Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
1151294_0001.png
1151294_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 28. august 2012Sagsnr.: 16745Dok.nr.: 427216
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 31. juli 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 371 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Erling Bonnesen (V)

Spørgsmål 371:

” Med henvisning til artikel i Jyllandsposten tirsdag d. 14. august 2012 side 8 ierhvervssektion, vedr. randzoner, bedes fødevareministeren redegøre for sineovervejelser og hvilke initiativer ministeren vil tage som følge af de fremlagteoplysninger i artiklen?

Svar:

I artiklen i JyllandsPosten den 14. august omtales en beregningsmetode, der er udarbej-det på baggrund af et flerårigt pilotprojekt under Interreg-projektet AQUARIUS i etsamarbejde mellem Naturstyrelsen i Aalborg (under Miljøministeriet) og det privaterådgivningsfirma NIRAS, samt Videncenter for Landbrug. Pilotprojektet er gennemførti et område omkring Mariager Fjord.I pilotprojektet er der indlagt en række data i nogle modelberegninger, herunder geolo-giske jordbundsinformationer, vandets strømning under jorden, iltforhold i jorden, area-lets hældning ned mod vandløb osv. På den baggrund er det forsøgt kortlagt, hvor detvil give størst miljøeffekt at placere virkemidler over for udvaskningen af næringsstof-fer, herunder randzoner.I artiklen og den efterfølgende debat er det kommet til at fremstå som om, at dette er nyviden, og at modellen mere eller mindre blot kan implementeres. Men temaet om ”intel-ligente” randzoner er slet ikke nyt, og det har – desværre – lange udsigter, før vi vilkunne anvende en sådan model i praksis på landsplan, og dermed som afsæt for lovgiv-ningen.
NIRAS har selv oplyst, at beregningsmetoden er behæftet med betydelig usikkerhed, ogat der er behov for at afprøve modellen på andre landskabsformer, inden metoden an-vendes i praksis. Projektlederen fra NIRAS, som har været ansvarlig for projektet, harsåledes senest i avisen Effektivt Landbrug (d. 21. august) præciseret, at modellen erblevet “oversolgt” i mediedækningen i forhold til, hvor klar den er til brug.For nærværende kan beregningsmetoden derfor ikke anvendes til at beregne en hen-sigtsmæssig randzone-bredde på markniveau. F.eks. om en randzone optimalt skal være5 m, 10 m eller betydeligt mere på en konkret strækning.Naturstyrelsen har oplyst overfor mig, at styrelsen vurderer, at metoden – hvis yderlige-re analyser skulle vise, at den er anvendelig på landsplan – tidligst kan inddrages ivandplanlægningen i næste vandplanperiode fra december 2015.NIRAS’ model er interessant, og forhåbentlig kan den på en eller anden måde ogsåvære praktisk anvendelig, når vi tager fat på anden etape i vores bestræbelser på at for-bedre vandmiljøet. Det arbejde vil jeg følge tæt, da jeg er meget optaget af, at vi til sta-dighed søger at fremme de mest miljøeffektive og målrettede virkemidler.Det er min opfattelse, at hvis der kan færdigudvikles en landsdækkende metode, der kananvendes i praksis, som er omkostningseffektiv, og som kan anvise mere intelligentevirkemidler, som f.eks. differentierede randzoner, så må vi se på den samlede miljøregu-lering af landbruget. Og det bør vi også gøre i lyset af, at der ifølge forskerne er behovfor yderligere reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet, førend vi lever op tilvores forpligtelser. Det er jo præcis, hvad vi har bedt natur- og Landbrugskommissionenom at se på.Det er imidlertid nødvendigt at handle nu, da Danmark i henhold til EU’s vandramme-direktiv har nogle reduktionsforpligtelser, der skal være realiseret i 2015.I den sammenhæng er de generelle 10 meters randzoner omkring vandløb og søer efteret omfattende analysearbejde af forskellige virkemidler vurderet som den i praksis bedstmulige og mest omkostningseffektive løsning til at indfri disse forpligtigelser.NIRAS-rapporten vil sammen med anden relevant ny viden blive inddraget, når parternebag randzoneloven i 2014 bliver inviteret til en drøftelse af status for alternative virke-midler.
Mette Gjerskov/Lars O. Hansen
2