Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. april 2012stillet følgende spørgsmål nr. 231 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål 231:

”Ministeren bedes redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser, hvis stoffetclorsulon opføres på bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010, og forhvordan hun vil modvirke disse negative konsekvenser.”

Svar:

Jeg har forelagt sagen for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, jeg kan henholdemig til:”Clorsulon er et middel mod leverikter hos drøvtyggere. Leverikter er parasitter, derforekommer på våde engarealer. Indikationen for anvendelse af clorsulon er derforprimært kreaturer, som afgræsser våde engarealer. Leverikter er et stigende problem hosmalkekøer i EU.Når stoffet clorsulon er blevet optaget på bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr.37/2010 med en grænseværdi for mælk, betyder det, at der er fastsat en grænseværdifor, hvor store restkoncentrationer af stoffet, der lovligt kan være til stede i mælk framælkeproducerende køer.Clorsulon må imidlertid ikke anvendes til mælkeproducerende dyr, og der findes etalternativt middel mod leverikter, som er godkendt til dyr, hvis mælk anvendes tilkonsum.

Når clorsulon alligevel opføres på bilaget til Kommissionens forordning, skyldes det, atstoffet kan anvendes til goldkøer. Det vil kunne medføre clorsulonrester i mælken, nårmælkeproduktionen starter igen. Denne risiko vurderes dog som meget lille.Da stoffet clorsulon endvidere har en lav akut giftighed, vil enkeltstående mindreoverskridelser af ADI (det højeste daglige indtag gennem et helt liv uden, at det udgøren sundhedsmæssig risiko) ikke have nogen nævneværdig sundhedsmæssig betydning.”