Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 21. 02. 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Spørgsmål 139:

”Hvad mener ministeren, der skal gøres for at holde bestanden af vildkatte nede i dekommuner, hvor kattene er til gene for borgerne?”

Svar:

Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 384 af 17. juli 1984 om indfangning og aflivningaf herreløse katte må indfangning og aflivning af herreløse katte kun foretages af enpraktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret og fører tilsyn med.Bestemmelsen i § 2, stk. 1, gælder dog ikke for indfangning og aflivning af herreløsekatte, der på grund af sygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at deter åbenbart, at de af dyreværnsmæssige grunde bør aflives straks, jf. bekendtgørelsens §3.Af § 2, stk. 3, i bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at indfangning med henblik påaflivning kun må ske efter anmodning fra kommunen, medmindre dyrlægen finder, ataflivning må anses for påkrævet af dyreværnsmæssige grunde. Indfangning med henblikpå andre foranstaltninger end aflivning kan ske efter anmodning fra enhver. Eksemplerpå andre foranstaltninger end aflivning er neutralisering og genudsætning.Det er således først og fremmest kommunernes ansvar, at indfangning og aflivning afherreløse katte foretages i fornødent omfang. Kommunerne samarbejder lokalt med bl.a.praktiserende dyrlæger og dyreværnsorganisationer for at varetage dette ansvar.

Det Dyreetiske Råd afgav i 2004 en udtalelse om katte, hvoraf det bl.a. fremgår, at rådetikke har fundet dokumentation for, at der generelt er problemer med dyrevelfærdenblandt herreløse katte.Det Dyreetiske Råd peger i udtalelsen på behovet for at overveje, med hvilket formålbestanden af herreløse katte eventuelt skal begrænses. Grundlæggende finder rådetsmedlemmer, at katte bør have lov til at forblive en del af den danske fauna. Somudgangspunkt skal katte efter rådets opfattelse således ikke gøres til genstand forforvaltning, medmindre der er særlige grunde til det. Særlige grunde kan ifølge rådetbåde være hensyn til mennesker, der under konkrete forhold føler sig generet af katte,og dyreværnsmæssige hensyn.Rådet peger endvidere på, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterereventuelle problemer med katte. Rådet anbefaler i den forbindelse bl.a., at kommunerne”samler op” og håndterer problemerne, der hvor de måtte være. Katteejere og såkaldte”foderværter”, som fodrer katte, der lever under frie forhold, har til gengæld ifølge rådetderes del af ansvaret for at sikre, at de katte, som de har taget ansvaret for, har det godtog ikke formerer sig ud over det antal katte, som ejeren eller ”foderværten” kan tageansvaret for.Endelig fremgår det af udtalelsen, at rådet støtter dyreværnsorganisationernesoplysningskampagner og bidrag til indfangning, neutralisering og genudsætning elleraflivning af herreløse katte.Det er min opfattelse, at der med den gældende regulering er lagt fornuftige rammer for,hvordan problemer med herreløse katte skal håndteres. Jeg mener i den forbindelse bl.a.,at håndteringen af herreløse katte i form af indfangning og aflivning af disse kattefortsat bør påhvile kommunerne.Herudover mener jeg, at det er vigtigt, at katteejere og personer, som fodrer herreløsekatte, er sig deres ansvar bevidst og sørger for, at de katte, som de har taget ansvaret for,har det godt og ikke formerer sig ud over det antal katte, som den pågældende kan tageansvar for.