Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationerDen 12.marts 2012
Samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskerionsdag den 14. marts 2012Samrådsspørgsmål I:"Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til den kommende dagsorden forrådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. og 20.marts 2012 samt eventuelle sager,hvortil der søges mandat i Europaudvalget."TALEPUNKTDet talte ord gælder-
Jeg forelægger tosager til forhandlingsoplæg i Euro-paudvalget på fredag.Det drejer sig om punkt 6 omfødevarer til spædbørn og småbørn samt fødevarer tilsærlige medicinske formål og punkt 7 om anvendelseaf direkte betalinger til landbrugere for 2013. De øv-rigesager forelægger jeg til orientering.
Punkter til forhandlingsoplæg (tidlige forelæggelser)[Der er tale om tidlige forelæggelser. Sagerne er ikke på dagsordenen for rådsmødet.]
6.Fødevarer til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige medicinske for-mål-
Fødevarer bestemt til særlig ernæring er ifølge detnugældende direktiv fødevarer, der adskiller sig fraalmindelige fødevarer, da de er specielt fremstilledeprodukter, som har til formål at opfyldespecifikke er-
1/18
næringsmæssige behov i bestemte befolkningsgrup-per.Indhold
-
Formålet med forslaget er at forenkle og præciserelovgivningen på området. Kommissionen foreslår, atbegrebet ”fødevarer bestemt til særlig ernæring” af-skaffes.
-
Ifølge forslaget vil forordningen fremadrettet værebegrænset til at finde anvendelse på et antal klart af-grænsede og definerede kategorier af fødevarer. Dissekategorier er:
--
1) modermælkserstatninger og tilskudsblandinger,2) forarbejdede fødevarer baseret på cerealier ogbabymad til spædbørn og småbørn, samt
-
3) fødevarer til særlige medicinske formål.
-
De eksisterende definitioner af de tre pågældende ka-tegorier er indarbejdet i forslaget.
-
Begrundelsen for at afgrænse forslaget til disse kate-gorier er, at kategorierne er identificeret som værendeaf afgørende betydning for bestemte, nærmere af-grænsede grupper af forbrugere med særlige ernæ-ringsmæssige behov.
-
De øvrige fødevarekategorier [såsom glutenfrie pro-dukter eller sportsprodukter], der er reguleret underdet nugældende rammedirektiv eller i særregulering2/18
udstedt i medfør heraf, vil dermed falde uden for for-ordningens anvendelsesområde og vil være reguleretaf den øvrige fødevarelovgivning i EU - herunderblandt andet reglerne om anprisninger, berigelse samtde generelle mærkningsregler.
-
Forslaget indeholder kriterier for fastlæggelsen afkrav til sammensætning af og oplysning om de føde-varekategorier, der er omfattet af forslaget. Som ek-sempel må oplysninger om de berørte fødevarer ikkevære vildledende, og ligeledes skal fødevarernes eg-nethed til at opfylde de særlige ernæringsmæssige be-hov være videnskabeligt dokumenteret.
-
Der lægges desuden op til, at Kommissionen senest toår efter forordningens ikrafttræden opretter og efter-følgende opdaterer en EU-positivliste over stoffer,herunder vitaminer, mineraler og aminosyrer, somkan tilsættes de fødevarekategorier, der er omfattet afforslaget.
Formandskabets kompromisforslag
-Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, derlægger op til, at forordningen også skal omfatte slan-kekostprodukter, der erstatter en hel dagskost, herun-der de såkaldte Very Low Calorie Diet-produkter(VLCD-produkter).
-
Der lægges ikke op til ændringer i Kommissionensforslag for så vidt angår slankekostprodukter, der ale-ne er bestemt til at erstatte ét måltid. Disse foreslås3/18
reguleret under den generelle fødevarelovgivning,herunder anprisningsforordningen.
-
Tilsvarende lægges der op til, at gluten- og laktosefrifødevarer reguleres under mærkningsforordningen,frem for at blive reguleret under anprisningsforord-ningen, som oprindeligt foreslået af Kommissionen.
-
Som kompromis foreslås endvidere, at den Europæi-ske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) skal vurderede særlige ”børnemælk” (”growing up milks”), somer mælkedrikke med tilsatte vitaminer og mineraler,som markedsføres til børn under 3 år i visse med-lemsstater. Så vidt jeg er orienteret, markedsføres dedog ikke i Danmark.
