Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerimarts 2012
TALEPUNKT
Tale til åbent samråd FLF alm. del - spørgsmål H iFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeritorsdag den 1. marts 2012, kl. 15(Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål H"Ministeren bedes redegøre for regeringens forslag om at afskærelandmændene fra at kunne plante energiafgrøder i randzonerne samt giveoffentligheden adgang til randzonerne, herunder hvilke overvejelserministeren har gjort sig i forhold til spørgsmålet om ekspropriation."
Svar:Indledning- Tak for muligheden for at redegøre for den planlagterevision af randzoneloven. Jeg er altid glad for atkomme i samråd, men jeg vil gerne pointere, at det eren meget tidlig diskussion. Det er jo en lov, vikommer til at diskutere i folketingssalen og ogsågerne i samråd, men det er ikke en færdig lov.
1
- Som bekendt har Fødevareministeriet netop afsluttethøringen af ændringsforslaget til loven. Vi gennemgåri disse dage de indkomne høringssvar, – idemokratiets navn hører vi folk, og der kannaturligvis frem til fremsættelsen forekommetilpasninger i lyset af de modtagne svar.- Jeg regner med at kunne fremsætte lovforslaget islutningen af marts, og jeg ser frem til en god debat pådet grundlag til den tid – i overensstemmelse med dennormale lovbehandling.
- Som I måske kan huske, undlod et mindretal iudvalget (S, SF, RV, EL og UFG) i 2011 at stemmefor det oprindelige forslag til randzoneloven , da vihavde stillet to ændringsforslag, som ikke blevvedtaget.
- Mindretallet fandt dengang, at de to stilledeændringsforslag kunne forbedre lovforslaget ved atholde arealerne dyrkningsfri og ved at sikreoffentlighedens adgang hertil.- Det mener vi stadig, og det er baggrunden for, at viforbereder fremsættelsen af et ændringsforslag tilrandzoneloven. Det er der således to gode grunde til.
2
- For det første ønsker vi at forbedre mulighederne for,at offentligheden kan opleve naturen. Vi vil sikreoffentligheden adgang til randzonerne på de vilkår,som naturbeskyttelsesloven helt generelt giver tiludyrkede arealer.- For det andet ønsker vi at bevare oplevelsen af desmukke ådale og åbne landskaber, som findes rundt ilandet, og som er et særkende for Danmark. Derfor vilvi stille forslag hvorefter tilplantning med flerårigeenergiafgrøder langs vandløbenes nærmesteomgivelser ikke længere er tilladt.- Vi vil altså fastholde princippet om dyrkningsfrihed irandzoneloven , også for energiafgrøder.- Jeg vil gerne uddybe baggrunden for de to planlagteændringer yderligere.
Energiafgrøder- Det er vigtigt, at vi ikke ødelægger oplevelsen aflandskabet ved at tillade tilplantning med flerårigeenergiafgrøder, f.eks. energipil, langs vore vandløb.- Energiafgrøder vokser hurtigt og bliver rigtigt høje –- Jeg har ikke noget principielt imod energiafgrøder.Energiafgrøder kan være et vigtigt bidrag tillandbrugsproduktion og indgå i et dyrkningsmønster,3
hvor de gavner klima og miljø og bidrager tillandmandens indtjening. Det er derfor jeg har valgt atindføre et nyt dyrkningstilskud på 500 kr. pr. ha, ogforhøje etablereringstilskuddet til energiafgrøder med1000 kr. pr. ha, så det nu er på 4200 kr. pr. ha.- Men energiafgrøderne skal placeres, hvor de giverstørst gavn og færrest ulemper. (og det er ikke irandzonerne)- I visse tilfælde vil tilplantning med energiafgrøderkunne indgå i en særlig målrettet miljøindsats – foreksempel i vådområder. I disse tilfælde vil der medloven kunne dispenseres fra det generelledyrkningsforbud.- Endelig har jeg noteret mig, at flere har fremført, attilplantning med f.eks. energipil vil kunnevanskeliggøre og fordyre vedligeholdelsen afvandløbene.- Derfor vil vi foreslå, at undtagelsen om, at der måplantes energiafgrøder i randzonen, bliver ophævet.- Der vil stadig kunne etableres vedvarende græs irandzonerne.
