FolketingetsUdvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskerihar i brev af 31. august 2012 stillet følgende spørgsmål nr. 415 (alm. del),som hermed besvares. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra ErlingBonnesen (V).

Spørgsmål 415

Kan ministeren give et eller flere eksempler på, hvordan et alsidigtplantedække ser ud i relation til at være udyrket areal, der giver adgang tilrandzoner?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, somjeg kan henholde mig til.Arealet skal fremtræde udyrket.Det fremgår af Naturstyrelsens adgangsvejledning, atudyrkede arealer bl.a. omfatter heder, moser, klippepartier, overdrev,indsander samt udyrkede græsningsarealer, f.eks. ferske enge ellerstrandenge. Dyrkede græsningsarealer er ikke omfattet af definitionenudyrket. Et græsareal er dyrket, hvis det underkastes en behandling som led ien økonomisk anvendelse eller bruges som have, park eller lign., dvs. hvisvæksten i overvejende grad præges af kulturgræsser. Driftsformen skalpræge arealet.Om et areal er udyrket beror på en konkret vurdering med fokus på, hvordanarealet fremstår, herunder det tilstedeværende plantesamfund, f.eks. vil etudyrket areal ofte være præget af en alsidig plantevækst.Pløjemarker og stubmarker er ikke omfattet af definitionen udyrkede arealer,selvom de ligger udyrkede hen, og færdsel er derfor ikke tilladt, uanset atfærdslen ikke skader afgrøderne.