkårene for den naturlige oghjemmehørende flora og fauna. I den sammenhæng vil jeg gøre opmærksom på, atrandzonerne vil give ca. 50.000 ha ny og sammenhængende natur. Da den obligatoriskebrakordning blev ophævet i 2008, forsvandt der ca. 160.000 ha. brak(-natur). Det vilrandzonerne til dels kompensere for.

Før jeg giver adgang til vildttiltag og lignende i randzonen, er det vigtigt at sikre sig, atdisse tiltag reelt også forbedrer vilkårene for den hjemmehørende flora og fauna, ogikke kun tilgodeser mere snævre jagtinteresser.Jeg finder derfor, at det er mest hensigtsmæssigt at tage spørgsmålet op, nårrandzoneloven skal drøftes i 2014. Inden da vil der være mulighed for at analyserekonsekvenserne af relevante tiltag, således at det rette beslutningsgrundlag er til stede.