4
Offentlig adgang- Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at der ikke ertale om at anlægge stier og etablere anlæg eller giveadgang for heste, køretøjer m.v.- Det er vigtigt for regeringen, at vi alle har enforståelse for naturen og de værdier, som naturen kanbibringe os. Den forståelse kommer ikke af sig selv,men forudsætter, at vi får mulighed for at oplevenaturen. Det er efter min opfattelse vigtigt fornaturbeskyttelsen, at danskerne har mulighed for atopholde sig i og nyde naturen. Det er en forudsætningfor, at man også er parat til at passe på naturen.- Danskerne har ifølge naturbeskyttelsesloven adgangtil fods til udyrkede arealer, det gælder generelt, hvisder i øvrigt er lovlig adgang. Men den tidligereregering indførte sammen med Dansk Folkeparti ensærregel i randzoneloven, der forbød danskerneadgang til randzonearealerne.- Den særregel vil vi gerne ophæve. Danskerne skalselvfølgelig have samme adgang til randzonerne, somde har alle andre steder.- Med det kommende ændringsforslag vil randzonernederfor blive sidestillet med andre udyrkede arealer,hvor adgangen er reguleret i naturbeskyttelsesloven.- I henhold til naturbeskyttelsesloven er der en rækkebegrænsninger i adgangen til udyrkede arealer. Dissebegrænsninger afspejler en afvejning mellem hensynettil lodsejerne og hensynet til borgerne.- Hovedreglen i naturbeskyttelsesloven er, at der kun eradgang fra kl. 6 til solnedgang til fods på privatejedeudyrkede arealer. Cykling og ridning er begrænset til5
eventuelle stier, der gennemskærer de udyrkedearealer. Endvidere er der særlige regler for ophold,som ikke må finde sted inden for 150 m fra beboelses-og driftsbygninger. Hunde kan medtages, men skalholdes i snor.- Disse begrænsninger i adgangen vil med detkommende ændringsforslag også gælde forrandzonerne.- Jeg er desuden opmærksom på, at enkelte lodsejere –for eksempel på grund af særlig bynær beliggenhed –kan blive atypisk hårdt belastet af offentlighedensadgang. Derfor skal der indarbejdes en mulighed for,at disse lodsejere kan ansøge om dispensation foradgangsretten.
6
Ekspropriation- I debatten om randzoneloven har spørgsmålet omekspropriation været fremme flere gange. Og der erallerede varslet flere sagsanlæg.- Randzonelovens formål er at sikre en forbedring afvandmiljøet i forhold til påvirkningen fra gødskning,sprøjtning og dyrkning, og at skabe ny natur.Jeg kan generelt tilslutte mig den tidligere regeringsvurdering af, at der i loven er sikret en rimelig balancemellem de nødvendige miljøhensyn, ikke mindsthehovet for at reducere kvælstofudvaskningen, oghensynet til den enkelte lodsejer.- Det planlagte forslag til ændring af randzonelovenindebærer blandt andet, at adgangen til randzonernefremover kan ske efter naturbeskyttelseslovensgenerelle regler om adgang til udyrkede arealer. Disseregler indebærer ikke ekspropriation.- Som sagt kan enkelte lodsejere dog blive atypisk hårdtbelastet af offentlighedens adgang, men der vil medde påtænkte regler om dispensation blive taget højdefor disse tilfælde.-
7
Afslutning- Afslutningsvis vil jeg gerne tilkendegive, at jeg godter klar over, at de foreslåede ændringer har givetanledning til mange spørgsmål og mangebekymringer, især hos de berørte landmænd.- Men det, der lægges op til, er en afbalanceret brug afnaturen i overensstemmelse med gældende regler inaturbeskyttelsesloven.- Og når det er sagt, så har jeg samtidig en forventningom, at brugerne opfører sig ansvarligt, når de færdes iden nye natur, med respekt for, at de færdes på andenmands ejendom.- Jeg gør opmærksom på, at lovforslaget ikke er fremsat.Der kan selvfølgelig forekomme tilpasninger tilforslaget i lyset af modtagne høringssvar, og jeg serderfor frem til drøftelserne i forbindelse med denegentlige lovbehandling.
8
