Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. august 2012stillet følgende spørgsmål nr. 380 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-let efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V).

Spørgsmål 380:

”Ministeren bedes redegøre for, om danske landmænd kan få kendt de 10 meter brederandzoner langs alle danske vandløb ugyldige med henvisning til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention jf. artiklen ”Randzoner kan udløse milliard-erstatning” iJyllands-Posten den 20. august 2012.”

Svar:

Af artiklen i Jyllands-Posten fremgår det, at professor, dr. jur. Søren Højgaard Mørup,Aarhus Universitet har udtalt, at: ”EMK bestemmer, at myndighederne ikke må foretageindgreb, som ikke er nødvendige. Hvis man udlægger randzoner med henvisning til, atdet sker af hensyn til miljøet, men zonerne bevisligt ikke har nogen miljøeffekt, vil detvære i strid med konventionen”.For god ordens skyld skal det oplyses, at Artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952(første tillægsprotokol) i EMK omhandler beskyttelse af ejendomsretten. Bestemmelsenstiller krav om, at regulering af ejendomsretten skal have lovhjemmel, og om at et legi-timt formål med indgrebet ud fra samfundets interesser og om proportionalitet mellemvaretagelsen af de samfundsmæssige interesser og behovet for beskyttelse af den enkel-tes ejendomsret. Der er således tale om en bestemmelse, der i det væsentlige stiller desamme indholdsmæssige krav til regulering af ejendomsretten som ekspropriationsbe-stemmelsen i den danske grundlov.

Det er Fødevareministeriets vurdering, at randzoneudlægget ikke udgør ekspropriation igrundlovens forstand, idet rådighedsindskrænkningen som følge af randzoneudlæggetskal vejes op imod de nødvendige samfundsmæssige hensyn.Udlæg af randzoner er samlet set et effektivt instrument til reduktion af kvælstof, fosforog sprøjtegifte i vandmiljøet, ligesom randzoner giver mere natur. Som det fremgår afmin besvarelse af spm. 371 alm. del, er der ikke nyere viden, der ændrer dette forhold,heller ikke i den rapport fra rådgivningsvirksomheden Niras, som ligger til grund forartiklen i JyllandspostenSpørgsmålet om bedømmelse af randzonelovgivningen i forhold til grundloven og DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention og henhører i sidste instans under domsto-lene.