-
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil afgive sinudtalelse i første behandlingen i maj 2012. Europa-Parlamentets miljøudvalg offentliggjorde den 29. fe-bruar sin betænkning, og på den baggrund vurderesdet, at Rådet og Europa-Parlamentet ikke ligger langtfra hinanden i forhandlingerne. Men vi må afventeden endelige holdning fra Europa-Parlamentet.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissio-nens forslag. Regeringen støtter princippet om, at om-rådet i vidt omfang reguleres horisontalt – under for-udsætning af, at man i forslaget ikke går på kompro-mis med det eksisterende niveau for fødevaresikker-4/18
hed, forbrugerinformation samt det indre markedsfunktion.
-
Regeringen forholder sig positivt til de kompromiser,som tegner sig i Rådet, og som er afbalancerede i for-hold til behovet hos bestemte, nærmere afgrænsedegrupper af forbrugere med særlige ernæringsmæssigebehov.
7. Anvendelse af direkte betalinger til landbrugere for 2013-
Den nye forordning for direkte betalinger, som vedta-ges i forbindelse med reformen af landbrugspolitik-ken, forventes at træde i kraft fra 1. januar 2014.
-
Kalenderåret 2013 bliver dermed et overgangsår mel-lem det eksisterende regelsæt og det nye.
-
Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til enovergangsordning, der opstiller en ramme for den di-rekte støtte, der kan søges om i 2013. Forslaget tagerudgangspunkt i de udbetalinger, der allerede findesfor ansøgningsåret 2012.
-
Derjusteres for, at visse forhold er ændret – eksem-pelvis indfasningen af den direkte støtte i de nye med-lemsstater.
-
Der er elementer i den nuværende ordning, der ikkevidereføres. Det gælder blandt andet den mulighed,det Forenede Kongerige og Portugal har for at gen-nemføre frivillig modulation. Det vil sige muligheden5/18
for frivillig overførselaf midler fra søjle I [direkte be-talinger] til søjle II [landdistriktsprogrammet]. DetForenede Kongerige vilgerne opretholde mulighedenfor at overføre midler i 2013.
-
De nye medlemsstater har hidtil haft mulighed for atyde nationalt finansierede tillæg til de direkte betalin-ger. Den mulighed bortfalder. De berørte medlemssta-ter har påpeget, at det vil medføre reduktioner i udbe-talingerne til landmændene i 2013. Deønsker derfor,at denne mulighed opretholdes i overgangsforslaget.
-
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale omønsker, der vil forhøje EU-budgettet. Der er heller ik-ke tale om ændringer, der vil berøre udbetalingerne iDanmark.
Danmark vil støtte Kommissionens forslag eller etkompromisforslag, der kan støttes af et flertal af med-lemsstaterne, idet der hovedsagligt er tale om en vide-reførelse af nuværende bestemmelser.
Punkter til orientering
1. Forenkling af landbrugspolitikken-
Reformen af den fælles landbrugspolitik er en god lej-lighed til at skabe reelle forenklinger. Det er bedre athave en enkel og forståelig lovgivning fra begyndel-sen frem for at skulle rette op efterfølgende.
6/18
-
Sidste år udarbejdede Danmark og en gruppe andremedlemsstater en række overordnede principper forforenkling af den fremtidige landbrugspolitik. Prin-cipperne fik opbakning fra 26 medlemsstater oggårblandt andet ud på følgende:-den fælles landbrugspolitik skal samlet blive billi-
gere og enklere at administrere, og de administra-tive omkostninger for støttemodtagerne skal redu-ceres,-der bør anvendes en risikobaseret fremgangsmåde
for kontroller for både administrationen og støt-temodtagerne,-medlemsstaterne skal have mulighed for skøn og
fleksibilitet, særligt i relation til landdistriktspro-grammet, og-der skal være større proportionalitet i forbindelse
med kontrol og sanktioner.-
I arbejdet med reformforslagene har alle medlemssta-ter efterspurgt og foreslået forenkling af konkreteelementer i forslagene. Forslagene fra medlemsstater-ne indgår i vores løbende arbejde.
-
Det, vi fra dansk side ønsker, er, at ministrene forplig-ter sigtil løbende at forholde sig til forenkling underresten af reformarbejdet. Regeringen lægger derforvægt på, at Rådet gør status over, hvilke forenklings-tiltag, der er opnået, indenreformen bliver vedtaget.
-
Tidligere blev der først tænkt over forenkling, når for-slagene var vedtaget. Ambitionen er denne gang, at vi7/18
tænker forenkling ind i reformen, inden den blivervedtaget.
