Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 24. august 2012stillet følgende spørgsmål nr. 393 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål 393:

”Ministeren bedes redegøre for de samlede samfundsmæssige konsekvenser som følgeaf randzoneloven, herunder de økonomiske konsekvenser for primærlandbruget, forfødevaresektoren, for det danske samfund som helhed, herunder den afledte negativebeskæftigelsesmæssige konsekvens samt give sin vurdering heraf set i lyset af detilsyneladende beskedne miljømæssige effekter, specielt når der fremkommeroplysninger om andre alternative virkemidler, f.eks. minivådområder, stenrev m.m.”

Svar:

Som det vil være spørgeren bekendt, skal oplysninger om konsekvenser af en lovfremlægges forud for lovens behandling. Jeg skal derfor henvise til lovforslaget medtilhørende bemærkninger, som blev fremsat for Folketinget af min forgænger den 24.februar 2011.Derudover har jeg følgende bemærkninger. Randzonelovens bestemmelser vil medføreet dyrkningsmæssigt tab for de berørte landbrug, men regeringen vil ikke gå påkompromis med vandmiljøet. Regeringen har på den baggrund valgt at fastholde dentidligere regerings beslutning om at yde kompensation til landbruget inden forrammerne af landdistriktsprogrammet.Som også oplyst i svar til spørgsmål 196 (alm. del), så er det FødevareøkonomiskInstitut, Københavns Universitet, der har foretaget beregninger af de indkomsttab ogmeromkostninger, der er ved at udlægge randzoner for langt de fleste bedriftstyper.Disse beregninger blev bestilt i forbindelse med det forberedende lovarbejdet til den i

2011 vedtagne randzonelov under VK-regeringen. Det er disse beregninger, der ergrundlag for kompensationens størrelse.Der kan udover kompensationen søges enkeltbetaling for arealerne, hvis arealerneopfylder betingelserne herfor, og der kan til stadighed dyrkes vedvarende græs irandzonen. Randzonekompensationen samt enkeltbetalingen for randzonerne vil samletset udgøre 210 mio. kr. pr. år. Dette dækker ifølge Fødevareøkonomisk Institutsberegninger landbrugets samlede tab på randzonerne.Der ligger et meget omfattende og grundigt analysearbejde bag vurderingen afrandzonernes effekt. I rapporterne ”Virkemiddeludvalg I” (2007) og i”Virkemiddeludvalg II” (2008) er randzoner bl.a. blevet udpeget som et omkostnings-effektivt middel. Jeg vil gerne understrege, at hvis der ikke etableres randzoner, skal derfindes andre virkemidler til at sikre samme reduktion af kvælstofudledningen. Somoplyst i svar til spørgsmål nr. 377 (alm. del) kunne dette være en generel yderligerereduktion af kvælstofnormerne, som imidlertid har større erhvervs- ogsamfundsøkonomiske konsekvenser.Der er ikke givet et nærmere estimat over konsekvenserne for beskæftigelsen ilovbemærkningerne til det oprindelige lovforslag, men jeg vurderer, at de negativebeskæftigelsesmæssige konsekvenser af randzoneloven er begrænsede ift. denpotentielle vækst i beskæftigelsen, som opdyrkningen af 160.000 ha brak under denforrige regering måtte have medført.Jeg vil ligeledes som i svar til spørgsmål nr. 196 (alm. del) tilkendegive, at parterne bagrandzoneloven i 2014 bliver inviteret til en drøftelse af implementeringen afrandzoneloven, herunder en drøftelse af status for alternative virkemidler.På baggrund af ovenstående, er det min vurdering, at samfundet som helhed får rigtigmeget miljø for pengene med randzoneloven. Derudover glæder jeg mig over, atlandmændene i gennemsnit kompenseres for det indkomsttab, de måtte have som følgeaf randzoneloven.