Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 3. april 2012
TALEPUNKTtil samrådsspørgsmål K(Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)om reformen af den fælles fiskeripolitikDet talte ord gælderSamrådsspørgsmål KMinisteren bedes redegøre for, hvilke elementer den nye EU-fiskerireform efter ministerensopfattelse skal indeholde både set ud fra et dansk perspektiv og fra et samlet EU-perspektiv,og hvilke initiativer ministeren vil tage for at opnå disse mål.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
SVAR:Indledning- Udvalget har anmodet om min besvarelse af spørgsmål K vedrø-rende fiskerireformen, og hvilke elementer reformen skal inde-holde – dels fra et dansk perspektiv og dels fra et EU-perspektiv,samt hvilke initiativer jeg vil tage for at opnå disse mål.- Fiskerireformen er som bekendt det helt dominerende emne påfiskerisiden under det danske formandskab. Og en opgave jeg –og mit embedsmandsapparat – kaster rigtig mange kræfter i at fåfremmet så meget som muligt under dansk formandskab.- Det tekniske arbejde med forslagene har været godt i gang i ad-skillige måneder nu. Det er min ambition at opnå generel indstil-ling på grundforordningen, som jo fastlægger de overordnede1
rammer på fiskeriområdet. Endvidere forventer jeg også at opnågenerel indstilling på markedsordningen – samt at opnå delvisgenerel indstilling på det finansielle instrument. [”Generel ind-stilling” vedtages af Rådet og danner udgangspunkt for Rådetsefterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet.]
Problemerne i den nuværende fiskeripolitik- Det er 10 år siden EU sidste gang underkastede fiskeripolitikkenen revision.- Der er mange meninger om, hvorvidt den nuværende fiskeripoli-tik har leveret. Jeg vil afholde mig fra at give den nuværende fi-skeripolitik ”karakterer” Imidlertid kan vi dog konstatere, atden førte politik på en række områder er kommet til kort.- Mange bestande fiskes fortsat på et ikke-bæredygtigt grundlag, ,og mange tusinde tons gode spisefisk ryger hvert år tilbage i ha-vet, hvor de færreste overlever. Dette er helt uholdbart fra en-hver synsvinkel.- Vi må få bragt udsmiddet af fisk til ophør.
Udsmid/fangstkvoter- Den helt centrale målsætninger for mig i reformarbejdet er enmiljømæssig mere bæredygtig udvikling af det europæiske fi-skeri
2
- Der er allerede fastlagt en overordnet dansk holdning med Fol-ketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011.- Den henholder vi os til – det vil sige en økosystemtilgang oggennemførelse af havstrategidirektivets og biodiversitetskonven-tionens mål, herunder fjernelse af discard og introduktion affangstkvoteforvaltning.- Regeringen støtter gennemførelse af et forbud mod discard, hvorder i nogle områder kan være særlige forhold, der taler for engradvis indførelse.- Det er i den sammenhæng vigtigt at give prioritet til udvikling afselektive og skånsomme redskaber og fangstmetoder.- Hvis det lykkes at få vedtaget et effektivt forbud mod discard,og alle fangster bringes i land og bliver registreret, så vil det væ-re logisk, at kvoterne kan forøges på grundlag af videnskabeligrådgivning, der beregnes ud fra at alle fangster nu afskrives påkvoten.- Jeg vil også være indstillet på, at et effektivt discardforbud led-sages af år-til-år fleksibilitet, og at der med fuld dokumentationikke længere er behov for indsatsregulering.- Jeg vil godt understrege, at der er mange medlemsstater, som ermodstandere af et egentligt forbud mod discard.- Det er derfor vanskelige forhandlinger, som vi står overfor.- Det indebærer også, at det bliver vanskeligt at få et kraftfuldtdiscardforbud med fuld dokumentation, som omfatter mange ar-ter og en stram tidsplan, hvilket er forudsætningen for, at man3
kan opnå højere kvoter og se på eventuelle byrdelettelser i for-hold til andre regler.- Men jeg tror fortsat, at det vil være muligt at finde en løsning.- Det er min forventning, at vi gennem en gradvis tilgang kanskabe forståelse og villighed på tværs af EU til i større og størreomfang at basere forvaltningen på fangstkvoter. Vi må startemed de mindst komplicerede fiskerier for at få opbygget erfarin-ger undervejs. Samtidig skal vi målrette støtte fra den nye fiske-rifond til udvikling af selektive redskaber og fangstmetoder.- Jeg bruger rigtig meget tid for øjeblikket på at gøde jorden hosmine ministerkolleger for en sådan gradvis introduktion af for-bud mod udsmid i den fælles fiskeripolitik, sådan som Kommis-sionens forslag også lægger op til.