2. Reformen af den fælles fiskeripolitik - grundforordningen-
Formandskabet lægger op til orienterende debatter omalle tre forslag, der indgår i reformen af fiskeripolitik-ken.
-
I Kommissionens forslag til en ny grundforordning erden overordnede målsætning, at den fælles fiskeripo-litik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteternebliver miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredyg-tige.
-
På rådsmødet skal vi drøfte Kommissionens forslagom forbud mod discard, som er et af de essentielleelementer i forslaget.
-
Kommissionen har foreslået en gradvis indførelse afet forbud mod discard og krav om fuld registrering afalle fangster. Fiskeriet skal være fuldt dokumenteretved anvendelse af kameraovervågning, elektronisklogbog, VMS eller ved observatører.
-
På rådsmødet skal man drøfte nogle konkrete be-stemmelser om implementeringen af et forbud moddiscard.
-
For det første skal der drøftes en tidsplan for indfø-relse af et discardforbud.8/18
-
For det andet skal det drøftes, hvordan uønskede fisksom eksempelvis små fisk og fisk, som etland ikkehar nogen kvote for – eller ikke har tilstrækkelig kvo-te for – skal håndteres i et system, hvor alle fangsterskal landes.
-
For det tredje skal vi drøfte, hvordan markedsordnin-gen og fiskerifonden kan bidrage til at undgåuønskede fangster gennem brug af selektive redska-ber og til at implementere et forbud mod discard.
Der er allerede fastlagt en overordnet dansk holdningmed Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011.Generelt set arbejder vi for at sikre et bæredygtigt fi-skeri blandt andet gennem integrering af fiskeripoli-tikken i en bred havpolitisk sammenhæng, baseret påen økosystemtilgang. Herunder gennemførelse afhavstrategidirektivets og biodiversitetskonventionensmål, fjernelse af discardog introduktion af fangstkvo-teforvaltning.
-
Regeringen støtter gennemførelse af et forbud moddiscard, hvor der i nogle områder kan være særligeforhold, der taler for en gradvis indførelse. Det er iden sammenhæng vigtigt, at der også er fokus på atreducere fangsten af uønskede fisk. Det skal ske vedsamtidig at give prioritet til udvikling af selektive ogskånsomme redskaber og fangstmetoder.
9/18
3. Reformen af den fælles fiskeripolitik - markedsordningen-
Drøftelsen om markedsordningen vil fokusere på trecentrale aspekter. For det første producentorganisati-onernes rolle i forhold til at fremme bæredygtig ud-nyttelse af fiskeri og akvakultur; for det andet forbru-gerinformation; og for det tredje, om der er behov forandre markedsinstrumenter for at understøtte imple-menteringen af en ny fælles fiskeripolitik.
-
Med hensyn til producentorganisationer går vi ind for,at de bør baseres på størst mulig grad af frivillighed.Det bør fortsat være op til medlemsstaterne at beslut-te, om producentorganisationerne skal varetage opga-ver i forhold til forvaltning. Vi må dog også erkende,at mange af de andre medlemsstater mener, at produ-centorganisationernes rolle skal styrkes.
-
I forhold til forbrugerinformation synes jeg, det ervigtigt, at der bliver overensstemmelse mellem de ho-risontale regler om fødevaremærkning, regler om for-brugerinformation i fiskerikontrolforordningen, og deforeslåede regler om forbrugeroplysning på fiskevarerog akvakulturprodukter i markedsordningen. Det vilgavne både producenter og forbrugere.
-
Hvad angår behovet for andre markedsinstrumenter,er det regeringens holdning, at markedsordningen skalreformeres grundlæggende.Regeringen støtter Kom-missionens forslag om, at ordningen med udtag af fiskmed offentlig støtte ophører. Den finansielle støttebørsåledes flyttes fra direkte prisintervention til for-10/18
anstaltninger, der støtter sektorens konkurrenceevnemed fokus på bæredygtigt fiskeri.
4. Reformen af den fælles fiskeripolitik – Den Europæiske Hav- og Fiskerifond-
I december orienterede jeg om fiskerifonden, som erdet nye finansielle instrument for fiskeripolitikken iperioden 2014-2020. Den nye fond afløser den eksi-sterende fiskerifond og de eksisterende regler om støt-te til kontrol og dataindsamling. Derudover inddragesstøtteforanstaltninger til markedsordningen for fiskeriog akvakultur samt integreret havpolitik.
