Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskerionsdag den 6. juni 2012Samrådsspørgsmål N:"Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til de kommende dagsordener forrådsmøder (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 og 18. og 19. juni samt eventuel-le sager, hvortil der søges mandat i Europaudvalget."

Forelæggelsen på fredag vedrører to rådsmøder, hen-holdsvis den 12. juni, hvor der er fiskerisager pådagsordenen, og den 18.-19. juni, hvor der er land-brugs- og dyrevelfærdssager på dagsordenen. [Der eroversendt to separate samlenotater.]

Jeg starter med fiskerisagerne, hvor jeg forelægger énsag til forhandlingsoplæg i Europaudvalget. Det dre-jer sig om punktet vedrørende fiskeriprotokollen medGrønland. De øvrige sager forelægger jeg til oriente-ring.

Jeg orienterede tilbage i marts måned udvalget om, atder var indgået en aftale om en ny fiskeriprotokolmellem EU og Grønland. Kommissionen har netopfremsendt forslag til Rådet og Europa-Parlamentetmed henblik på endelig godkendelse af aftalen.

I forhold til den nuværende protokol er der tale om enmindre reduktion af EU’s fiskerimuligheder, mensGrønland vil modtage samme beløb i årlig finansielmodydelse som hidtil afsat på EU-budgettet til deneksisterende aftale [17,8 mio. € svarende til ca. 134mio. kr.]. Som noget nyt skal det estimerede bidragfra EU’s fiskere på 1,5 mio. € årligt [svarede til ca. 11mio. kr.] læggesoven idette beløb. I alt indeholderden nye protokol således ca. 19,3 mio. € [ca. 145 mio.kr.].

De reducerede fiskerimuligheder og den mindre stig-ning i den finansielle kompensation skal ses i lyset afden videnskabelige rådgivning og stigende reference-priser for en række af de omfattede bestande.

Aftalen med Grønland er indgået inden for de gene-relle rammer for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler medtredjelande.

Dansk holdning

- Fra dansk side ser vi positivt på den indgåede aftaleom en ny fiskeriprotokol mellem EU og Grønland.Aftalen er vigtig, dels på grund af de fiskerimulighe-der, den indeholder, dels på grund af, at den bidrager2/13

- Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye pro-tokol opfylder de generelle principper om fiskeripart-nerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusionerom fiskeripolitikkens eksterne dimension, som blevvedtaget på rådsmødet i marts i år.

Formandskabet forventer, at der på rådsmødet kanvedtages en generel indstilling om forslaget om en nymarkedsordning.

I forhold til oplagringsstøtte har medlemsstaterne væ-ret delte i deres holdninger. Regeringen støtter Kom-missionens forslag om, at den hidtidige ordning medudtag af fisk med offentlig støtte ophører, og at denøkonomiske støtte til oplagringsmekanismen udfasesover 5 år.

Flere medlemsstater har stillet forslag om at introdu-cere en miljømærkningsordning i markedsordningen.Principielt er det min opfattelse, at frivillige mærk-ningsordninger bør overlades til private, og at frivilli-ge mærkningsordninger for fisk i givet fald bør dæk-3/13

kes af de horisontale mærkningsregler i fødevarelov-givningen. Derfor er det ikke et ønske, som vi fradansk side støtter.

Hvis der indføres minimumsregler om en frivillig mil-jømærkningsordning i markedsordningen, vil det ogsåkunne have administrative konsekvenser, da ordnin-gen kan indebære myndighedernes godkendelse ogkontrol.

I det tilfælde, at Rådet ikke kan blive enigt om enkompromistekst og dermed vedtage generel indstil-ling, vil formandskabet fremlægge en fremskridtsrap-port, der opsummerer status for forhandlingerne. Menjeg håber, det lykkes at nå frem til et kompromis.

Her er dog også stadig nogle udeståender, som relate-rer sig til nogle af de centrale elementer i forslaget.Det gælder forbuddet mod discard, tidspunktet foropnåelse af MSY [maksimalt bæredygtigt udbytte],regionalisering og de flerårige forvaltningsplaner.

Med hensyn til MSY ser der ud til at være opbakningtil formandskabets kompromisforslag om, at MSYskal opnås i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020for alle bestande. Det kan vi også støtte fra dansk side4/13

I forhold til regionalisering handler drøftelserne fort-sat om en model for, hvordan medlemsstaterne kansamarbejde regionalt. Som et kompromis har for-mandskabet foreslået, at medlemsstater i en regionkan samarbejde om fælles anbefalinger vedrørendeisær bevaringsforanstaltninger, som, hvis der opnåsenighed i en region, sendes til Kommissionen, hvoref-ter Kommissionen kan vedtage disse som delegerederetsakter eller gennemførelsesretsakter.