Erklæring om udsmidsforbud i Skagerrak- Et vigtigt redskab til at kunne overbevise de af mine kolleger,som forholder sig skeptisk til anvendelsen af fangstkvoter, er re-alisering af udsmidsforbud i Skagerrak.- Tilbage i november undertegnede jeg sammen med min svenskeog norske kollega en erklæring om et forbud mod udsmid i Ska-gerrak pr. 1. januar 2013. Erfaringerne fra det her ”stor-skala”forsøg tror jeg vil være med til at bane vejen for den gradvise in-troduktion af udsmidsforbud i resten af EU’s fiskerier.- Jeg tror, vi må indse, at det kommer til at tage noget tid at nåfrem til et europæisk fiskeri uden udsmid – nok også længereend Kommissionens forslag lægger op til. En række lande for-søger at udvande eller udsætte et forbud mod udsmid.4
- Min vision er, at Skagerrak bliver et udstillingsvindue for at detkan lade sig gøre, og at både fiskere og administratorer bliveroverbevist af rækken af fordele, som følge af det reducerede be-hov for regler og kontrol.Miljø generelt- Afskaffelsen af udsmid er centralt for at sikre en bæredygtig fi-skeripolitik – og generelt skal hensynet til miljøet vil være i cen-trum for reformen af den fælles fiskeripolitik.
- Mere overordnet betragtet er kodeordet for mig en økosystem-tilgang. Det skal være slut med kortsigtet forvaltning af enkelt-arts-fiskerier. Derimod skal vi i højere og højere grad satse påmere langsigtet forvaltning af samlede økosystemer.
- Det skal blandt andet ske via flerårige forvaltningsplaner, deromfatter samlede fiskerier og det samlede økosystem. Et af må-lene med forvaltningsplanerne skal være at sikre, at vi får ned-bragt alle fiskerier til det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY)i 2015 eller så hurtigt som overhovedet muligt.
Kapacitet- Et andet centralt problem er, at den nuværende fiskeripolitik ik-ke i tilstrækkelig grad på europæisk plan har medført reduktio-ner i kapaciteten.
- I Danmark har vi indført omsættelige kvoter. Selvom de harmedvirket til at skabe bedre balance mellem kapaciteten i fisker-flåden og fiskerimulighederne, så er de stadig omdiskuterede.
5
- Kommissionen ønsker at gøre en sådan model med omsætteligefiskerirettigheder obligatorisk for landene.
- Men en række medlemslande er ganske kritiske overfor en mo-del med omsættelige fiskerirettigheder – særligt at den skal væreobligatorisk. Derfor må vejen frem være at sige, at indførelse afomsættelige rettigheder for landene skal være en mulighed – ogaltså ikke obligatorisk.
- Samtidig skal vi sikre, at der findes alternative muligheder forlande, som ikke finder at omsættelige fiskerirettigheder passerpå deres fiskerisektor.
Regionalisering- Mange lande er positive over for øget regionalisering.
- De fleste er enige i, at det må være slut med ”millimeter-politik”i Bruxelles. Men hvad erstatningen skal være, er der så en heldel bud på – og Kommissionens bud er ikke særligt klart.
- Første opgave må derfor være at blive mere klar på, hvad viegentlig mener en regionaliseringsmodel skal rumme. Derforlægger jeg også op til en drøftelse heraf på april-rådsmødet.
- Min egen tilgang er, at vi selvfølgelig skal have meget af detail-reguleringen væk fra Bruxelles. Dette skal i højere grad overla-des til medlemslandene at enes om de forskellige fiskeriområ-der.
- Men når det så er sagt, så er det altså også vigtigt, at vi ikke fåren regulering og kontrol, der foregår ud fra forskellige ambiti-6
onsniveauer. Der skal være fornøden ensartethed og standardise-ring [level playing field] i reguleringen og kontrollen.
Afslutning
- Afrundende skal jeg blot bemærke, at reformen af markedsord-ningen, Den europæiske Hav- og Fiskerifond samt den eksternedimension er andre vigtige elementer af reformen, som tidendesværre ikke tillader jeg kommer ind på i denne omgang. Forså vidt angår særligt den eksterne dimension har vi jo også tidli-gere her i Folketinget haft en indgående drøftelse heraf.
- Og så kan jeg da til slut ikke lade være med at bemærke, atkommissær Damanaki på møde mellem hende og mig før påskeudtrykte stor ros til det danske formandskab indtil videre – jegvil gøre mit bedste til, at hun siger det samme om tre måneder!
Ca. 1400 ord.
7