-
På rådsmødet vil der være fokus på, hvilkeprioriteterog foranstaltninger, medlemsstaterne ser som afgø-rende for, at fonden kan bidrage til den reformeredefiskeripolitiks målsætninger.
Som tidligere nævnt er der fastlagt en overordnetdansk holdning med Folketingets vedtagelse V42 af7. april 2011.
-
Specifikt i forhold til fonden er det vores opfattelse, atmidlerne i højere grad skal anvendes til aktiviteter,der sikrer den marine biodiversitet, økosystemforvalt-ning, bidrager til bæredygtigt fiskeri og understøtterinnovation. Tilsvarende skal midlerne fra fonden i hø-jere grad kunne anvendes til at forbedre datagrundla-get for fiskeripolitikken og den videnskabelige råd-givning. Og fonden skal yderligere blandt andet ogsåbidrage til at løse kontroludfordringer.11/18
5. Den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik-
I november måned orienterede jeg om indholdet iKommissionens meddelelse om den eksterne dimen-sion. Grundlæggende er udgangspunktet, at den eks-terne dimension i den fælles fiskeripolitik skal være ioverensstemmelse med de principper og mål, der fast-lægges internt for EU – med særlig fokus på at sikrebæredygtighed i forhold til fiskeriressourcer og demarine økosystemer.
-
På det kommende rådsmøde forventes der vedtagetrådskonklusioner om den eksterne dimension.
Udkastet til rådskonklusioner flugter med de princip-per, der var enighed om på samrådet om fiskeripart-nerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12.januar 2011. Ligeledes ligger det på linje med deelementer i V 42, som specifikt henviser til den eks-terne dimension.
-
Jeg vil særligt fremhæve følgende elementer i udka-stet til rådskonklusioner, som er i overensstemmelsemed danske prioriteter:-
Det fastslås, at udgangspunktet for de eksterne re-lationer er, at EU følger de samme principper forfiskeriforvaltning, som er gældende internt i denfælles fiskeripolitik.
-
Det fremhæves, at EU alene må fiske på over-skudsmængder.12/18
-
Der er fokus på forbedrede videnskabelige be-standsvurderinger, styrket kontrol og forbedret re-gionalt samarbejde i fiskeriforvaltningen.
-
Der skal i aftalerne stilles krav om overholdelse afmenneskerettigheder og demokratisk udvikling.
-
Fiskeripartnerskabsaftaler skal tilgodese lokalbe-folkningen.
-
Evalueringsrapporter om aftalerne skal stilles tilrådighed for medlemsstaterne i god tid, før vedta-gelsen af forhandlingsmandatet til Kommissionenom at indlede forhandlinger med et tredjeland, ogdet understreges, at evalueringsrapporter bør of-fentliggøres.
-
Det fremhæves, at fiskeripartnerskabsaftalerne ereksklusive aftaler, det vil sige at EU’s fiskere ikkekan fiske udenfor en given aftale.
-
Afslutningsvist vil jeg nævne, at det i konklusionernenu også er nævnt, at der om nødvendigt træffes EU-foranstaltninger som reaktion på tredjelandes for-sømmelser i overensstemmelse med international retmed henblik på at sikre en effektiv bevarelsesindsats.
Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne, der ihøj grad lever op til de krav, vi fra dansk side har hafttil ændringer af den eksterne dimension af EU’s fiske-ripolitik.
13/18
-
Regeringen henholder sig her generelt til principper-ne, der indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7.april 2011.
Punkter til orientering (tidlige forelæggelser)[Der er tale om tidlige forelæggelser. Sagerne er ikke på dagsordenen for rådsmødet.]
8. Elektronisk identifikation af kvæg-
Forslaget vedrører en ændring af reglerne om identi-fikation af kvæg og en ophævelse af den frivilligemærkningsordning for oksekød.
-
Forslaget fastsætter regler for frivillig indførelse afelektronisk identifikation af kvæg. Flere medlemssta-ter, herunder Danmark, har allerede indført obligato-risk elektronisk identifikation af kvæg. Imidlertid be-nytter medlemsstaterne forskellige tekniske løsnin-ger, og derfor er det hensigtsmæssigt at få harmoni-seret reglerne, så systemerne kan tale sammen i frem-tiden.
-
Desuden foreslår Kommissionen at ophæve den frivil-lige mærkningsordning for oksekød, så der ikke læn-gere vil være krav om godkendelse af frivillig mærk-ning. Kommissionen vurderer, at ordningener admini-strativt byrdefuld i en grad, som ikke bliver opvejet affordelene ved ordningen.