Vedrørende de flerårige forvaltningsplaner handlerdet om rammen for, hvilke forvaltningselementer,planerne skal indeholde. I hvilket omfang skal ek-sempelvis MSY-mål være specificeret i de flerårigeforvaltningsplaner. Dette skal ses i sammenhæng medRådets kompetence til efterfølgende at fastsætte dekonkrete TAC’er.

Det er generelt vores opfattelse, at Rådets og Europa-Parlamentets fælles opgave bør være at beskæftige sigmed principper og de strategiske rammer for regule-ringerne, og der skal være en passende balance i de-tailniveauet i reglerne.

Et udestående er også, om der skal nedsættes flerenye rådgivende råd – bortset fra et rådgivende råd forakvakultur, som Kommissionen oprindeligt foreslog,5/13

Det er vanskelige forhandlinger, som vi er i gangmed, og der er tale om nogle knaster, hvor der er reeluenighed. Men vi håber fra formandskabets side, atdet kan lade sig gøre at samle medlemsstaterne ogvedtage en generel indstilling. Hvis det ikke er mu-ligt, vil formandskabet fremlægge en fremskridtsrap-port med status for forhandlingssituationen.

Det sidste forslag i reformen af fiskeripolitikken erDen Europæiske Hav- og Fiskerifond. Her vil for-mandskabet fremlægge en fremskridtsrapport med enbeskrivelse af forhandlingerne under det danske for-mandskab, herunder de knaster, der stadig udestår, foreksempel ophugningsstøtten.

Formandskabet har fremlagt udkast til kompromistek-ster på dele af forslaget, mens andre dele af forslagetudskydes, blandt andet fordi det hænger tæt sammenmed andre reformforslag, især det horisontale forslagom fælles bestemmelser for de Europæiske fonde oggrundforordningens udformning. Det bliver nu op tildet cypriotiske formandskab at drive processen vide-re.

Jeg går nu videre med landbrugs– og dyrevelfærdssa-gerne, hvor alle sager forelægges til orientering.6/13

På rådsmødet skal vi have en drøftelse af centraleemner i forslaget om landdistriktspolitikken. Der vilgenerelt være fokus på, hvordan vi optimerer landdi-striktspolitikkens indsatser inden for miljø, natur ogklima.

En mulighed kunne være at gøre det juridisk bindendefor medlemsstaterne at bruge mindst 25 % af landdi-striktsmidlerne til indsatser inden for miljø, økologiog klima. I Kommissionens forslag står målsætningenom de 25 % i en af forslagets betragtninger, men vistøtter, at målsætningen styrkes ved at blive flyttet indi selve forslaget, så det bliver juridisk bindende. Deter i øvrigt den danske holdning, at det skal være mu-ligt at bruge alle landdistriktsmidlerne på miljø-, kli-ma- og naturforanstaltninger.

En anden mulighed kunne være at fastsætte en højereEU-medfinansieringssats til foranstaltninger rettetmod miljø, natur og klima. Som udgangspunkt fore-slår Kommissionen, at EU medfinansierer 50 % afudgifterne til landdistriktspolitikken, men der givesmulighed for en højere medfinansiering til visse for-mål. Jeg synes, det er oplagt, at vi bruger denne mu-lighed på miljø- og klimaindsatser og hæver medfi-nansieringssatsen, gerne til 100 %.

Det er formandskabets intention at præsentere ensamlet fremskridtsrapport for alle syv forslag, derindgår i reformen af landbrugspolitikken.

Formandskabet vil i fremskridtsrapporten gøre statusover forhandlingssituationen, inden det cypriotiskeformandskab tager over. Fremskridtsrapporten vil væ-re suppleret af de konkrete ændringsforslag, som for-mandskabet har fremsat. Jeg vil nævne nogle udvalgteemner fra fremskridtsrapporten:

I forhold til forslaget om direkte støtte vil der stadigvære behov for at drøfte ’greening’. Det er isærspørgsmålet om, hvordan vi sikrer den fleksibilitet iordningen, som medlemsstaterne efterspørger. Set fradansk side er det vigtigt, at vi med reformen sikrer enreel ’greening’ af landbrugspolitikken og ikke blotskaber yderligere bureaukrati. Derfor mener vi, at detskal være muligt at lave målrettede regionale indsat-ser. Flere andre medlemsstater lægger også vægt på,at dele af miljøfokusområderne kan udlægges samlet.

Når det gælder forslaget om intern udjævning af støt-ten [det vil sige internt i den enkelte medlemsstat],finder mange medlemsstater, at der bør være merefleksibilitet for den enkelte medlemsstat i forhold til,om støtten skal udjævnes og i hvilket tempo, det i gi-vet fald skal ske – det er vi enige i fra dansk side.

