Spørgsmål 381:

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til at anvende nyeredskaber til kvælstofreduktion frem for generelle randzoner”.

Svar:

Det er min opfattelse, at hvis der kan færdigudvikles en landsdækkende metode, der kananvendes i praksis, som er omkostningseffektiv, og som kan anvise mere intelligentevirkemidler, som f.eks. differentierede randzoner, så må vi se på den samlede miljøregu-lering af landbruget. Og det bør vi også gøre i lyset af, at der ifølge forskerne er behovfor yderligere reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet, førend vi lever op tilvores forpligtelser. Det er jo præcis, hvad vi har bedt Natur- og Landbrugskommissio-nen om at se på.Senest har NIRAS udarbejdet en interessant og perspektivrig rapport. I artiklen og denefterfølgende debat er det kommet til at fremstå som om, at dette er ny viden, og at mo-dellen mere eller mindre blot kan implementeres. Men temaet om ”intelligente” randzo-ner er slet ikke nyt, og det har – desværre – lange udsigter, før vi vil kunne anvende ensådan model i praksis på landsplan, og dermed som afsæt for lovgivningen.Forhåbentlig kan NIRAS rapporten - eller en anden model bruges, når vi tager fat påanden etape i vores bestræbelser på at forbedre vandmiljøet. Det arbejde vil jeg følge

tæt, da jeg er meget optaget af, at vi til stadighed søger at fremme de mest miljøeffekti-ve og målrettede virkemidler.Det er imidlertid nødvendigt at handle nu, da Danmark i henhold til EU’s vandmiljødi-rektiv har nogle reduktionsforpligtelser, der skal være realiseret i 2015.I den sammenhæng er de generelle 10 meters randzoner omkring vandløb og søer efteret omfattende analysearbejde af forskellige virkemidler vurderet som den i praksis bedstmulige og mest omkostningseffektive løsning til at indfri disse forpligtigelser.NIRAS-rapporten vil sammen med anden relevant ny viden blive inddraget, når parternebag randzoneloven i 2014 bliver inviteret til en drøftelse af status for alternative virke-midler.