Regeringen forholder sig positivt til forslaget.
14/18
9. Enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere-
Forslaget er et af de mindre forslag, som indgår i re-formen af landbrugspolitikken.
-
Aktuelt har de vinproducerende medlemsstater årligtmulighed for at overføre midler fra vinordningerne tilenkeltbetalingsordningen. Danmark har ikke adgangtil de særlige vinordninger og har derfor heller ikkemulighed for overførsel.
-
Kommissionen foreslår, at de berørte medlemsstaterén gang for alle skal beslutte, om de vil overføre mid-lerne. Det skal ske inden den 1. december i år.
-
Flere af de berørte medlemsstater har fremført, at deikke kan tage endelig stilling til overførslen af midler,før de kender resultatet af forhandlingerne om refor-men af landbrugspolitikken, hvilket først forventes ef-ter den foreslåede skæringsdato [den 1. december iår].
Fra dansk side kan vi støtte forslaget, men vi har ogsåforståelse for ønsket om at kende udfaldet af de sam-lede reformforhandlinger. Det ser ud til, at hovedpar-ten af medlemsstaterne og sandsynligvis også Europa-Parlamentet vil kunne bakke op om et kompromisfor-slag, der løser problemstillingen med skæringsdatoen.
15/18
10. Særlige landbrugsforanstaltninger på de mindre øer i Det Ægæiske Hav-
Som en del af den fælles landbrugspolitik findes enordning om særlige landbrugsforanstaltninger på demindre øer i Det Ægæiske Hav.
-
Det konkrete forslag drejer sig primært om tilpasningtil Lissabon-Traktatens bestemmelser om delegerederetsakter og gennemførelsesbestemmelser.
-
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har blandt an-det foreslået et øget budget og indførelse af en tilsva-rende ordning for de mindre øer ud for Sicilien.
-
Fra dansk side støtter vi Kommissionens forslag og erskeptiske over for Europa-Parlamentets ændringsfor-slag, som vil betyde en øget bevillingsramme.
11. Fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer-
Efter gældende regler er der et forbud mod at fjerneog medtage hajfinner ombord på fartøjer, mens selvehajkroppen smides overbord – denne metode kaldesfinning.
-
Medlemsstaterne kan dog udstede særlige fiskeritilla-delser til at fjerne hajfinnerne fra kroppen om bord påfartøjet under forudsætning af, at hajkroppene ikkesmides over bord.
-
I praksis har der vist sig en række svagheder i kon-trollen, og Kommissionen foreslår derfor en stram-ning af reglerne. Det betyder, at alle hajer landes med16/18
finnerne på kroppen, og medlemsstaterne vil sålede-sikke længere kunne udstede de særlige fiskeritilla-delser til at fjerne finnerne fra kroppen. For at letteopbevaringen om bord foreslår Kommissionen, at haj-finnerne må skæres delvist igennem og foldes indmod kroppen.
-
Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens forslagom en stramning af de gældende regler, hvilket vilfremmebedre kontrol med fangsterne og dermed etmere bæredygtigt fiskeri.
Siden sidst-
Jeg vil nævne to punkter under siden sidst.
-
I forbindelse med det kommende rådsmøde læggerformandskabet op til en uformel frokostdrøftelse ommodellen for fordelingen af midlerne i landbrugspoli-tikkens to søjler. Baggrunden for drøftelsen er et øn-ske fra mange af mine kolleger i de andre medlems-stater.
-
Der vil ikke blive vedtaget konklusioner, da fastlæg-gelsen af fordelingsprincipperne for landbrugsstøttensker inden for rammerne af forhandlingerne om EU’sflerårige finansielle ramme for 2014-2020. Derforforventes der heller ikke yderligere drøftelser af em-net i regi af landbrugsministrene under dansk for-mandskab.
17/18
-
Uafhængigt af diskussionen om modellen vil den en-delige fordeling af midlerne blive fastlagt ved et sene-re møde i Det Europæiske Råd efter det danske for-mandskab.
-
Jeg vil desuden nævne, at der i starten af februar blevopnået enighed om en ny fiskeriprotokol mellem EUog Grønland for perioden 2013-2016. På den bag-grund vil Kommissionen fremsætte forslag til endeliggodkendelse af aftalen i Rådet og Europa-Parlamentet. I den forbindelse vil forslaget blive fore-lagt Europaudvalget.
18/18
