Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
1145118_0001.png
1145118_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 23. juli 2012Sagsnr.: 16133Dok.nr.: 415873
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 18.06.2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 315 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Lene Espersen (KF) og Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål 315:

”Ministeren bedes bekræfte, at § 6 a i randzoneloven og bemærkningerne hertil i L 145,betyder, at der ikke er adgang til et randzoneareal, hvis en konkret vurdering er, at derikke på det pågældende randzoneareal er en alsidig plantevækst, der opfyldernaturbeskyttelseslovens definition af et udyrket areal.”

Svar:

Ifølge § 6 a i randzoneloven er randzonerne åbne for færdsel til fods og ophold, hvis derer lovlig adgang hertil i medfør af naturbeskyttelsesloven.Naturstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til. ”Naturbeskyttelseslovengiver befolkningen ret til at færdes på udyrkede arealer. Naturstyrelsensadgangsvejledning kan bruges til at vurdere, hvorvidt et areal er udyrket. Heraf fremgårdet, at det beror på en konkret vurdering med fokus på det tilstedeværendeplantesamfund, om et areal er udyrket i naturbeskyttelseslovens forstand. For at vurdere,om et areal er udyrket, skal man f.eks. se på plantesamfundet, og man skal vurdere, omarealet bearbejdes. F.eks. vil et udyrket areal ofte være præget af en alsidig plantevækstog vil ikke fremtræde dyrket, mens pløjemarker og stubmarker betragtes som dyrkedearealer, og det samme kan nogle gange være tilfældet for en græsmark. Man skal altsåvære særlig opmærksom, hvis man vil gå på en græsmark i en randzone. Det er derforikke muligt entydigt at fastslå, at der ikke er adgang til et randzoneareal, hvis der ikke eren alsidig plantevækst.
Afgørelsen af, om der er tale om et udyrket areal i relation til naturbeskyttelsesloven,beror derfor på en konkret vurdering af, hvordan arealet fremtræder. Det er altså ikkelandmandens opfattelse af, hvordan denne anvender arealet, der har betydning i forholdtil reglerne i naturbeskyttelsesloven. Er en borger i tvivl om, hvorvidt arealet er udyrketi naturbeskyttelseslovens forstand, skal der rettes henvendelse til kommunen, somforetager en afgørelse i den konkrete sag.”
Mette Gjerskov
/Kim Holm Boesen
2