Jeg vil også nævne definitionen af begrebet ”aktivlandbruger”. Der har vist sig at være bred opbakningtil formandskabets forslag om, at fokus skal være på,om arealet anvendes eller kan anvendes til landbrugs-produktion, i stedet for at medlemsstaterne skal kon-trollere, hvor stor en andel af landbrugerens samledeindtægter, der stammer fra ikke-landbrugsaktiviteter.

I forslaget om landdistriktspolitikken har der væretfokus på at skabe forenkling og fleksibilitet i forord-ningens anvendelse. Et af de større udeståender erspørgsmålet om, hvordan natur-, miljø- og klimatiltagi søjle II påvirkes af de nye krav til ’greening’ i søjleI.

Et flertal af medlemsstater synes, at MVJ-ordningerne[miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger] under søjle IIikke skal påvirkes af ’greening’. Det er vi ikke enige ifra dansk side, da det vil kunne medføre dobbeltkom-pensation. Det er min holdning, at ’greening’ ogsåskal være med til at hæve indsatsen i søjle II.

Vedrørende forslaget om markedsordningen vil jegnævne, at der er mange medlemsstater, som finder, atmuligheder for opkøb til intervention skal forbedres,og at det kan ske til øgede priser. Det er vi ikke enigei fra dansk side, og vi kan støtte Kommissionens for-slag. Men det er emner, som vi forventer at komme tilat drøfte i tiden fremover, da Europa-Parlamentet og-så ventes at have fokus på dette.9/13

I forslaget om den horisontale forordning – som ved-rører finansiering, forvaltning og overvågning aflandbrugspolitikken – har der i høj grad været fokuspå at nå frem til en enklere administration af EU’slandbrugspolitik.

Forenkling af landbrugspolitikken, både for landbru-gere og myndigheder, har længe været en generel pri-oritet, som vi har haft sammen med de andre med-lemsstater, hvilket også afspejles i formandskabstek-sterne.

Vi er nu for alvor kommet i gang med forhandlinger-ne om fremtidens landbrugspolitik, men der er stadiget stykke vej til målet. Der vil ske ændringer under-vejs, ikke mindst når Europa-Parlamentet kommermed sin udtalelse. Et første udkast hertil forventes in-den for kort tid. Og vi må også forvente, at indholdet ide flerårige finansielle rammer vil få stor betydningfor forhandlingerne om landbrugspolitikken. Den en-delige vedtagelse forventes under det irske formand-skab i 1. halvår 2013.

Vi bakker fra dansk side op om rådskonklusionerne,der understøtter grøn innovation og teknologisk ud-vikling i landbrugs- og fødevaresektoren.

Konklusionerne bygger på Kommissionens rapportom virkningen af transportforordningen fra november2011 samt Kommissionens meddelelse om en dyre-velfærdsstrategi for 2012-2015 fra januar 2012.

Rådskonklusionerne udtrykker generel tilfredshedmed de initiativer, som Kommissionen har fremlagt isin dyrevelfærdsstrategi og rapport om transportfor-ordningen.

Derudover er der støtte til Kommissionens initiativerfor at forbedre efterlevelsen af de nuværende reglerpå dyrevelfærdsområdet.

I forbindelse med arbejdet med rådskonklusionernehar man fra dansk side haft ambitiøse målsætninger,og det har blandt andet været en prioritet i forhandlin-gerne at få indsat håndfaste konklusioner på trans-portområdet.

Flere af disse målsætninger er opnået, idet Rådetblandt andet opfordrer Kommissionen til at fastsætteregler om arealkrav for svin og indvendige højdekravsamt iværksætte tiltag til forbedring af navigationssy-stemerne.

Der har dog desværre ikke været muligt at få opbak-ning i Rådet til at opfordre Kommissionen til ativærksætte en egentlig revision af transportforordnin-gen, herunder fastsætte en maksimal transporttid forslagtedyr.

Helt grundlæggende mener regeringen, at der er be-hov for at højne velfærden for dyr, der transporteres,og selvom konklusionerne ikke indeholder en opfor-dring om revision af reglerne [fordi det er et kom-promis], finder regeringen, at de vil være med til atsikre, at der holdes fokus på området samtidig med, atkonklusionerne vil kunne medføre egentlige forbed-ringer på området.

Rådskonklusionerne er dermed et skridt i den rigtigeretning for at forbedre dyrs velfærd under transport,og på den baggrund lægger regeringen op til at støtterådskonklusionerne.

Forslaget fastsætter de dyresundhedsmæssige betin-gelser, der skal gælde ved ikke-kommerciel transportaf selskabsdyr over landegrænser, blandt andet kravtil id-mærkning og identifikationsdokument. Der fast-sættes også regler for den kontrol, der skal finde sted iforbindelse med transport over landegrænser. Forsla-get sigter på at gøre det lettere for private at rejse med12/13

Dansk holdning

Regeringens holdning