Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 31. juli 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 359 (Alm. del) som hermed besvares.

Spørgsmål 359:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/ 7 -12 fra Jysk Landbrug om randzo-neloven, jf. FLF alm. del – bilag 347.”

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne opsummere baggrunden for randzonerne.Som alle andre EU-medlemslande skal Danmark opfylde forpligtelserne i EU’s vand-rammedirektiv og dermed sikre vandmiljø med ”god økologisk tilstand” i 2015. Direk-tivet giver dog mulighed for at udskyde dele af indsatsen frem til 2027, hvis helt særligebetingelser er opfyldt og kan dokumenteres. Det er i Danmark besluttet at gennemføreen reduktion af kvælstofudledningen med 9.000 tons frem til 2015, mens en betydeligresterende reduktion gennemføres efter 2015, idet Danmark hermed har besluttet at bru-ge vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser.For at nå målet om en kvælstofreduktion på 9.000 tons inden 2015 offentliggjorde VK –regeringen Grøn Vækst – aftalen i 2009, hvor det bl.a. fremgår, at der sammen med enrække andre virkemidler skal udlægges ca. 50.000 ha. dyrknings-, gødsknings- og sprøj-tefrie zoner på op til 10 meter omkring alle åbne vandløb og søer større end 100 m2beliggende i landzonen. De 50.000 ha. randzoner skal hjælpe med at reducere kvælstof-udledningen til vandmiljøet med 2.500 tons. Desuden skal randzonerne reducere land-brugets udledning af fosfor og sprøjtegift samt skabe ny sammenhængende natur.Hvis randzoner ikke etableres, skal der findes andre virkemidler til at sikre samme re-duktion af kvælstofudledningen. Det kunne f.eks. være yderligere reduktion af kvæl-stofnormerne, som imidlertid har større samfundsøkonomiske konsekvenser.

Med hensyn til placering af randzonerne, er denne fastlagt i loven, idet loven fastslår, atder skal være en randzone langs alle åbne vandløb og søer større end 100m2. Lovenstekst er således meget klar. Randzoneloven benytter vandløbslovens definitioner afvandløb, og som hovedregel vil der ikke være tvivl om, hvorvidt et vandløb er omfattetaf loven. Hovedparten af tvivlsspørgsmålene vil, som det også fremgår af henvendelsenfra Jysk Landbrug, kunne afklares umiddelbart af landmanden selv, eventuelt med støttei NaturErhvervstyrelsens kortmateriale.Der vil dog, som Jysk Landbrug også nævner, opstå tvivlsspørgsmål, hvor kommunensom vandløbsmyndighed må vejlede og træffe afgørelse. Det vil først og fremmest værei tilfælde, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt små vandløb er regelmæssigt vandføren-de i hovedparten af året, og dermed er vandløb i vandløbslovens forstand. Fødevaremi-nisteriet og randzoneteamet er i løbende kontakt med kommunale myndigheder for atløse denne vejledningsopgave i fællesskab.Som Jysk Landbrug nævner, har NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med implemente-ringen af randzoneloven offentliggjort såvel et vejledende vandløbskort som et såkaldtkompensationskort.Kortmaterialet bygger på de bedst mulige data, der findes i Danmark. Men Kortmateria-let er udarbejdet på basis af flyfotos og højdedata, og er således et øjebliksbillede af enforanderlig natur og forhold i landskabet, som løbende ændrer sig, og som ikke kan fast-lægges én gang for alle på et kort. Kortgrundlaget bliver derfor løbende opdateret medsåvel kommunale data, som data fra de enkelte landmænd.NaturErhvervstyrelsen har samtidig omfattende dialog med såvel erhvervet som dekommunale myndigheder om udmøntning af loven. Styrelsen har stort fokus på infor-mationsbehovet, og der bliver løbende givet svar på de hyppigste spørgsmål på styrel-sens hjemmeside, ligesom der udsendes ugentlige nyhedsbreve.Ikke desto mindre kan der være enkelte landmænd, der i det første år efter lovens ikraft-træden uagtsomt overtræder loven. Jeg vil gerne understrege, at der i tilfælde af uagt-som overtrædelse af loven, ikke vil blive tale om bødesanktion.Når randzoneloven træder i kraft som planlagt første september, sker det samlet set på etgennemarbejdet fagligt grundlag, suppleret med en vidtgående rådgivningsindsats fra deansvarlige myndigheder.